Sommerferie!

Efter et par hårde uger er vi landet i sommerhus. Vi satser på godt vejr i de næste par uger.

Vi plejer at lade os inspirere i sommerferien, så jeg regner med at have materiale til et par indlæg efter ferien.

God sommer

Glatte sommerben - opskrift på hjemmelavet barbercreme

Specielt om sommeren er det bare skønt at gå rundt med glatte ben, men denne opskrift kan selvfølgelig bruges året rundt, og den tager ingen tid at lave.

I mange år har jeg brugt uparfumeret balsam eller babyolie til mine ben, fordi jeg slet ikke kan tåle de barberprodukter, der findes på markedet. Om det er parfume eller noget helt andet, der gør, at jeg slår ud af det, ved jeg faktisk ikke. 

Nu har jeg dog i et stykke tid afprøvet denne metode, og det giver altså bare nogle ultrabløde ben. Opskriften har jeg fundet her, hvor du kan se den originale engelske opskrift. Jeg har dog modificeret den lidt, da jeg ikke er så vild med duften af olivenolie, og jeg har derfor brugt mandelolie i stedet for. Derudover har jeg ændret lidt på størrelsesforholdet og mængderne. I denne bøtte har jeg til ca. en måneds forbrug.

Hjemmelavet barbercreme

30 g kokosolie

30 g sheasmør

40 g mandelolie

Kom alle ingredienser i en lille gryde og smelt det ved svag varme (det går ret stærkt). Hæld det op i en skål (som kan tåle at blive pisket i efterfølgende), og lad det køle helt af - gerne i køleskab.

Pisk cremen kraftigt igennem med en håndmixer eller lignende og kom den i en tætsluttende krukke - jeg bruger et weck syltetøjglas. Opbevares køligt - evt i køleskab.

Konsistensen er lidt som smør, så man skal skrabe en lille klump ud, og så er den ret let at smøre på benet.

Arbejdsindsatsen er her til at overse. Det tager vel maks. 10 minutter, og ingredienserne er en del af det "standardkit" du bør have i dit skab, hvis du gerne vil lave plejeprodukter selv.

Tunika

Ja undskyld det lidt dårlige billede, men jeg har ikke de helt vildt fantastiske muligheder for at tage billeder af hængende tøj i vores lille lejlighed, så den måtte op på dørkarmen i stuen/køkkenet, og der er lidt meget visuel støj i baggrunden.

Jeg håber, at I - ikke desto mindre - kan få en idé om, hvordan den ser ud. Jeg havde som erklæret mål for 2014, at jeg gerne ville prøve at sy noget til mig selv, og det mål er nu nået. Mønstret er en dame tunika fra Minikrea, og den er syet i str M. Næste gang skal den dog være en størrelse mindre, fordi jeg måtte sy den ind efterfølgende, fordi den var blevet for stor.

Næste gang vil jeg også prøve at lave en kjolemodel, hvor jeg lægger ca. 15 cm til i bunden, så den får lidt mere længde. Superfin model som er meget nem at sy og nem at variere. Der er rynketråd i hals- og ærmekant, og det var nok det, der tog mest tid. Det drillede mig lidt - ikke mindst fordi jeg ikke er vant til at håndtere så store stykker stof, men resultatet blev pænt, og jeg har lært et par tricks til næste gang.

Faste læsere ved, at jeg er utroligt glad for Minikrea mønstrene til børn, og jeg håber også, at de laver flere til voksne. Jeg er i hvert fald frisk på at sy noget mere til mig selv. Se hele sortimentet fra Minikrea her.

Stof og bånd, som du ser herover, er købt hos Kits Modestoffer i Vanløse. I alt er der vel materialer for mellem 150 og 200 kr, så det er en meget fin pris for en tunika, som ikke kan købes i H&M :) Den er lidt kort at bruge alene, men sammen med et par leggins er det en fin model. Som sagt vil jeg næste gang lave den lidt længere, så det bliver en decideret kjole.

