Hjemmelavet "figenstang møder kage"

Mit barn er vist som børn er flest. Han ELSKER figenstænger, og jeg må indrømme, at jeg køber mange. Prisen er fornuftig (oftest kan man få en pose til 9-10 kr), og når man henter et træt børnehavebarn, kan det let redde resten af dagen, hvis man lige tilfører et skud energi på den måde. Så figenstænger er i høj kurs herhjemme, og det vil de blive ved med at være, for de har nogle åbenlyse fordele, som jeg ikke helt kan producere selv.

Men jeg har gjort et forsøg, som helt sikkert skal gentages. Inden vores påskeferie i det nordjyske bagte jeg en plade "venskabsbarer", som du kan finde i Sif Orellanas "Kram i madkassen". Venskabsbarerne er fyldt med lækre tørrede frugter og knasende nødder, og det er virkelig en luksusudgave af en figenstang i mine øjne (selvom de egentlig ikke indeholder figner - dog alle mulige andre tørrede frugter) - deraf overskriften: Figenstang møder kage.

En lille bradepande foret med bagepapir. Efter de er kølet af i formen, skæres de ud i passende barer.

Barerne smager skønt, de er bløde og lækre og har stadig et godt knas pga. nødderne. Jeg lavede en blanding af hasselnød, valnød og mandel og det fungerede rigtig godt. I dette tilfælde har jeg fulgt opskriften mere eller mindre til punkt og prikke, og derfor gengiver jeg den ikke her på bloggen (af respekt for forfatterens copyright). Så jeg vil anbefale en tur til nærmeste boghandel eller bibliotek, for det er bestemt en opskrift, der fortjener at blive afprøvet.

Nu spørger du sikkert dig selv, hvorfor den hjemmeproducerende mor så ikke siger farvel og tak til de købte figenstænger, og det kan du såmænd have ret i. Men Castus stængerne har bare noget, jeg ikke kan hamle op med: De ligger pakket ind i små cellofan poser og kan holde i en evighed i bunden af en taske, så jeg har altid en feberredning i min rygsæk, og disse har altså kun en holdbarhed på ca. en uge. Derfor ryger der stadig figenstænger i min indkøbskurv, men venskabsbarerne er kommet for at blive - både for børn og voksne.

Barerne kan sagtens komme med på tur - jeg pakkede dem ind enkeltvis i smørrebrødspapir med en elastik om. Så var de hverken fedtet sammen eller blevet tørre af at ligge.

Lucia boller

I fredags var det jo den 13. december og dermed Lucia dag. Min mand spurgte mig, hvad det er, der får kvinder til at gå helt i selvsving over Lucia-optog, og efter lidt overvejelse kom jeg frem til, at jeg tror, at det er fordi mange af os kan tænke tilbage på dengang, vi selv gik rundt. Det er i hvert fald et godt minde fra min barndom.

Jeg kan ikke huske at have fået Lucia boller i min barndom. Jeg tror det er en tradition, vi har optaget igennem de senere år - uden dog at have researchet det og dermed fundet belæg for min påstand. Men jeg går sjældent af vejen for en lejlighed for at bage boller, så den her er jeg helt med på. Jeg har tidligere brugt flere forskellige opskrifter, men denne gang snød jeg og brugte bare min standard bolleopskrift, som jeg også bruger til teboller/rosinboller/chokoladeboller etc. Den er nemlig meget nem at arbejde med og skal kun hæve én gang.

Bollerne er absolut bedst nybagte, og selvom jeg godt kan lide safran, så er det ikke noget, jeg kan spise meget af, så jeg synes kun, at man skal bage dem man skal bruge på dagen. Derfor blev der seks små boller af denne opskrift, og det passede til os tre.

Luciaboller:

25 g smør

15 g gær

1 spsk vand

1 dl mælk

1/2 tsk safrantråde (knust i morter)

1 spsk sukker

1/4 tsk salt

ca. 200 g hvedemel

12 rosiner udblødt i vand i et par timer

Æg til pensling

Smelt smørret i en lille kasserolle. Smuldr gæren i en røreskål og opløs den i vandet. Når smørret er smeltet hældes mælken i gryden og den tages af varmen. Hæld den lune blanding over i røreskålen. Kom safran i. Tilsæt 1 dl mel og rør rundt. Kom sukker og salt i og tilsæt gradvist resten af melet. Brug kun så meget mel du skal bruge for at samle dejen. For meget mel gør dejen tør. Ælt dejen godt igennem.

Del dejen i 6 og form små Lucia boller/kruseduller eller, hvad du har lyst til. Sæt dem på plade og tryk rosiner ned i dejen. Lad bollerne hæve under et viskestykke i ca. 30 minutter.

Tænd ovnen på 225 grader.

Pensl bollerne forsigtigt med sammenpisket æg. Bag bollerne ca. 12 minutter i den varme ovn.

Spis nybagte evt. med lidt smør.

Og det blev knækbrød...

Den sunde tand overvandt den søde i dagens dilemma, så jeg har kastet mig ud i en gang knækbrødsbagning.

Knækbrøddet her er en af mine gamle favoritter. Jeg har for mange år siden fået opskriften af min mor, som selv har fået den af sin nu afdøde nabokone. Så præcist hvor den stammer fra, ved jeg hånden på hjertet ikke. Men i en eller anden variant er den at finde i mange nyere børnekogebøger, så jeg anser mig selv for at være lidt på forkant for en gangs skyld :)

Min allerbedste opskrift på knasende knækbrød kommer her:

1 dl græskarkerner
1 dl solsikkekerner
1 dl sesamfrø
1 dl hørfrø
1 dl havregryn
1 dl fuldkornsmel
2 1/2 dl hvedemel
1 tsk god salt
1 tsk bagepulver
1 dl smagsneutral olie (f.eks. raps eller solsikke)
2 dl koldt vand

Tænd ovnen på 190 grader.

Bland alle de tørre ingredienser i en skål og rør godt rundt. Tilsæt olie og vand og rør det godt sammen. Nu har du en tyk grødagtig masse.

Kom halvdelen af grøden op på et stykke bagepapir. Læg et nyt stykke bagepapir ovenpå og gnid med fingrene dejen ud i et ensartet tyndt lag. Man skal stå lidt og arbejde med det, men dejen er blød så det er ret nemt. Fjern det øverste lag bagepapir. Med en kniv presser du forsigtigt riller på langs og på tværs, som former knækbrødsstykkerne (de skal ikke skæres fra hinanden, for når de er bagt, kan de nemt brækkes fra hinanden).

Lemp bagepapiret med knækbrødene over på en bageplade og bag dem i ovnen i 20-25 minutter. Hold GODT øje for lige pludselig skal de ud. De må ikke blive mørke, og alle ovne bager forskelligt, så jeg kan ikke give en mere præcis angivelse end det.

Gentag processen med den anden halvdel af dejen og lad knækbrødene køle godt af på en rist, inden du opbevarer dem op til en uges tid i en tætsluttende bagedåse.

Kanelbullar

I dag er det den 4. oktober, og vores broderfolk over Øresund kalder dagen i dag for Kanelbulladagen, hvilket i bund og grund (som jeg har forstået det) betyder, at man skal spise en farlig masse kanelbullar. Selvom jeg ikke er svensker, så siger jeg bestemt ikke nej til muligheden for at spise kanelsnegle, som er en af de kager, jeg rigtig godt kan lide :) Dog har jeg aldrig prøvet at bage den svenske udgave, så jeg tog forskud på glæderne i går og bagte en pladefuld til glæde for den lille familie (og så er der også lidt til i dag, så vi kan fejre dagen med "svensken").

