Jeg faldt over en opskrift, hvor man pocherede friske pærer i hyldebærsaften, og tilfældigvis havde jeg nogle pærer liggende, som trængte rigtig meget til at blive spist. Køleskabet indeholdt også en lille rest piskefløde, som skulle bruges asap, så jeg fik kreeret denne lille dessert, som passer perfekt til afslutning på en efterårsmiddag.
Til 4 personer skal du bruge:
4 pærer (gerne godt modne)
1/4 liter hyldebærsaft
1/2 liter vand
150 g sukker
2 dl piskefløde
Skræl pærerne og skær blomsten i bunden væk men lad kernehus og stilk blive på. Kog sukker, saft og vand op i en gryde, og når det koger, lægges pærerne i. Lad dem simre lige så stille under låg i ca. 10 minutter. Tag gryden af varmen og lad pærerne køle helt af i lagen (vend dem gerne rundt ind i mellem med en ske, så farven bliver ens)
Pisk fløden lige inden servering og anret med en pære og en klat flødeskum på hver tallerken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar