Jeg får ikke blogget så meget, som jeg gerne ville for tiden. Det er ikke en gang fordi, jeg ikke får produceret noget, for jeg har faktisk gang i rigtig mange ting for tiden. Men jobsøgningen fylder rigtig meget lige nu, og jeg må erkende, at når jeg er færdig med at skrive ansøgninger, så gider jeg ikke rigtig sidde foran computeren mere. Det er faktisk lidt skidt, fordi bloggen er jo mit "skrive-frirum", og erkendt, ansøgningerne er en sur pligt. Bestemt ikke fordi jeg ikke vil have et job - det vil jeg helt ubeskriveligt gerne. Men det er hårdt at sidde dag ud og dag ind og krænge sin sjæl ud - specielt når der ikke rigtig er bid i den anden ende. Mange sender nok standardansøgninger, men det er ikke min stil, så jeg lægger et ret stort arbejde i hver eneste ansøgning, så de kræver også meget.
Men nok om det. Det skal ikke være en klagesang, for det er bestemt ikke meningen. Det var bare en forklaring :)
Der sker rent faktisk rigtig meget for tiden. Som du kan se på juniors arm, nåede vi til økologisk høstfest i den sidste uge i august. I år nåede vi faktisk til to forskellige, da vi om lørdagen efter et arrangement i juniors børnehave, kørte forbi Mangholm som ligger lige udenfor Hillerød. Det var på vejen hjem, og vi havde egentlig bare tænkt at kigge forbi og køre igen. Men pludselig var vi i gang med at bage snobrød, var på havevandring og junior fik en træktur på en pony. Helt fantastisk eftermiddag og Mangholm er bestemt et besøg værd. Du kan læse mere om stedet på deres facebookside.
Om søndagen var vi naturligvis hos Buresødal ved Slangerup. Der får vi jo både grøntsager og økologisk kalvekød fra, og vi er alle tre rigtig glade for stedet. Høstmarkedet var nedtonet lidt i år, men der var stadig mulighed for at gå en tur med Bondemand Steen i marken, få lidt lækkert at spise og - for yngstemanden vigtigst af alt - prøve at sidde i bondens traktor. Vi fik også provianteret lidt æblemost fra Bellingehus, som ligger lige ved siden af. For hulan det smager bare godt. Jeg kunne leve af det, men det ville vist blive en lidt dyr vane.
Apropos det med de dyre vaner så er der absolut ingen tvivl om, at vores "vane" med at leve så økologisk som muligt er meget dyr. Det sætter rigtig mange tanker i gang hos mig. Ikke mindst fordi midlerne er så små, som de er lige nu pga. min jobsituation. Jeg har flere gange tænkt, at jeg kunne skære rigtig meget af vores madforbrug, hvis jeg købte konventionelle produkter i stedet for økologiske. Det kunne give råderum andre steder. Men så kigger jeg lidt nærmere på varerne, læser varedeklarationen og får en grim smag i munden. Nej, det vil jeg ikke byde min krop - og slet ikke min søns. Jeg ved godt, at andre lever ganske glimrende på konventionelle varer, men det er min faste overbevisning, at vores vej er sundere, og det håber jeg vil vise sig på sigt. Så jeg prøver at spare, hvor jeg kan; bl.a. ved så vidt muligt at undgå madspild og ved f.eks. at bage brød selv. Men tvivlen nager lidt ind i mellem...
Men hvad producerer vi så for tiden? Ja der er lavet hyldebærsaft til efterårets og vinterens snuer. Husbond har i år i bedste MacGyver stil fremstillet en hyldebærplukker ved hjælp af teleskopstangen til æbleplukkeren, en saks, et kabel og bremsegrebet på en cykel. Ovenfor kan du se den mandlige del af familien i gang med at afprøve vidunderet i haven. Og yes, den virker :)
Derudover sidder jeg lige nu og nyder et glas limonade med chokolademynte. Jeg har jo en hel koloni af diverse mynte i murerbaljerne i gården, og jeg er lidt dårlig til at få det brugt til andet end mit vand. Men det er jo ikke ligefrem en måde, man kan gemme det på, og det vil jeg gerne, da jeg ikke kan bruge det hele. Varianten her smager dejligt, og jeg har taget udgangspunkt i opskrifterne her. Dog har jeg brugt mindre sukker (hvilket jeg næsten altid gør, da jeg ikke bryder mig om for sød saft). Jeg brugte 3/4 liter vand og 500 g sukker, og jeg kunne måske godt finde på at bruge lidt mindre næste gang. Men dejlig smager det, og jeg tror, at jeg skal lave en variant med grapefrugt mynte. Den har jeg nemlig koloenormt meget af.
Og strikkepindene er der også gang i. Der bliver strikket strømper til den store guldmedalje af det garn jeg har fået af min mormor. Hun har erkendt, at hun ikke kommer til at strikke mere, så nu er det overdraget til mig. Det bragte så min total af garn op på tre plastikposer, så nu har jeg sat mig for, at nu skal jeg ikke købe nyt, før jeg har fået brugt mere eller mindre op af det andet. Noget er så små rester, at det ikke kan blive til noget, men der er stadig en del at gå i gang med. Med den mission tror jeg, at vinterens projekter er sikrede.
Symaskinen har stået lidt stille den seneste måneds tid, men nu skal der syes bukser til junior. Mere om det senere.
