Kurv med hæklet frugt og grønt

Et andet nytårsforsæt var jo, at jeg gerne ville blive bedre til at hækle efter opskrift. Jeg har hidtil udelukkende hæklet "repetitionsarbejde", og det har været godt at starte på, men nu er tiden kommet til noget mere udfordrende. Tilbage i januar begyndte jeg at researche på, hvad jeg kunne tænke mig at lave, og valget faldt tidligt på en kurv med frugt og grønt til junior, som skulle være færdig til hans fødselsdag. Og voilá, fødselsdagen er på mandag, og ovenfor ser du, hvad jeg har nået på de forgangne måneder.

Det tager alt sammen udgangspunkt i denne bog af Maja Hansen. Jeg har tilpasset lidt undervejs, men grundlæggende er det disse opskrifter, jeg har brugt.

Jeg har brugt to forskellige slags garn: Drops Paris, som er hæklet med nål 4 og Mayflower Cotton 8, som er hæklet med nål 3. Tomater og porrer skulle have været lavet i Paris, men jeg syntes, det blev for stort (og jeg havde mere Cotton 8 tilbage), så de blev lavet i en mindre udgave. Som fyld har jeg brugt en opsprættet billig pude fra Ikea.

Her kan du se tingene hver for sig:

En bakke med 10 jordbær

Tre tomater

En halv appelsin

En skive appelsin

Fem radisser

Fem gulerødder

En pære (farven snyder lidt)

Tre pastinakker

En banan (min personlige favorit)

To porrer

To æbler

Det var det hele. Det har været et stort arbejde, så jeg håber, at knægten bliver glad for det. Jeg synes i hvert fald det har været sjovt at lave, og jeg har lært enormt meget undervejs. Det er ikke svære projekter, men det er ikke et TV projekt, fordi man hele tiden skal tælle og holde styr på, hvor man er i regnestykket. Så sæt god tid af til det, hvis du vil i gang, så der også er plads til at lave lidt andet.

Nu lægger jeg det lidt på hylden og finder et andet projekt, men jeg har lidt mere garn tilbage, så mon ikke der kommer mere indhold i kurven på et senere tidspunkt...

Bogtips vol. 3

Så er det blevet tid til endnu en omgang boginspiration. Det bliver en blandet landhandel denne gang med både mad og gør-det-selv.

Vi lægger ud i gør-det-selv hjørnet med en bog, som i flere år har stået i min bogreol - altså når den ikke lige har ligget på bordet, i sofaen eller ved madrassen. Med denne statement har jeg også ligesom slået fast, at det er en af favoritterne :) Dorthe Chakravartys historie kan jeg spejle mig rigtig meget i: livet går pludselig for stærkt, kæden hopper af, du overvejer hele dit liv og finder ud af, at du må prioritere anderledes. Dorthe har ligesom jeg selv fundet en ro og glæde i arbejdet med at prøve at være en smule selvforsynende og ikke mindst i håndarbejdet. Så når jeg griber bogen, får jeg inspiration til de ting, jeg også selv kan gøre.

Når det så er sagt, så har jeg generelt et problem med opskrifterne i bogen - både håndarbejdsopskrifterne og madopskrifterne. De stemmer bare ikke med mine mål, så jeg skal næsten altid rette til, og der har også sneget sig nogle svipsere ind, bl.a. i opskriften på patchworkbolde, hvor der står, at man skal lave sekskantede stykker - det får man altså ikke nogen rund bold ud af ;o)

Men det ændrer ikke ved, at det er en af mine favoritter. Er jeg lidt i kulkælderen, så hjælper det gerne med en halv times inspirationslæsning i den.

"Mad til 2 dage" står pt. ikke i min bogreol, men det kommer den til. I øjeblikket har jeg bibliotekets udgave, og jeg må sige, at den er ikke mindre end genial. I en husholdning som vores, hvor vi prioriterer kvalitet og økologi, så skal råvarerne udnyttes maks. og eksempelvis er det meget dyrt, hvis man ikke kan strække en portion økologisk kød over minimum 2 dage. Det er lige præcis, hvad denne bog lægger op til, og vi har efterhånden prøvet flere af kombinationerne, og de holder bare. Punktum. Nogle opskrifter tager mere tid end andre, men generelt er det til at overkomme, og opskrifterne er overskueligt opbygget, så man bliver ikke snydt af tidsrøvere undervejs. 

