Hjemmebrygget øl

Dette indlæg burde faktisk slet ikke være skrevet af mig, fordi dette er faktisk ikke helt mit område. I vores husstand er både min mand og jeg optaget af at gøre tingene selv, og inden vi mødte hinanden havde vi også allerede godt gang i vores respektive hjemmeproduktioner. En af husbonds store interesser dengang var at brygge øl. Han havde sammen med nogle venner en del bryg på samvittigheden - både gode og knap så gode (der var noget med en chiliøl, der var glimrende til marinering af kød - til gengæld var den aldeles udrikkelig). Med andre ord havde de gjort sig nogle erfaringer, og derfor var jeg vildt imponeret over deres bryg, da jeg kom til. Det smagte bare rigtig godt!

Så kom der et barn ind i regnestykket, og det satte en midlertidig stopper for løjerne. Bryggene har altid foregået hos os, og det fylder ganske enkelt hele lejligheden, og der er kogende vand, glas og himstregimser over det hele. Det er ikke så kompatibelt med et barn med pilfingre. Pilfingerbarnet er nu blevet så stort, at han kan forstå, når han ikke skal pille ved noget, så nu er det blevet tid til at brygge øl igen.

Jeg tog lidt billeder undervejs, men jeg kan ikke byde ind med så mange tekniske detaljer. Jeg kan dog fortælle, at øllen var en IPA (tilfældigvis min favoritøltype - hvor heldig kan man være), og ingredienserne blev bestilt færdigafmålt hos Maltbazaren, der holder til i Rødovre. Grejet har været opmagasineret på en kammerats loft, men er nu hentet hjem igen og residerer blandt meget andet på hemsen.

Ingredienser - afmålt til netop denne opskrift. Humlen er i de vaccummerede sølfarvede poser.

Som det første koges vandet i en stor pasteuriseringsgryde.

Maltet byg og vand står i en køletaske for at holde konstant temperatur (og pilfingrene kunne ikke helt holde sig væk…)

Grejet gøres klar

Klar til at si kornet fra

Øl undervejs

Man tænker lidt - hvordan kan det blive til noget der smager godt??

Øllet er sat til gæring i stuen med en gærlås på spanden. Der var et lystigt boblen og klukken over de følgende 2 uger.

Masser er gærbundfald efter en uge

Efter en uge blev øllet stukket om, hvilket vil sige, at det blev hældt fra én spand til en anden for at slippe af med gærbundfaldet. Derefter stod det en halvanden uge mere, hvorefter jeg gav en hånd med at hælde det på flaske. Efter yderligere to uger var øllet klar til at blive smagt på. Og sørme jo om ikke de havde gjort det igen! Selvom der var gået knap 5 år, så kunne de bestemt deres kram og havde produceret en superlækker sommer IPA.

Næste bryg finder sted om lidt over en uge, hvor der skal produceres årets julebryg. Den skal nemlig stå væsentlig længere, så det er nødvendigt at komme i gang nu.

Et hjemmelavet ridderkostume

I fredags blev vi de lykkelige (?) indehavere af en buskrydder. Det bliver en stor hjælp løbende at kunne holde de omkringliggende arealer i nyttehaven fri for højt ukrudt. Så det er allerede en investering, som vi er rigtig godt tilfredse med.

Men det er et ordentligt monstrum, som vi nu skal have fundet plads til i vores allerede godt proppede kælder. Så stor en maskine kom selvfølgelig i en kæmpe papkasse, og efter et par glas rødvin fredag aften fejlede fantasien ikke noget, så husbond og jeg fik i fællesskab kreeret et ridderkostume til junior under vild jubel fra selv samme. Han legede med den hele weekenden, og det er nok en gang en påmindelse til os om, at det ikke altid er det dyreste legetøj, der betyder mest. En hjemmelavet gave brygget på god fantasi, kan også godt tage kegler.

Kostumet kan laves ud fra fri fantasi. Junior blev lagt ud på den brede del af pappet, og så tegnede vi lige hans omrids. Ellers er resten lavet i fri hånd.

Hjemmelavede gaver

Når du kommer dertil, at du kan begynde at forære nogle af dine hjemmeproducerede ting væk, så når du til et nyt punkt i din selvforsyning, hvor du virkelig kan spare mange penge. Det har taget mig lang tid at nå dertil, fordi jeg - indrømmet - er hamrende perfektionistisk. Jeg kan slet ikke rumme at give noget væk, der er fejl i, og der er gået rigtig lang tid, før jeg er nået til det punkt. Det har krævet masser af øvelse, men nu synes jeg, at jeg har nået et niveau, hvor jeg kan glæde i hvert fald nogle med en hjemmelavet gave.

