torsdag den 28. maj 2015

Frysermad


Du kender det med garanti lige så godt som jeg. De dage hvor tiden er knap, kræfterne er få, og man mest af alt er fristet af en omgang fastfood. Det er også OK en gang i mellem, men bliver det en vane, bliver det hurtigt dyrt for pengepungen og hårdt for kroppen.

Min løsning er at have en omgang "hjemmelavet færdigmad" klar i pakkede poser i fryseren. Ved jeg på forhånd, at tiden bliver stram en pågældende dag, så tager jeg det op og lader det tø op natten over. I en snæver vending kan det også tøes op i microovnen - eller hvis man er bange for sådan en, kan man komme en smule vand i en gryde og tø retten op ved lav varme.

Du kan f.eks. lave boller i karry på denne måde eller min personlige favorit, nemlig en omgang kødsauce. Sådan en portion her kan vi fordele over to måltider, og nogle gange er der også nok til en gang frokost til mig. Opskriften kommer her:

Kødsauce

1 hakket løg
3 store revne gulerødder
1 reven squash
400 g hakket oksekød (alternativt kalv)
1 fed hvidløg
2 dåser hakkede tomater
2 dl rødvin eller vand (evt. halvt af hvert)
olivenolie
Tørret oregano (alternativt basilikum, timian etc)
Salt og peber

Svits løget i lidt olivenolie i en stor gryde eller sautépande. Tilsæt kødet og brun det godt af. Krydr med salt og friskkværnet peber. Kom de revne grøntsager i og lad det simre et par minutter. Tilsæt hakkede tomater og vand og/eller vin i. Pres et fed hvidløg i retten og krydr med godt med oregano eller andre krydderurter. Lad det koge under låg minimum en halv time og gerne en times tid. Tag låget af og lad det koge ind i ca. 15 minutter, så noget af væsken fordamper.

Hvis det skal i fryseren, køler jeg det af og kommer det i plastposer, som jeg gør flade, når jeg lukker dem. Så fylder de ikke så meget i fryseren. Server med pasta og friskrevet parmesanost.

Tips: Vær ikke bange for at komme vin i maden. Når den koger så længe, er alkoholen fordampet, så den kan sagtens serveres for børn. Vinen giver en god og fyldig smag til retten. Varier grøntsagerne efter hvad du har på lager. Jeg skifter ofte squash ud med bladselleri, pastinakker eller andet. Saucen er også god i lasagne :)

mandag den 25. maj 2015

En uge som knap-så-selvforsynende

Den seneste uge har været et glimrende eksempel på, at intentionerne kan være nok så gode, men så bliver man indhentet af virkeligheden, og kortene skal pludselig blandes, så kabalen kan gå op.

Husbond skulle til Paris på konference i ugen der gik, og det har været planlagt længe. Derfor havde jeg sørget for at planlægge mad, børnehaveafhentning osv. godt for at undgå for mange stressmomenter. Men ak, på vej til lufthavnen ringede børnehaven til husbond, og bad os afhente et stk junior med dårlig mave. Yes, mor tog benene på nakken og fik afhentet barn med diarré og alle madplaner blev skrottet til fordel for hvidt toastbrød (føjføjføj), mariekiks og hvide ris. Det stod menuen så på i nogle lange dage, hvor vaskemaskinens ydeevne også stod sin prøve. Afhentningsproblematikken blev afløst af jongleren med aktivering af sygt barn og midlertidig hjemmearbejdsplads. Og i enden lykkedes det hele.

Men nu er alt ved det normale: junior er rask og husbond er hjemvendt. Så nu er vi tilbage på vores gamle livsstil igen, og jeg håber, at der kommer til at gå rigtig lang tid, inden jeg skal se et stykke toastbrød igen. På den anden side er det en meget god påmindelse om, hvorfor vi laver tingene selv normalt.

PS. Har du en rest hvidt brød tilbage - enten købt eller hjemmebagt - så er en gang arme riddere altså ikke helt ved siden af. Så kommer der da lidt godt ud af det :)

Over & out og i gang med en ny uge

lørdag den 16. maj 2015

Spinathøst - og første snegleupdate


I dag - den 16. maj - har vi høstet første gang fra vores "nye have", som vi stadig kalder den, selvom vi har været i gang i rigtig lang tid efterhånden. Faktisk var det mere eller mindre på denne dato sidste år, at vi startede i vores gamle have, så det sætter lidt det hele i perspektiv, at vi nu i år kan høste første afgrøde på det tidspunkt, hvor vi gik i gang sidste år.

Det blev til 160 g spinat i denne omgang. Vi såede både almindelig og new zealandsk spinat, men sidstnævnte kom aldrig igennem ukrudtet. Til gengæld vokser den anden - ja som ukrudt, fristes man til at sige. Jeg har derfor i dag ryddet rækkerne, hvor den new zealandske måske gemte sig og har sået et par rækker alm spinat mere. Den anden kom i jorden for lidt over en måned siden og har stået under fiberdug i de første to-tre uger, så den er vokset ret hurtigt. Forhåbentlig er der til nogle omgange høst mere i de rækker, der allerede er vokset op, og så kommer de nye til bagefter. Spinat er en af de afgrøder man med fordel kan så løbende hen over foråret, så man kan høste løbende.


Et helt dørslag fyldt med skipper skræk mad!


I sidste weekend satte vi kålplanter. Ikke dem fra vindueskarmen desværre. De blev ramt af visnedød, hvilket åbenbart skyldes, at de ikke er så glade for at blive forspiret i så og priklemuld. Det skal helst være almindelig pottemuld, og så skal de egentlig helst forspires i drivhus. Det har vi ikke rigtig mulighed for lige nu, så vi må vist bare indstille os på at købe forspirede kålplanter indtil da. Det lykkedes os da også at få både grønkål og palmekål, som blev sat under fiberdug. Men ak, sneglene havde gennemskuet os alligevel, så bæsterne har holdt fest - med vores kålplanter som hovedret. Nogle har kun stænglerne tilbage men de fleste sætter nye skud, så nu er der dømt sneglekrig, og jeg har fundet et nyt våben.



MAJSMEL! Jeg bruger af flere årsager ikke gift i min have, og sidste år forsøgte jeg med ølfælder, hvilket ikke havde særlig stor virkning. I år har vi snakket med en af de mere garvede i faget, og han anbefaler majsmel. Sneglene kan åbenbart ikke tåle det, og det skader ikke planterne. Det er lidt makabert, men når de æder det, så svulmer de op og eksploderer. Ret klamt og passer ikke med mit normale syn på dyr, men lige når det gælder snegle, så er jeg ret kold.

Jeg har drysset majsmel om kålplanterne - de står stadig dækket med fiberdug, så jeg regner ikke med at det bliver skyllet væk af regnen med det samme. Derudover har jeg flere steder i haven lagt plastickopper med majsmel. Nu håber jeg, at sneglene finder dem, og forhåbentlig stiller nogle træskoene. Kan jeg se, at det virker, så skal jeg klart have lavet nogle flere rundt omkring, men nu prøver jeg at teste i første omgang.

Resultatet af vores sneglekamp kommer uden tvivl til at have stor indflydelse på vores udbytte i haven, så det kommer vi til at bruge rigtig meget krudt på over de kommende måneder. Meningen med haven er jo, at den skal bidrage væsentligt til vores selvforsyning, så det betyder meget at vi kan holde dem for døren - til en vis i grad i hvert fald. Fortsættelse følger uden tvivl.

Har du nogle gode råd mod dræbersnegle i haven?

tirsdag den 12. maj 2015

Et hjemmelavet ridderkostume


I fredags blev vi de lykkelige (?) indehavere af en buskrydder. Det bliver en stor hjælp løbende at kunne holde de omkringliggende arealer i nyttehaven fri for højt ukrudt. Så det er allerede en investering, som vi er rigtig godt tilfredse med.

Men det er et ordentligt monstrum, som vi nu skal have fundet plads til i vores allerede godt proppede kælder. Så stor en maskine kom selvfølgelig i en kæmpe papkasse, og efter et par glas rødvin fredag aften fejlede fantasien ikke noget, så husbond og jeg fik i fællesskab kreeret et ridderkostume til junior under vild jubel fra selv samme. Han legede med den hele weekenden, og det er nok en gang en påmindelse til os om, at det ikke altid er det dyreste legetøj, der betyder mest. En hjemmelavet gave brygget på god fantasi, kan også godt tage kegler.