Et af vores forsætter fra nytår var, at vi gerne ville spise flere måltider uden kød. Det er bestemt ikke fordi vi ikke kan lide kød, men som sagt køber vi gerne økologisk kød, og hvis det skal være hovedbestanddelen i vores måltider, så bliver det hurtigt en meget dyr fornøjelse. Derfor har vi søgt inspiration til vegetariske opskrifter.

En af bøgerne vi bruger er Hugh Fearnley Whittingstalls "Grøn hverdagsmad fra River Cottage". Og den har bestemt potentiale! Problemet med vegetariske retter er, at man sjældent kan nøjes med bare at lave én ret. Det skal næsten altid være en kombination af flere små retter, for at det for alvor batter. Det tager bare længere tid at lave, og det harmonerer ikke så godt med hverdagens travlhed. Men vi prøver, og det lykkes for det meste at have et par vegetariske dage om ugen.

Det store plus ved denne bog er, at ingredienserne er enkle og let tilgængelige. Det er grønsagerne, der bærer retten, og der skal ikke nødvendigvis en masse specielle ingredienser i.

Green Kitchen Stories er endnu en vegetarkogebog, men i modsætning til Grøn hverdagsmad er der her tale om "ægte vegetarer", som går all in (den anden er mere en inspiration til at spise flere grøntsager). Det betyder også, at der pludselig åbner sig en helt ny verden af ingredienser, som ikke lige står i vores køkkenskab. For os er det lidt en showstopper, fordi vi har ikke økonomi til at gå ud og skifte hele indholdet af køkkenskabet ud, men vi har prøvet flere af opskrifterne, og der er kommet lækre resultater ud af det. Det bliver dog aldrig nogen grundbog for os, men den er fin til inspiration.

For at være ærlig så er forfatterne altså også lidt for hellige til min smag. Jeg synes, at alle har ret til deres egne holdninger, og jeg bliver træt, når der går moralprædiken i den, og det synes jeg, at der gør her. Det er det store minus ved bogen - sammen med de ikke helt så tilgængelige ingredienser. Omvendt er den spækket med fede billeder og sjov inspiration.

Min subjektive konklusion er, at hvis du som os gerne vil spise flere grøntsagsbaserede måltider men ikke vil gå all-in og blive vegetar eller veganer, så er det River Cottage bogen, du skal have fat i. Den er mere i øjenhøjde med den dødelige forbruger :)

Det var mine bogtips for denne gang. Jeg har flere i ærmet, og næste gang tror jeg, at vi kaster os over håndarbejdsbøgerne.

En festlig børnekage - sommerfugl

I anledning af at jeg for et par uger siden skrev om piratbananerne, har jeg været ved at kigge i arkiverne for at finde kagen, som jeg lavede til juniors 2 års fødselsdag i vuggestuen. Som jeg tidligere har skrevet, synes jeg godt, at der kan være plads til lidt kage en gang i mellem, og den holdning blev delt i vuggestuen, som han gik i. Derfor kunne vi trygt sende en kage med på denne festdag.

Kagen består af en ganske simpel kakaokage i springform (bagt med kakao i stedet for mørk chokolade, da det godt kan blive lidt stærkt for nogle børn). Da kagen var kølet af, skar jeg den over på midten og skar en lille smule af i hver side. Herefter vendte jeg de to stykker om, så de to rundinger lå mod hinanden. Derefter skar jeg små rundinger i siden for at skabe illusionen af vinger på sommerfuglen.

Derefter pyntede jeg kagen med små klatter flødeskum og dekorerede med bær (her kan du jo selv vælge hvilken slags og hvilket mønster). Jeg lavede følehorn af smeltet chokolade, som jeg tegnede op på bagepapir (Mette Blomsterberg var dog næppe blevet imponeret over min teknik). Sæt dem forsigtigt på. Alternativt tænker jeg at man kunne bruge kirsebær…

TIP: Skal kagen have max. sukker, kan den naturligvis i stedet pyntes med slik. Omvendt kan du også på nettet finde flere opskrifter på kager uden sukker, og dem vil jeg mene at du også sagtens kan bruge som bund. Den skal bare kunne bære pynten.

Kagen blev rigtig godt modtaget i vuggestuen dengang for - yayks - næsten et år siden.

Næsten hjemmeproduceret isvaffel

I anledning af at husbond skulle til fest med arbejdet, var junior og jeg alene hjemme i går aftes. Vi plejer at skeje lidt ud, når katten er ude, og yngstemandens absolutte favorit er isvafler, så det stod på programmet i går. Programmet blev dog skubbet til i dag, da jeg havde det rigtig skidt i går. Men det er så en helt anden historie.

Pointen jeg gerne vil frem til er nemlig, at jeg synes, at udvalget af vaffelis i supermarkederne er elendigt. Da jeg havde stået og bandet et stykke tid, gik det op for mig, at der da ikke var noget i vejen for, at jeg selv lavede en vaffelis til os. Så jeg købte en god bøtte is (Ben and Jerry, but og course) og en pakke sprøde vafler/kræmmerhus. Med min gode iskugleske lavede jeg fine kugler til hver vaffel. Total succes og nu spørger jeg mig selv hvorfor jeg egentlig ikke har tænkt på det noget før?

Summasummarum det er slut med at købe dyre vaffelis, når man så nemt kan lave sin egen favoritvariant og så oven i købet i en sprød vaffel. Det er måske ikke helt hjemmeproduceret men stadig tilsat en del mere sjæl end en cornetto eller de smagløse no-name varianter - efter min mening.

Min vindueskarm

Foråret er så småt ved at vise sit skønne ansigt, selvom det stadig er pivkoldt om morgenen. Med marts måneds komme, er solen også begyndt at besøge min vindueskarm, og det har for alvor fået gang i den forspiring, jeg har gang i. Det bliver ikke til mere end en lille times sol endnu, så andre er sikkert meget længere fremme end mig, men det gør nu heller ikke noget.

Indtil videre er det chili, tomater og en smule basilikum, der er at finde herhjemme. I det "store" minidrivhus er der sweet'n'neat tomater i røde og gule versioner, Apache chili og en ny chilisort Triniad Perfume, som skulle være ret mild. Apachen er lige begyndt at spire (de frø har jeg selv taget, og jeg har med held dyrket den i flere år nu), men jeg afventer stadig at se noget til Trinidad Perfume. Men chili har en ret lang spiringstid, og det er kun to uger siden, jeg såede, så jeg er bestemt fortrøstningsfuld.

Sweet'n'neat spirer helt vildt! Alle frø er kommet, og det var frø, jeg selv tog sidste år, så det var en succes. Se her hvordan jeg gjorde.

Citron-, kanel- og anisbasilikum blev indkøbt sidste år, men vi fik dem aldrig sået. Så nu prøver vi at se, hvordan de smager.

Jeg blev også fristet af nogle færdige spirepakker i Netto for nogle uger siden, så selvom jeg egentlig ikke havde tænkt, at vi skulle have tomater udenfor i år, så har jeg sået alligevel. Jeg har også lovet min mor, at hun kan få nogle planter - er jeg heldig, kan det være at hun vil donere noget af udbyttet til mig ligesom sidste år. Der er i hvert fald ret godt gang i det, så planter skal der nok blive.

Tomater af sorten Marmande.

Endelig købte jeg også en tilsvarende pakke med tagetes frø. Tagetes er jo en fantastisk blomst som kræver så lidt, når først den er plantet ud, og så skulle den have nogle gavnlige effekter overfor de planter, der står omkring den. 

Tagetes planter

Det er så, hvad min vindueskarm indeholder lige nu. Jeg har en plan om også at lave nogle skoleagurkplanter. Vores vinduer er jo monsterhøje, så jeg tror godt, at jeg kan have dem indenfor, hvis jeg binder dem op og generelt styrer dem med hård hånd. Og så passer det nok også med, at planten har ydet sit, når vi rejser på sommerferie. Vi må se... 