I venne- og familiekredsen kommer der af og til småfolk til. Her er det efterhånden rigtig lang tid siden, at jeg har købt en barselsgave. Jeg har lavet barselskits med forskelligt indhold: f.eks. babybukser, suttesnore, bamser, savlesmække, strikkede veste, djævlehuer osv. Det meste bliver lavet af rester eller højst to nøgler garn, så det koster ikke meget. For nyligt blev jeg faster for første gang, og her fik den altså lidt mere gas med et tæppe, som det du ser ovenfor, hæklede dyr, bamser, tøj i lange baner osv. Men stadig var det rent økonomisk en meget lille udskrivning sammenlignet med en hvilken som helst købt gave.

Uglebamse - tegnet af efter en af juniors bamser. Perfekt til en barselsgave.

En anden god barselsgave som jeg har brugt med succes, er at komme med et par "færdigretter" til den nybagte familie. Alle der har stået i situationen ved, at man er helt rundt på gulvet, så det er meget rart at have et par nemme måltider. Det kunne være noget gryderet - pakket i flade poser, så det er lige til at lægge i fryseren, frikadeller, lasagne eller lignende.

I slutningen af sidste år var vi helt ekstremt pressede på økonomien - i en sådan grad at vi i december næsten ikke havde penge til julegaver. Vi kunne have valgt at købe for 100 kr bras til hvert familiemedlem (vi er ikke så mange, heldigvis), men i stedet forberedte vi familien på, at det i år ville være små gaver, og de ville være hjemmelavede.

Til alle voksne lavede vi gavekurve med en masse lækkerier: hjemmelavede bolsjer, karameller, saltmandler, ingefærkiks, knækbrød, forskellige marmelader etc. Derudover kom der enten en flaske hjemmelavet saft eller en flaske vin eller portvin fra gemmerne i. Vi var lidt nervøse for reaktionen, men folk blev så glade, og ingen var i tvivl om, at selvom vi ikke havde brugt så mange penge, så havde vi investeret utrolig meget tid i det. Jeg siger ikke, at vi fremover aldrig vil købe gaver, men jeg kunne sagtens finde på at gøre det i en eller anden form igen.

Junior lavede også selv sine julegaver, og han var pavestolt, da de blev pakket ud. Det var et rigtig stort projekt for ham at lave personlige krus til alle, men vi lavede dem over et stykke tid, og alle fik et fint dekoreret et af slagsen. Krusene er købt i IKEA og er deres 365 model, og porcelænstusserne er fra Panduro Hobby.

Værtindegaver køber jeg også sjældent efterhånden. Vi medbringer næsten altid et glas med hjemmelavede lækkerier eller marmelade, når vi skal et sted hen. Sidste sommer producerede vores bed med sommerblomster i haven også en række smukke buketter til gaver - foruden alle dem vi selv fik.

Der er altså rigelige muligheder for selv at lave gaver, og hvis man kun kigger på økonomien, så er der hurtigt rigtig mange penge at spare. Omvendt koster det hurtigt meget tid, og er tiden i en periode knap, skal man selvfølgelig afgøre, om det er den korrekte prioritering af ressourcerne. Det er kun dig selv der kan afgøre det.

Om at være selvforsynende

Dette er et indlæg, som jeg har gået og tumlet med et stykke tid, fordi jeg vil gerne dele nogle af mine erfaringer om en - delvist - selvforsynende livsstil. Det, der har holdt mig tilbage er, at jeg er lidt i tvivl, om jeg nedgør konceptet "selvforsyning", fordi vi er bestemt stadig en stor del af forbrugssamfundet. Omvendt vil jeg også argumentere for, at vi gør, hvad vi kan for at forsyne os selv med nogle af de varer, vi skal bruge.

Min definition af selvforsyning er derfor "at man helt eller delvist producerer varer til eget forbrug - varer, som man ellers ville have været nødt til at købe". 100% selvforsynende bliver vi aldrig, og det har jeg i bund og grund heller ikke noget ønske om at være. Til gengæld er jeg yderst kvalitetsbevidst mht. de varer, vi køber. Vi forsøger så vidt muligt at vælge økologiske råvarer. Vi køber meget lidt - og vigtigst af alt færre og færre - færdigvarer, fordi vi efterhånden har fået indbygget en rutine, hvor vi lige så let kan lave det selv. Tidligere købte vi ofte en færdig tærtedej, når vi skulle have tærte til aftensmad, men nu har vi fundet en opskrift, som fungerer - også til hverdagsbrug. Dette er blot et eksempel, hvor vi har ændret adfærd. Vi køber heller ikke 100% økologisk. Er der et økologisk alternativ, så vælger jeg det, men jeg løber heller ikke rundt i 4 butikker for at få puslespillet til at gå op.

Men hvad forsyner vi så os selv med? Ja, du kan kaste et blik på listen af indlæg på denne blog, og så vil du få et ganske godt indblik i, hvad vi laver. Eller du kan kigge lidt på billederne øverst i indlægget. Ellers kommer der her en hurtig liste:

• Laver så meget mad fra bunden som muligt
• Bager 98% af vores brød selv
• Sylter
• Dyrker frugt og grønt både i vindueskarm og nyttehave
• Laver gaver o.l. selv
• Syr
• Strikker
• Hækler
• Eksperimenterer med kropsplejeprodukter
• Forsøger at få det meste ud af det vi har - så lidt spild som muligt

Alle disse ting bliver passet ind i et familieliv med to voksne i fuldtidsjobs og et barn i børnehave, så min pointe er, at selvforsyning - ud fra min definition - ikke er forbeholdt hjemmegående, landmænd, bonderøve på TV osv. I en eller anden udstrækning kan alle godt være med. Det handler om interesser og prioritering. Interesserer du dig for det nære og det enkle liv, så prioriterer du det også.

Jeg indrømmer gerne, at mit ambitionsniveau er højt - til tider også for højt, men der går også sport i det. Jeg får en eller anden barnagtig følelse af sejr, når jeg SELV har lavet noget, som jeg ellers ville være nødt til at købe. Omvendt er det også vigtigt ikke at knække halsen på, at alt skal være hjemmelavet, økologisk og bæredygtigt.

Derfor indrømmer jeg også gerne, at jeg til tider springer over hvor gærdet er lavest. Enderne skal mødes, og jeg vil hellere sidde og hygge med min familie over en stenovnspizza fra pizzeriaet på den anden side af vejen end stresse over at skulle nå at sætte et hjemmeproduceret måltid på bordet - lige den dag hvor det hele går i fisk. Men leve af det hver dag - det hverken kan eller vil jeg.

I den kommende tid vil jeg dele nogle tips, der har hjulpet mig i mine bestræbelser på en selvforsynende livsstil, og jeg vil også fortælle om de drømme, jeg har for fremtiden. Her spiller en udvidelse af selvforsyningsprincippet en stor rolle.

Her til slut kommer tip #1:

Prioriter! Som nævnt ovenfor så tror jeg rigtig meget på prioriteringer. Man kan ikke prioritere alt lige højt, og forskellige ting prioriteres forskelligt undervejs i livet. Det samme gælder i det selvforsynende liv. Prioriter hvad der er vigtigst for dig. I mit tilfælde lagde jeg ud med at sige, at jeg gerne ville være så selvforsynende som muligt, når det galt brødbagning. Det lå lige til højrebenet, fordi jeg altid har bagt meget og vel nærmest har haft det på rygraden siden teenageårene. Derfor var det et naturligt fokuspunkt for mig. Siden er flere kommet til, og nogle ting har jeg afprøvet og vurderet, at det ikke var der, jeg ville lægge mine kræfter.

Glatte sommerben - opskrift på hjemmelavet barbercreme

Specielt om sommeren er det bare skønt at gå rundt med glatte ben, men denne opskrift kan selvfølgelig bruges året rundt, og den tager ingen tid at lave.

I mange år har jeg brugt uparfumeret balsam eller babyolie til mine ben, fordi jeg slet ikke kan tåle de barberprodukter, der findes på markedet. Om det er parfume eller noget helt andet, der gør, at jeg slår ud af det, ved jeg faktisk ikke. 

Nu har jeg dog i et stykke tid afprøvet denne metode, og det giver altså bare nogle ultrabløde ben. Opskriften har jeg fundet her, hvor du kan se den originale engelske opskrift. Jeg har dog modificeret den lidt, da jeg ikke er så vild med duften af olivenolie, og jeg har derfor brugt mandelolie i stedet for. Derudover har jeg ændret lidt på størrelsesforholdet og mængderne. I denne bøtte har jeg til ca. en måneds forbrug.