Kostumet kan laves ud fra fri fantasi. Junior blev lagt ud på den brede del af pappet, og så tegnede vi lige hans omrids. Ellers er resten lavet i fri hånd.

mandag den 11. maj 2015

Årets første vinduesagurk - og et kig i denne grønne windowfarm


Stor var stoltheden herhjemme, da vi i går kunne plukke årets første agurk fra vindueskarmen. Som sagt fik vi jo et stort udbytte på knap 30 agurker sidste år, så der er et vist forventningspres i år. Selvtilliden led dog lidt et knæk, da min mor kunne meddele, at hendes plante (som var min reserve) allerede havde givet de første to og flere var på vej. Men den står også i et vindue med mere sol, og masser af andre undskyldninger ;o)

Inden for de næste par dage kan vi plukke en mere, og der er en mere, der er ved at vokse sig stor, så det går bestemt fremad. Jeg spejder dog efter de næste bestøvede frugter - umiddelbart syntes jeg, at planten sidste år producerede flere hanblomster, men det er nok bare mig, der er utålmodig. Jeg kan heller ikke helt hitte over, om jeg skal spire en til plante. Vi er startet tidligere i år, så alt andet lige, vil sæsonen også slutte før, så der kunne sikkert godt blive lys nok til, at vi kunne have en efterfølger. Men jeg har ikke helt besluttet mig endnu. Der er gang i rigtig mange projekter, så jeg skal også have tid til dem alle sammen.

Den første agurk blev indtaget med stor fornøjelse, og husbond og jeg fik allernådigst lov at smage en lille bid.



Ellers glæder vi os over, at en del planter er flyttet ud i nyttehaven. Ærterne kom i jorden i lørdags, så nu står der diverse græskar og squash, en bakke majs, en chili og fire tomatplanter. Derudover er der selvfølgelig en række krydderurter. Så selvom der er tyndet ud, er der stadig masser der spirer og gror.


Tomater, der trænger til at komme i større potter, men jeg vil gerne have pladsen fra græskar og squash først


Den ene bakke græskar og squash


Og så lige en langsomtgroende chili. Vi krydser fingre for at den giver lidt i år


Jeg forventer at kunne høste årets første spinat i nyttehaven i denne uge. Den var allerede ret stor i weekenden, da vi var derude. Det bliver dermed også premiere på høst i den nye have. Vi håber, at det bliver den første af mange :)

onsdag den 6. maj 2015

Hjemmelavede gaver


Når du kommer dertil, at du kan begynde at forære nogle af dine hjemmeproducerede ting væk, så når du til et nyt punkt i din selvforsyning, hvor du virkelig kan spare mange penge. Det har taget mig lang tid at nå dertil, fordi jeg - indrømmet - er hamrende perfektionistisk. Jeg kan slet ikke rumme at give noget væk, der er fejl i, og der er gået rigtig lang tid, før jeg er nået til det punkt. Det har krævet masser af øvelse, men nu synes jeg, at jeg har nået et niveau, hvor jeg kan glæde i hvert fald nogle med en hjemmelavet gave.

I venne- og familiekredsen kommer der af og til småfolk til. Her er det efterhånden rigtig lang tid siden, at jeg har købt en barselsgave. Jeg har lavet barselskits med forskelligt indhold: f.eks. babybukser, suttesnore, bamser, savlesmække, strikkede veste, djævlehuer osv. Det meste bliver lavet af rester eller højst to nøgler garn, så det koster ikke meget. For nyligt blev jeg faster for første gang, og her fik den altså lidt mere gas med et tæppe, som det du ser ovenfor, hæklede dyr, bamser, tøj i lange baner osv. Men stadig var det rent økonomisk en meget lille udskrivning sammenlignet med en hvilken som helst købt gave.


Uglebamse - tegnet af efter en af juniors bamser. Perfekt til en barselsgave.