Status på Urban Gardening - indendørs

På det seneste har jeg gjort delstatus for vores aktiviteter i nyttehaven og i vores "urban garden" i baggården. Men jeg mangler det tredje ben, som er det vi dyrker indendørs i vores vindueskarme. Det har været en meget blandet fornøjelse i år, først og fremmest forårsaget af helt enorme mængder bladlus, som har taget livet af tomatplanterne, som ellers lovede så godt, og chiliplanterne hænger med en vis legemsdel i vandskorpen.

Jeg kan ganske enkelt ikke slippe helt af med dem. Jeg har prøvet vand med opvaskemiddel og hjemmelavet insektsæbe, men intet får helt has på dem, så jeg må vist bare erkende, at der ikke bliver mange chilier i år, og så må vi prøve igen til næste år, for det har kunnet lykkes. Derudover trøster jeg mig med, at det ikke kun er mig, der døjer. Så at sige alle andre havebloggere, jeg læser, taler om 2014 som et kæmpe bladlusår pga. den milde vinter.

Men jeg er stadig rigtig træt af, at tomaterne er gået til. Jeg har kunnet se, at dem jeg har givet væk, er blevet rigtig fine, så det er enormt ærgerligt, at mine egne ikke overlevede :( Næste år ved jeg ikke om jeg vil dyrke fra frø. Jeg så på Gartneriet Toftegaards hjemmeside, at de har nogle varianter, som kunne være interessante for vores vinduesmodel, så dem kunne jeg godt tænke mig at prøve næste år. Jeg mangler stadig at finde den helt rigtige model, så eksperimenterne fortsætter.

Årets absolutte succeshistorie er vores elskede agurkeplante, som blev plantet i en blanding af mistro og håb, fordi måske kunne vi få en smule agurker ud af det, men nej en agurkeplante kunne nok ikke gro i et vindue… Det skal jeg ellers love for at den kunne. Indtil videre har vi fået knap 30 små skoleagurker! Ja jeg skrev rigtigt: TREDIVE! Planten stortrives i den lune og høje vindueskarm, hvor jeg har passet den dagligt med vand og flydende gødning. Kombinationen af formiddagssol og rigeligt med vand og gødning har den åbenbart godt kunne lide, og selv med den begrænsede plads, har den produceret over alle forventninger. Agurkedyrkning er kommet for at blive her på matriklen :)

I øvrigt har vi besluttet at lade agurkeplanten stå lidt endnu. Det var meningen, at den senest skulle fjernes når vi rejser på ferie, hvilket sker til weekenden, men den står simpelthen så flot og producerer fortsat agurker, så naboen overtager pasningen og kan forhåbentlig få agurker mens vi er væk. Dog ser det ud til, at der kommer færre nu, så den er nok ved at være ovre dens storhedstid. Men den har nu også gjort det godt!

Peberfrugten er også ramt af bladlus, så jeg er i tvivl om, hvorvidt der kommer frugter på. Men indtil videre får den lov til at stå.

Inspiration til brug af ribs (og lidt hindbær)

Vi har høstet enormt mange ribs i den nyttehave, som vi hjælper med at passe. Der er ikke rigtig andre, der har været interesseret i dem, og jeg syntes bestemt ikke, at de skulle gå til spilde, så de er kommet med os hjem. Fuglene har også taget godt for sig, men der har været rigeligt med bær til os. Et slag på tasken er, at jeg har plukket lidt over 2 kg i alt - og det er så fordelt over nogle gange, så f.eks. lavet saft løbende over de seneste par uger.

Her kommer nogle af de opskrifter jeg har brugt:

Øverst i indlægget ser du nogle fantastiske muffins med kokos og ribs. Jeg syntes, det var en dejlig mundfuld - sur og sød på samme tid. Opskriften fandt jeg hos Anne au Chocolat, og du finder den her. Opskriften viser meget store muffins, men jeg lavede i små linseforme, og jeg mener, at der blev ca. 12. Dejlig opskrift som jeg helt sikkert skal lave igen.