Hjemmelavet barbercreme

30 g kokosolie

30 g sheasmør

40 g mandelolie

Kom alle ingredienser i en lille gryde og smelt det ved svag varme (det går ret stærkt). Hæld det op i en skål (som kan tåle at blive pisket i efterfølgende), og lad det køle helt af - gerne i køleskab.

Pisk cremen kraftigt igennem med en håndmixer eller lignende og kom den i en tætsluttende krukke - jeg bruger et weck syltetøjglas. Opbevares køligt - evt i køleskab.

Konsistensen er lidt som smør, så man skal skrabe en lille klump ud, og så er den ret let at smøre på benet.

Arbejdsindsatsen er her til at overse. Det tager vel maks. 10 minutter, og ingredienserne er en del af det "standardkit" du bør have i dit skab, hvis du gerne vil lave plejeprodukter selv.

Mors dag - med ny inspiration til hjemmeproduktion

I går var min fjerde mors dag, og jeg havde en fantastisk dag! Mødre er forskellige, og derfor vil andre sikkert ryste på hovedet af min definition på en dejlig dag, men mine to drenge gav i hvert fald mig den bedste af slagsen. Som du kan se ovenfor, inkluderede den en - lidt regnfuld - tur i skoven. Skoven er smuk på alle tider af året, og lige nu er den så grøn så grøn. Barnet var naturligvis klædt i regntøj efter alle kunstens regler, men forældrene selv var knap så snedige, så vi måtte søge ly under træerne, når regnbygerne blev for voldsomme.

Min mand kender alt for godt min søde chokoladetand, så han havde bagt lækre chokolademuffins, som var pyntet med en syndig chokoladefrosting. Mums sagde min mave i første omgang, og av sagde den senere, da jeg formåede at spise alt for mange. Dåbsattesten skriver 34 år, men mådehold har jeg altså ikke lært endnu ;o)

Både junior og jeg er helt pjattede med jordbær, og normalt venter vi til de danske frilandsbær er i butikkerne, men i forrige uge syntes jeg, at vi manglede lidt solskin, så der brugte jeg en mindre formue på danske drivhusbær. I anledning af mors dag havde søn og husbond så indkøbt en hel kasse spanske bær, som vi spiste af hele dagen, og der er lidt tilbage til i dag. Selvom det går lidt imod mine principper om at spise efter sæsonen og fra lokalområdet, så var det nu en dejlig forkælelse, som jeg nød i fulde drag.

Og forkælet blev jeg også med en dejlig og inspirerende gave. Jeg har tidligere syslet lidt med gør-det-selv-kropspleje i form af læbebalsam, og ellers forsøger jeg at bruge så naturlige produkter som muligt. Derfor havde min mand købt to gør-det-selv sæt fra Urtegaarden: ét til mascara og ét til øjenskygge og rouge.

Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve det, og det var en stor overraskelse, må jeg sige. Faktisk har jeg på et tidspunkt kigget på startsættene fra netop Urtegaarden, men jeg kom fra det igen af flere årsager. Nu er der ingen undskyldninger - det er bare at komme i gang!

Indholdet af øjenskygge/rouge sættet kan du se her. Jeg er superglad for idéen med at man selv kan blande farverne, så man kan få den farve, man ønsker. Der er nok til ti små bøtter, så jeg har også mulighed for at prøve nogle forskellige kombinationer.

Mascara sættet er lige til at gå til. Ingredienserne skal bare blandes og sprøjtes i de medfølgende hylstre. Bum! Tre styk er der til, så med mit forbrug af makeup, er der til en rum tid i sådan en pakke der.

Hvis jeg - hvilket jeg forventer - bliver bidt af det, så tror jeg ikke, at det bliver sidste sæt fra Urtegaarden, der ender herhjemme. Jeg er vild med idéen om, at man køber et samlet kit, med alt hvad man skal bruge. Priserne er bestemt heller ikke urimelige, når man tænker på mængden, der er i kassen. Hvis kvaliteten er i orden, så tror jeg, at det er slut med at købe de dyre mærker. Så vil jeg meget hellere lave det selv.

Du kan se hele udvalget fra Urtegaarden her, hvor du også kan se forhandlerlisten. Da jeg i sin tid lavede læbebalsam, brugte jeg faktisk også ingredienser fra Urtegården, og her er holdbarheden i hvert fald helt i top. Jeg har netop taget hul på en ny læbebalsam, som jeg havde opbevaret i køleskab siden jeg lavede den i starten af oktober, og den er lige så fin i dag, som da jeg lavede den.