Opskriften, jeg brugte, tager udgangspunkt i denne hos Frk. Kræsen, men i min lettere tidsnød, fik jeg lavet nogle ændringer undervejs (ikke helt med vilje men jeg er frisk og kalder det kunstnerrisk frihed :P). Opskriften kommer her:

Kanelbullar (12 stk)

Dej:
1/4 pakke gær (konventionel gær i dette tilfælde pga. den korte hævetid)
2 1/2 dl mælk
40 g smør
1/2 dl sukker
1 knsp salt
ca. 500 g hvedemel

Remonce:
40 g smør
2 tsk kanel
1 tsk kardemomme
knap 1/2 dl sukker

1 æg til pensling
Perlesukker
12 papirsmuffinforme

Lin mælken i en lille kasserolle, kom gæren op i en røreskål eller et dejfad og hæld den lune mælk over. Rør til gæren er opløst. Tilsæt sukker og salt. Kom ca. halvdelen af melet op i en lille skål og smuldr smørret deri. Kom blandingen i dejen og rør godt rundt. Tilsæt resten af melet gradvist og ælt dejen godt igennem på bordpladen. Pas godt på ikke at tilsætte for meget mel. Læg dejen tilbage i skålen og lad den hæve en halv time under et viskestykke.

Lav remoncen mens dejen hæver. Kom ingredienserne op i en skål og lad det stå ved stuetemperatur et kvarters tid. Rør det godt rundt, så massen bliver ensartet.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til et rektangel på ca 30 x x 40 cm. Smør remoncen på og rul den sammen til en roulade. Skær 12 stykker ud. Læg 12 muffinforme af papir på en bageplade og læg en kanelbulla på hver (jeg plejer lige at folde snippen ind under dejen til slut, så bliver de pænere). Tænd ovnen på 225 grader og lad sneglene hæve 20 minutter.

Pensl med sammenpisket æg og drys hver kanelbulla med lidt perlesukker. Bag dine kanelbullar i ovnen i 12-15 minutter. Lad dem køle lidt af på en rist inden du går ombord.

Ubagte og står og hæver en sidste gang...

Klar til at spise!

Bemærk at der i denne svenske udgave er væsentlig mindre remonce i end i de danske kanelsnegle, jeg kender. Derudover er der væsentlig mindre smør i dejen. Det er jo nok lidt en smagssag, hvad man er til, men jeg tror nu nok, at jeg kunne finde på at bage disse igen i stedet for de danske, for samvittigheden har det dog trods alt lidt bedre efter at have spist en (eller af to...) af disse end efter at have spist de danske for slet ikke at tale om bagerens udgave, som man lige så godt kan smøre direkte på hofterne! Med andre ord er disse bestemt en anbefaling værdig :)

Brød, brød, brød - opskrift på madbrød

Jeg har for alvor fået taget hul på mit bageprojekt, men min hjerne fungerer ikke helt (der er vist for meget andet, der snurrer rundt), så jeg glemmer hele tiden at tage billeder. For filan da! Hvad er en blog uden billeder? Ikke særlig meget efter min mening, men lad det være en lektie, og så håber jeg snart at kunne huske det, så bloggen kan få nogle flere - lækre - billeder.

Men den forgangne uge har som sagt budt på en del bagning - både af den søde og den mere sunde slags. På den søde side er det blevet til chokolade-squash-kage, hindbærsnitter og æbletærte. På brødsiden har jeg hevet køkkenmaskinen frem og bagt lækre madbrød efter opskriften nedenfor - den ene dag lavede jeg det til foccacia med olivenolie, havsalt og rosmarin oven på. Jeg elsker, når jeg kan bruge en god basisopskrift og så variere den i det uendelige. Og så bugner vores køleskab af friske squash for tiden (ikke fra egen have men fra Buresødal), så det er også blevet til en omgang squashboller, som jeg blogger om en anden dag.

Her kommer, som sagt, en dejlig basisopskrift på et lækkert madbrød, som smager godt både med ost eller marmelade, nybagt med smør eller som tilbehør til suppe eller anden middagsret.