En anden god barselsgave som jeg har brugt med succes, er at komme med et par "færdigretter" til den nybagte familie. Alle der har stået i situationen ved, at man er helt rundt på gulvet, så det er meget rart at have et par nemme måltider. Det kunne være noget gryderet - pakket i flade poser, så det er lige til at lægge i fryseren, frikadeller, lasagne eller lignende.

I slutningen af sidste år var vi helt ekstremt pressede på økonomien - i en sådan grad at vi i december næsten ikke havde penge til julegaver. Vi kunne have valgt at købe for 100 kr bras til hvert familiemedlem (vi er ikke så mange, heldigvis), men i stedet forberedte vi familien på, at det i år ville være små gaver, og de ville være hjemmelavede.

Til alle voksne lavede vi gavekurve med en masse lækkerier: hjemmelavede bolsjer, karameller, saltmandler, ingefærkiks, knækbrød, forskellige marmelader etc. Derudover kom der enten en flaske hjemmelavet saft eller en flaske vin eller portvin fra gemmerne i. Vi var lidt nervøse for reaktionen, men folk blev så glade, og ingen var i tvivl om, at selvom vi ikke havde brugt så mange penge, så havde vi investeret utrolig meget tid i det. Jeg siger ikke, at vi fremover aldrig vil købe gaver, men jeg kunne sagtens finde på at gøre det i en eller anden form igen.

Junior lavede også selv sine julegaver, og han var pavestolt, da de blev pakket ud. Det var et rigtig stort projekt for ham at lave personlige krus til alle, men vi lavede dem over et stykke tid, og alle fik et fint dekoreret et af slagsen. Krusene er købt i IKEA og er deres 365 model, og porcelænstusserne er fra Panduro Hobby.


Værtindegaver køber jeg også sjældent efterhånden. Vi medbringer næsten altid et glas med hjemmelavede lækkerier eller marmelade, når vi skal et sted hen. Sidste sommer producerede vores bed med sommerblomster i haven også en række smukke buketter til gaver - foruden alle dem vi selv fik.

Der er altså rigelige muligheder for selv at lave gaver, og hvis man kun kigger på økonomien, så er der hurtigt rigtig mange penge at spare. Omvendt koster det hurtigt meget tid, og er tiden i en periode knap, skal man selvfølgelig afgøre, om det er den korrekte prioritering af ressourcerne. Det er kun dig selv der kan afgøre det.

søndag den 3. maj 2015

Billeder fra nyttehaven

Jeg ELSKER at have en nyttehave. Jeg ville også elske at have min egen private have med høns og drivhus, hængekøje og legehus, men det kommer forhåbentlig også en dag :)

Vi har endnu en gang brugt en masse tid i haven over den forgangne forlængede weekend (yay for St. Bededag!). Husbond og jeg var alene afsted fredag i knap så dejligt vejr, hvor vi fik luget ukrudt til den store guldmedalje. I dag var hele familien afsted i knap 7 timer i fuld sol. Der blev sået gulerødder, rødbeder og en smule radiser. Der blev plantet palmekål og grønkål og purløg. Der blev luget endnu mere. Og ikke mindst blev der hygget og leget.


Der bygges støttebuer til fiberdug


Hestebønne - før lugning


Hestebønne - efter lugning


Grønkål og palmekål plantet - og beskyttet af fiberdug


Hestebønner og spinat


Jordbær - 20 planter fra sidste år er blevet til en del flere i år


Solbærbusk - plantet i år


Stikkelsbærbusk - flyttet fra sidste års have, hvor den ikke stod særlig godt


Ribsbusk - også plantet i år



S'mores. Det blev til dobbeltbål i dag. Først snobrød med pølser til frokost og s'mores til eftermiddagssnack :)

Om at være selvforsynende









Dette er et indlæg, som jeg har gået og tumlet med et stykke tid, fordi jeg vil gerne dele nogle af mine erfaringer om en - delvist - selvforsynende livsstil. Det, der har holdt mig tilbage er, at jeg er lidt i tvivl, om jeg nedgør konceptet "selvforsyning", fordi vi er bestemt stadig en stor del af forbrugssamfundet. Omvendt vil jeg også argumentere for, at vi gør, hvad vi kan for at forsyne os selv med nogle af de varer, vi skal bruge.