Fastelavn

Selvom det er en halv uges tid siden, vil jeg alligevel gerne skrive lidt om vores fejring af Fastelavn. Der har været lidt pres på de seneste dage, fordi jeg har haft indkøring af junior i børnehave. Det har vist nærmest været hårdere for hans mor end for ham. Kan godt mærke at jeg ikke helt er vant til det støjniveau :P

Men tilbage til Fastelavn! I år skulle jo være året, hvor jeg skulle sy mit første fastelavnskostume, og jeg har længe gået og brygget på, hvad det skulle være. Jeg har en klar forventning om, at i år bliver sidste år, hvor jeg har noget at skulle have sagt, så skulle der små søde dyr på bordet, så skulle det næsten være nu. Med reference til min knægts navn, syntes jeg, at det ville være oplagt, at han skulle være ræv i år, og sådan blev det.

Dragten er syet efter Minikreas heldragtsmønster med hætte, hvor jeg har tilpasset, så der er blevet et hvidt bryst. Derudover har jeg lavet ører, som er syet på hætten og jeg har applikeret en hale på bagsiden (det fik jeg så ikke taget billeder af). Det er første gang, jeg har skullet sy en lynlås i, og det gik ikke særlig godt. Den jersey, jeg havde valgt, skøjtede rundt, og det blev ikke særlig pænt. Men i det store hele synes jeg, at dragten blev rigtig fin, og jeg lærte en masse i processen. Og vigtigst af alt, så var junior helt i ekstase over den, og skulle lige prøve den en del gange, inden han rent faktisk skulle bruge den ;o)

Stoffet (jersey) er i øvrigt fra Malika og Rosa. Jeg fortrød lidt, at jeg ikke fik noget mere af dyrestoffet. Det er uhyre sødt, men skal jeg bestille mere stof på et tidspunkt, kan jeg få noget mere med.

Herunder kan du se kostumet, som junior havde på sidste år, da han var knap to år. Det pindsvinekostume havde min mor syet, og jeg mener, at mønstret var i Alt om håndarbejde sidste år.

Der blev, som tidligere skrevet, holdt Fastelavn på juniors sidste dag i vuggestuen, men vi havde også arrangeret en fastelavnsfest for venner, naboer og andet godtfolk på Fastelavns Søndag. Det blev bare lige, som det skulle være med glade mennesker, udklædte børn (og enkelte voksne), fastelavnsboller og tøndeslagning.

Tøndeslagning :) Min telefon gik desværre tør for strøm, inden tønderne blev slået ned...

Jeg havde for et stykke tid siden bestilt både en paptønde og en lille trætønde hos hobby.dk sammen med et par køller i træ. Junior og jeg havde en fest ud af at lave pynt til tønderne, og selv farmand blev også grebet og ville være med. Jeg havde fundet skabeloner på katte, tønder og masker på nettet, og dem havde jeg klippet ud. Så hjalp junior med at tegne og klistre palietter på dem. De blev brugt både til tønderne og til festlokalet, vi spiste i. Junior hjalp også med at pynte tønderne på selve dagen og med at fylde guf i. Fyldet bestod af rosiner, figenstænger, små poser med popcorn og clementiner. Der var faktisk ikke et eneste barn, der mukkede over, at der ikke var slik i. Tværtimod syntes de vist, at det var sjovt, at det var noget andet.

Det var dog langt fra en sukkerfri fejring, for der var ikke sparet på noget med fastelavnsbollerne og der blev serveret kakao og saftevand til. Men vi valgte at lægge sukkeret der, og ikke i slik til tønden.

Fastelavnsbollerne var Claus Meyers opskrift, som du kan finde i Meyers Kagebog. Jeg kom dog væsentlig mindre smør i (175 g til én portion hvor der stod 275 g i opskriften), men så bliver dejen efter vores mening for tung. Der blev lavet tre slags fyld: én slags med creme, remonce og chokolade, en anden med creme og remonce, og endelig en slags med marmelade. De blev så pyntet med glasur i flere farver.

Festen var helt fantastisk, men jeg har gjort mig et par noter til næste år. Bollerne med pink glasur forsvandt som dug for solen, så jeg vil pynte alle bollerne med farverig glasur næste år. Og så skal jeg købe en farlig masse balloner, fordi den smule jeg har havde fundet frem fra gemmerne var slet ikke nok til alle børnene, og flere var lidt skuffede over at de ikke fik. Men alt i alt en fantastisk dag for store og små.