Madbrød:

ca. 5 dl vand (40 grader varmt)
10 g økologisk gær
12 g salt (har du ikke en præcisionsvægt, så regn med ca. 2 spsk god flagesalt)
1 tsk honning
ca. 500 g mel (ølandshvede, dalarhvede, alm. hvede eller en blanding af hvad du har i skabet)

Jeg starter med at opløse gæren i ca. 1/2 dl koldt vand, fordi det er lettere at opløse gæren på denne måde. Opvarm vandet til ikke mere end 40 grader (jeg blander koldt vand fra hanen med kogende vand til det har den rette temperatur) og hæld det sammen med gærblandingen op i skålen til røremaskinen. Økologisk gær er meget følsomt, så det må endelig ikke være varmere end det, da du risikerer, at det ikke vil hæve. Har du ikke et termometer, så skynd dig at købe et, for det hjælper dig også, når du skal vurdere, om brødet har bagt længe nok! Tilsæt ca. 2 dl af melet og rør til det har en konsistens som vælling. Herefter kan du tilsætte salt og honning. Tilsæt gradvist resten af melet mens røremaskinen kører. Nu skal den bare stå og arbejde i ca. 20 minutter. Kig til den ind i mellem, da du kan være nødt til at tilsætte lidt mere vand for dejen skal være meget blød men stadig elastisk.

Når dejen har kørt ca. 20 minutter hælder du den over i en oliesmurt skål og lægger et fugtigt klæde over. Lad den stå lunt og hæve i ca. 2 timer (til dobbelt størrelse). Herefter kan du enten dele dejen op og lægge i to store brødforme eller hælde den op i en lille bradepande (20 x 30 cm). Husk at smøre formene eller fore med bagepapir. Vil du lave foccacia, hælder du olivenolie ovenpå dejen og stikker fingrene ned rundt omkring, så der kommer huller i. Drys eksempelvis med frisk hakket rosmarin og drys med flagesalt (evt. kan du holde lidt igen med saltet i dejen, hvis der også skal salt ovenpå). Lad hæve ca. 45 minutter.

Tænd ovnen på 250 grader, og når den er helt varm, bages brødet ca. 20 minutter eller til kernetemperaturen er 98 grader (brug termometer). Bager du to brød, skal det måske kun have 15 minutter - afhængigt af din ovns ydeevne.

Enjoy!

Bagedyst - et par tanker om bagning som håndværk

Jeg sad og så Den Store Bagedyst på DR1 i går. Egentlig et meget sjovt program efter min mening, for det er meget skægt at se, hvor forskelligt folk bager og, hvad de går op i. Men i går blev jeg alligevel overrasket. I bund og grund syntes jeg kun, at der var én deltager af de syv, der var tilbage, som kunne håndværket at bage brød. Resten har imponeret for vildt, når det er kommet til kager, men de havde absolut ingen føling med det at bage brød.

Det fik mig til at tænke på, hvor stor en kunst, det egentlig er. Har du tænkt over det? For mig er det at bage brød og boller det essentielle i bageriet. Kagerne er det, der bliver lavet efter møjsommelig opmålte opskrifter, mens brødet bliver lavet på gefühl. Hvordan føles dejen? Skal den have mere vand eller mel? Det kræver jo faktisk utrolig meget håndelag, når man tænker efter, for du er nødt til at have erfaringen for at vide, at en dej er elastisk og tilpas. Ikke dermed sagt at enhver idiot kan bage kager, for jeg har den dybeste respekt for de flotte kager, som f.eks. deltagerne i Den Store Bagedyst fremstiller. Men jeg synes stadig, at brødbagning er et bedre håndværk.

For to år siden var jeg på et bagekursus hos Aurion i nærheden af Hjørring. Jeg syntes, at jeg var god til at bage før, men her fik jeg en helt anden forståelse for håndværket. Jeg lærte først og fremmest at få mere føling med dejen. Omvendt må jeg nok erkende, at der siden er gået ret meget hverdag i det, og det for det meste bliver til rugbrød og langtidshævede boller. Men det har jeg besluttet skal høre op nu. Vi skal være stolte over de bagetraditioner, vi har i Danmark, og det er vigtigt, at vi sørger for at holde dem i hævd. Så nu vil jeg kridte ovnen og se at komme ud over stepperne med de lækre brød og boller igen.

Vil du være med?