Vi har vel alle forskellige minder fra vores barndom. Et af mine er min mors og mormors produktion af ribs- og solbærsaft. Jeg tror nok, at det var en meget koncentreret udgave, de lavede dengang, men jeg har brugt denne opskrift fra Valdemarsro, som giver en version, hvor jeg blander op ca. "half and half" med saft og vand. Så passer den til min smag. Mængden af sukker afhænger meget af bærrets sødme, så det er vigtigt at smage sig frem. Jeg glemte at komme vaniljestang i, og saften smagte ganske glimrende alligevel.

En del af saften blev også frosset ned i små isforme (købt i Søstrene Grene til 13 kr for en holder til 6 små is - bemærk detaljen med den lille krave på formen, så væsken ikke løber ud i hånden, når isen smelter. Det er rigtig smart!). Det giver den lækreste ribsis med en god kraftig smag. Her får man virkelig valuta for pengene, for dens lige kan man ikke købe i butikkerne. Og i disse meget varme dage ryger der altså en del is indenbords. 

Endelig blev en portion blandede bær lavet til rødgrød, som blev nydt med fløde i går aftes. Portionen rækker faktisk så langt, at der også er til os tre i dag. Tricket er jo nok, at spiser man det med rigtig fløde, så mætter det så meget, at man ikke spiser så meget af det. Men derfor er det selvfølgelig ikke noget, vi skal spise hver dag.

Jeg sjussede mig lidt frem til opskriften, men her kommer sådan ca., hvordan jeg lavede den (tag sukkerindholdet med et gran salt, fordi det afhænger helt af bærrenes sammensætning og sødme

Rødgrød

300 g blandede og rengjorte bær (i dette tilfælde ribs, hindbær og en smule solbær og jordbær)

3 dl vand

ca. 3/4 dl sukker

3 tsk kartoffelmel rørt ud i lidt vand

Sukker til at drysse over grøden

Skær evt. lidt større bær (f.eks. jordbær) i mindre stykker og kom bær, og vand i en gryde. Lad det koge til bærrene akkurat er kogt møre ca. 5 minutter. Kom sukker i gryden og lad det koge med et par minutter til det er godt opløst. Rør kartoffelmel med en smule vand i en kop. Tag den kogende grød af varmen og med det samme, hælder du jævningen i grøden under konstant omrøring. Det er meget vigtigt, da der ellers vil komme jævningsklumper i grøden, og det er ikke så rart. Tilsæt jævningen lidt ad gangen i en tynd stråle, da det er svært at sige, hvor meget du skal bruge.

Hæld grøden op i en skål, drys lidt sukker ovenpå (for at undgå skind) og lad den køle helt af i køleskabet, inden du spiser den med fløde eller mælk.

Vi har også plukket rigtig mange hindbær i haven, som primært er blevet brugt til marmelade. Her bruger vi som altid vores standardopskrift på marmelade. Den finder du her. Foreløbig er det vist blevet til 9 glas, så det bliver - heller - ikke hindbærmarmelade, vi går ned på i år.

Nu er vi efterhånden ved at have plukket en del, men der bliver nok ved med at komme nogle hindbær, som vi plukker i denne uge og i næste uge, inden vi skal på ferie. Derudover har vi sat net over en lille ribsbusk, som står i let skygge. Derfor er bærrene ikke helt modne på denne endnu, og fuglene har ikke opdaget de lyserøde bær. De er dog næsten ved at være der nu, så jeg regner med at kunne nå at høste dem inden ferien. Derudover er der en lille busk med stikkelsbær, som jeg også tror er ved at være plukkemodne, så mon ikke også vi når det inden ferien.

Aftenens høst efter en kort tur i haven

Squash, grønne og lilla bønner samt lidt udtyndede rødbedeblade til salaten.

En håndfuld solbær og lidt ribs (der var desværre ikke så meget tid i dag, da der også skulle luges og vandes i varmen)

Og så fik husbond lige plukket 800 G hindbær mere. Det bringer vel totalen op på mellem 3 og 4 kg hindbær! Jeg tror ikke vi kommer til at mangle hindbærmarmelade i år :)

Den opmærksomme læser kan måske få øje på et par jordbær iblandt? Fuglene forcerer uden problemer nettet, så der bliver vist ikke mange jordbær i år, desværre.

Status på urban gardening primo juli

Det er blevet tid til en status på mit projekt "Urban Gardening". I år skelner jeg mellem vores "have", som er nyttehaven, vi hjælper med at passe, i Skovlunde, og vores "urban garden", som er det vi dyrker i vores baggård her i Brønshøj og i vindueskarmen.

Et af de nye tiltag i år, er det vertikale jordbærbed, som du kan se, hvordan jeg lavede her. Det blev jo plantet alt for sent, men op kom det, og lige nu går det for alvor stærkt. Der er røde bær på hver dag, og det er blevet fast tradition, at junior lige skal forsyne sig med dagens portion om morgenen på vej ind i børnehaven. Det er enormt hyggeligt, og han glæder sig til det hver dag. Indrømmet, en gang i mellem kommer jeg til at hapse et af de små bær i løbet af dagen, men ellers så får han alle bær.

Jeg var lidt spændt på, hvordan planterne ville gro i lommerne, og jeg må sige at det er gået over al forventning. Der er ingen tvivl om, at hvis de var blevet plantet en måned tidligere, var det nok blevet endnu bedre, men der er kommet fine bær på (også nogle små hårde men sådan er det jo). Det blev en blanding af forskellige planter, der var til overs i det supermarked, jeg fandt dem i. Min plan er at plante dem ud i haven, når de er færdige her sidst på sommeren, og så vil jeg købe nye til næste år. Jeg tænker at prøve Ostara til næste år, da det kunne være meget smart med remonterende bær, når de præcis bliver dyrket på denne måde. Jeg har hørt, at Ostara ikke skulle være så søde som andre bær, men jeg har lyst til at prøve, og så må vi se hvad dommen er. Hele princippet i Urban Gardening er jo også, at man er nødt til at tænke i pladsbesparende løsninger, da pladsen er trang, så flere bær på lidt plads, kan vi godt lide.

En enkelt kommentar mere er, at jeg er glad for, at jeg satte flamingopladen bagpå. Den er ikke så køn, men lommerne er ikke vandtætte, så det er en god idé for at undgå fugt på væggen.

I mine tre murerbaljer gror der pt. en smule pluksalat, som jeg bruger af hver dag. Det gror hurtigt til igen, og jeg sørger for at pleje det med vand og flydende gødning. Derudover er ærterne ved at være der nu (perfekt når vi nu går på ferie om halvanden uge :( men jeg var nødt til at genså to gange). Det er dog ikke alle der er lige langt fremme, så jeg tror også, at der er ærter til vi kommer hjem. Junior fik den første bælg i går, og den faldt bestemt i hans smag. Derudover står de små Paris Market karotter fint, og jeg kunne forestille mig, at de er ved at være klar til høst, når vi er retur.

Radiserne og ruccola er færdige for denne gang. Jeg vil så lidt mere, når vi kommer fra ferie, da vi så er henne i august, og der er varmen formodentlig løjet lidt af. Der sår jeg også en portion pluksalat mere. Jeg har netop sået lidt rødbeder i et stykke derude - ikke fordi det skal blive til rødbeder. Det er for at høste de spæde blade til salaten. Det smager skønt. Jeg prøvede at bredså radiser, men det blev ikke nogen succes for mig. Så efter sommerferien laver jeg små rækker igen. Det har fungeret meget bedre tidligere.

Jeg har glemt at tage billede af tomatplanterne i gården, men de står rigtig fint. Det bliver nok ikke de største tomater i mands minde, men jeg håber og tror, at de når at blive modne. Jeg har taget toppen, da de nu når op til vinduet, og så har jeg måttet tynde et par grene ud på midten, da de skyggede fuldstændig for tomaterne.