Min definition af selvforsyning er derfor "at man helt eller delvist producerer varer til eget forbrug - varer, som man ellers ville have været nødt til at købe". 100% selvforsynende bliver vi aldrig, og det har jeg i bund og grund heller ikke noget ønske om at være. Til gengæld er jeg yderst kvalitetsbevidst mht. de varer, vi køber. Vi forsøger så vidt muligt at vælge økologiske råvarer. Vi køber meget lidt - og vigtigst af alt færre og færre - færdigvarer, fordi vi efterhånden har fået indbygget en rutine, hvor vi lige så let kan lave det selv. Tidligere købte vi ofte en færdig tærtedej, når vi skulle have tærte til aftensmad, men nu har vi fundet en opskrift, som fungerer - også til hverdagsbrug. Dette er blot et eksempel, hvor vi har ændret adfærd. Vi køber heller ikke 100% økologisk. Er der et økologisk alternativ, så vælger jeg det, men jeg løber heller ikke rundt i 4 butikker for at få puslespillet til at gå op.

Men hvad forsyner vi så os selv med? Ja, du kan kaste et blik på listen af indlæg på denne blog, og så vil du få et ganske godt indblik i, hvad vi laver. Eller du kan kigge lidt på billederne øverst i indlægget. Ellers kommer der her en hurtig liste:
  • Laver så meget mad fra bunden som muligt
  • Bager 98% af vores brød selv
  • Sylter
  • Dyrker frugt og grønt både i vindueskarm og nyttehave
  • Laver gaver o.l. selv
  • Syr
  • Strikker
  • Hækler
  • Eksperimenterer med kropsplejeprodukter
  • Forsøger at få det meste ud af det vi har - så lidt spild som muligt
Alle disse ting bliver passet ind i et familieliv med to voksne i fuldtidsjobs og et barn i børnehave, så min pointe er, at selvforsyning - ud fra min definition - ikke er forbeholdt hjemmegående, landmænd, bonderøve på TV osv. I en eller anden udstrækning kan alle godt være med. Det handler om interesser og prioritering. Interesserer du dig for det nære og det enkle liv, så prioriterer du det også.

Jeg indrømmer gerne, at mit ambitionsniveau er højt - til tider også for højt, men der går også sport i det. Jeg får en eller anden barnagtig følelse af sejr, når jeg SELV har lavet noget, som jeg ellers ville være nødt til at købe. Omvendt er det også vigtigt ikke at knække halsen på, at alt skal være hjemmelavet, økologisk og bæredygtigt.

Derfor indrømmer jeg også gerne, at jeg til tider springer over hvor gærdet er lavest. Enderne skal mødes, og jeg vil hellere sidde og hygge med min familie over en stenovnspizza fra pizzeriaet på den anden side af vejen end stresse over at skulle nå at sætte et hjemmeproduceret måltid på bordet - lige den dag hvor det hele går i fisk. Men leve af det hver dag - det hverken kan eller vil jeg.

I den kommende tid vil jeg dele nogle tips, der har hjulpet mig i mine bestræbelser på en selvforsynende livsstil, og jeg vil også fortælle om de drømme, jeg har for fremtiden. Her spiller en udvidelse af selvforsyningsprincippet en stor rolle.

Her til slut kommer tip #1:

Prioriter! Som nævnt ovenfor så tror jeg rigtig meget på prioriteringer. Man kan ikke prioritere alt lige højt, og forskellige ting prioriteres forskelligt undervejs i livet. Det samme gælder i det selvforsynende liv. Prioriter hvad der er vigtigst for dig. I mit tilfælde lagde jeg ud med at sige, at jeg gerne ville være så selvforsynende som muligt, når det galt brødbagning. Det lå lige til højrebenet, fordi jeg altid har bagt meget og vel nærmest har haft det på rygraden siden teenageårene. Derfor var det et naturligt fokuspunkt for mig. Siden er flere kommet til, og nogle ting har jeg afprøvet og vurderet, at det ikke var der, jeg ville lægge mine kræfter.