Og kan I huske denne her? Squashplanten som jeg plantede ud for tidligt, og som jeg måtte bære ind og ud det første stykke tid pga. min dumhed? Den voksede overhovedet ikke, og jeg troede den var færdig. Derfor plantede jeg i stedet en stor rose, som jeg havde fået i gave, i den murerbalje, den stod i. Nu var planten jo ikke helt død, så jeg lod den stå ude i siden - helt inde under metaltrappen. Og der har den så levet i al ubemærkethed og har åbenbart levet godt, for nu er den meget større og flottere end de planter jeg kæmpede for sidste år, som gav niks og nada. De blev vandet og gødet hver dag og pudset og plejet. Den her klarer det selv. En gang i mellem er der røget en rest gødningsvand ned til den, men ellers har den passet sig selv bag rosen. Nu bliver det spændende at se, om der rent faktisk kommer frugter på, fordi indtil videre er blomsterne desværre ikke blevet befrugtet. Men det samme mønster kunne jeg jo se med agurkerne herinde, og de er i den grad kommet efter det!

Jeg har jo også en del projekter herinde, men de kommer i et blogindlæg for sig selv en af dagene. Og så skylder jeg også nogle opskrifter på retter med ribs :)

Dagens sanketur

Lidt vilde hindbær til et træt børnehavebarn, når han kommer hjem om lidt.

Og ikke mindst en flot buket ærteblomster. Dette er ikke en man normalt finder i naturen, men for enden af vores vej er et stykke friareal/"grøftekant" og her er der nok nogen, der på et tidspunkt har smidt en håndfuld frø. Hvert år kommer der så masser af smukke ærteblomster, og dem har jeg taget lidt med hjem af. De lå alligevel næsten ud over kørebanen, så de var næsten dømt til at blive kørt over...

Haveglæder og panderynker

Vi har nu efterhånden haft adgang til nyttehaven i en halvanden måneds tid, og det er blevet tid til en lille status. Lad det være sagt med det samme - vi har lært utrolig meget, og det har været fantastisk for os at kunne "øve os" i at havedyrkning på denne måde, for hold op hvor er der meget at lære.

Hvis vi tager det positive først, så elsker elsker elsker vi at være i haven. Det er hårdt arbejde, men det er godt for sjælen og for kroppen og såmænd også for kuløren. Husbond kunne i hvert fald fortælle mig, at i alle de år vi har kendt hinanden, har han ikke set mig med så meget farve. Nu er jeg meget lys, så det siger ikke så meget, men lidt har også ret :) Jeg kan mærke på mit eget velbefindende, at det er enormt sundt for sjælen at komme ud og rode i haven, og selvom kroppen til tider er øm oven på gravearbejde og lugning, så er det på den sunde måde, som går over igen. 

Og så er der jo processen i at dyrke og høste. I går fik vi hjemmedyrkede kartofler til vores aftensmad sammen med hjemmeavlet persille, hjemmedyrkede agurker og ikke mindst hjemmelavet ribssaft. Det smagte fantastisk, og rub og stub blev spist, fordi der var bestemt ikke noget der skulle gå til spilde :) Kartoflerne var Blå Congo fra haven, og jeg kan godt afsløre, at junior syntes det var ret sejt at kartoflerne var blå!

Jeg elsker mad og gode råvarer, og de bliver absolut ikke dårligere af at være hjemmedyrkede. Husbond og jeg har talt om det, og vi har et helt andet forhold til det vi selv dyrker. Det skal udnyttes fuldt ud, og jeg tænker, at det måske er der, kæden er hoppet af i forhold til det omfattende madspild, vi har i samfundet i dag. Vi tænker ganske enkelt ikke over, hvor lang tid det tager at producere noget, fordi vi bare hiver det ned fra hylderne i supermarkedet. Det giver i hvert fald stof til eftertanke…

Men som jeg antydede, så har det ikke været lyserødt det hele i vores liv som havedyrkere. Vi overtog det jo ret sent, og derfor havde vi ret travlt med at få noget i jorden. Derfor fik vi ikke arbejdet jorden godt nok igennem, inden vi såede, og med den tunge lerjord, der er i haven, så har det betydet, at vores udbytte nok ikke bliver voldsomt stort i år. Vi skal ganske enkelt have forbedret jorden til efteråret, og så må vi se, om ikke det hele ser bedre ud i næste sæson, hvor vi har mere tid.

Kartoflerne fik vi sat ret sent, og da jeg ikke havde kunnet opstøve skimmelresistente læggekartofler, betød det desværre, at vi opdagede skimmel i toppene her i weekenden. Vi kappede toppene med det samme og er nu begyndt at grave op. Der er ikke meget, og de er ikke ret store, men der skal nok blive til et par måltider i hvert fald. Og så er vi blevet en erfaring rigere, må vi erkende. Kartofler skal lægges tidligere, lægges dybere, og så skal nogle i hvert fald være af den skimmelresistente slags, så sæsonen holder lidt længere.

Jorden virker heller ikke specielt rig på næringsstoffer. Det er tung tung lerjord, så den skal forbedres og gennemarbejdes. Der er alt for meget senegræs, som vi er nødt til at få gjort kål på, og så skal vi have blandet den med noget, så den bliver knap så tung.

Åhhh og så er der sneglene. De er jo et kapitel for sig, og jeg ved simpelthen ikke, hvad løsningen er. De er overalt - specielt når vi er derude om morgenen - og de guffer løs. Vi hakker dem over og sætter ølfælder, men de er stadig et stort problem. Vi vil ikke lægge gift, fordi det stemmer ikke overens med vores måde at dyrke have på, så vi må gøre hvad vi kan ellers. Men føj for den hvor er de klamme!

Hvis jeg skal opsummere, så synes jeg klart at glæderne opvejer skuffelserne. Vi har usandsynligt meget at lære, men vi skal nok finde ud af det. Og når man kan høste sine egne grøntsager og frugt, så er det som om, det er det hele værd. Vi har plukket rabarber, hindbær og ribs og har som sagt  - desværre tidligere end planlagt men trods alt - høstet kartofler. Bønnerne er på vej, og mon ikke vi når at få inden ferien? Squashen burde også kunne give lidt inden ferien, hvis ikke sneglene spiser det inden da. Og senere kommer der forhåbentlig græskar, majs, flere bønner, flere squash, rødbeder, gulerødder, ærter og sommerblomster. Forhåbentlig men måske ikke. Vi bliver hele tiden overrasket og lærer undervejs.

Næste indlæg kommer til at handle om det, vi har lavet af bærrene, so vi har høstet indtil videre.

Jubilæumsindlæg - nr 100

Bloggen har været stille den sidste uges tid, fordi det gik op for mig, at næste indlæg var nummer 100. Det er lidt af en milepæl for en blog, som i bund og grund startede som noget, jeg ikke regnede med at fortsætte. Egentlig var det tænkt som en måde at få mig i gang med at skrive igen, men den er vokset på mig, og jeg må erkende, at det har fungeret på mange flere måder, end jeg havde regnet med.

Så nu sidder jeg her med indlæg nummer 100. Normalt er jeg ikke meget til tomme indlæg - min blog skal indeholde inspiration, læring og erfaringer, men i dag fraviger jeg og kigger tilbage på de forgangne 100 indlæg. Ovenfor kan du se et ganske lille udpluk af de ting, der har været på bloggen. Set i bakspejlet har jeg fået lavet mange flere ting, end jeg havde regnet med, men vigtigst af alt er det blevet væsentlig mere varieret end forventet. Det er jeg overbevist om, at jeg kan takke bloggen for. Det har inspireret mig til at gå nye veje og ikke bare fortsætte med de klassiske, som jeg kender (selvom det nu også er godt en gang i mellem).

Tak til jer der har læst med - jeg kan se på statistikken, at der er andre der kommer forbi, og jeg håber, at I er blevet inspireret.