Hjemmelavet "figenstang møder kage"

Mit barn er vist som børn er flest. Han ELSKER figenstænger, og jeg må indrømme, at jeg køber mange. Prisen er fornuftig (oftest kan man få en pose til 9-10 kr), og når man henter et træt børnehavebarn, kan det let redde resten af dagen, hvis man lige tilfører et skud energi på den måde. Så figenstænger er i høj kurs herhjemme, og det vil de blive ved med at være, for de har nogle åbenlyse fordele, som jeg ikke helt kan producere selv.

Men jeg har gjort et forsøg, som helt sikkert skal gentages. Inden vores påskeferie i det nordjyske bagte jeg en plade "venskabsbarer", som du kan finde i Sif Orellanas "Kram i madkassen". Venskabsbarerne er fyldt med lækre tørrede frugter og knasende nødder, og det er virkelig en luksusudgave af en figenstang i mine øjne (selvom de egentlig ikke indeholder figner - dog alle mulige andre tørrede frugter) - deraf overskriften: Figenstang møder kage.

En lille bradepande foret med bagepapir. Efter de er kølet af i formen, skæres de ud i passende barer.

Barerne smager skønt, de er bløde og lækre og har stadig et godt knas pga. nødderne. Jeg lavede en blanding af hasselnød, valnød og mandel og det fungerede rigtig godt. I dette tilfælde har jeg fulgt opskriften mere eller mindre til punkt og prikke, og derfor gengiver jeg den ikke her på bloggen (af respekt for forfatterens copyright). Så jeg vil anbefale en tur til nærmeste boghandel eller bibliotek, for det er bestemt en opskrift, der fortjener at blive afprøvet.

Nu spørger du sikkert dig selv, hvorfor den hjemmeproducerende mor så ikke siger farvel og tak til de købte figenstænger, og det kan du såmænd have ret i. Men Castus stængerne har bare noget, jeg ikke kan hamle op med: De ligger pakket ind i små cellofan poser og kan holde i en evighed i bunden af en taske, så jeg har altid en feberredning i min rygsæk, og disse har altså kun en holdbarhed på ca. en uge. Derfor ryger der stadig figenstænger i min indkøbskurv, men venskabsbarerne er kommet for at blive - både for børn og voksne.

Barerne kan sagtens komme med på tur - jeg pakkede dem ind enkeltvis i smørrebrødspapir med en elastik om. Så var de hverken fedtet sammen eller blevet tørre af at ligge.

Hjemmelavet klippeklistre-underholdning - tips til små børn

Da jeg i sin tid tænkte på konceptet med at få børn, var noget af det, jeg glædede mig allermest til det med at lave ting sammen. Jeg købte Sif Orellanas "Krudtugler og kanelsnegle" selvom jeg ingen børn havde - og i øvrigt heller ikke nogen mand at få dem med - men jeg slugte det råt og tænkte, at hvis jeg fik børn en dag, så når de blev store, så skulle vi lave det sammen. Mine kollegaer med børn kunne så fortælle mig, at det var der slet ikke tid til, når først man endelig fik de børn, men jeg kunne jo stadig drømme. Som sagt var der også lidt detaljer, der manglede, før regnskabet kunne gå op ;o)

Nu sidder jeg så med mand og barn - et barn som ifølge mine beregninger slet ikke er gammelt nok til at være med til at klippe klistre endnu. Men da jeg i forrige uge hentede junior i vuggestuen (den ene dag han nåede at være der, inden han blev syg igen, suk), skulle han lige vise mig den snemand, han havde lavet, som hang på en troldgren. Her fik jeg lidt en åbenbaring, fordi selvfølgelig kan små børn da også sagtens være med til at lave den slags, så længe man gør det på deres præmisser.

Da vi kom hjem, spurgte jeg ham, om han kunne tænke sig at lave snemand derhjemme, og det var han helt frisk på! Så jeg tegnede op og klippede ud - under kyndig vejledning (nej, klip den der nu mor!) - og så fik junior ellers lov til at lime og sætte på og sætte sammen. Bagefter fik han lov til at vælge, hvor den skulle sidde - det blev på væggen med elefantsnot, som han selv satte bagpå. Han var så stolt da far kom hjem.

Om aftenen gik jeg så ind og bestilte forskellige materialer, som jeg fik leveret herhjemme. Da junior samtidig blev syg igen, brugte vi så noget tid en dag på at lave en "buket" med blomster i karton til mormor, som vi lagde i en kuvert og sendte afsted. Stolt barn og stolt mormor i telefonen et par dage efter.

Min pointe med denne historie er, at så længe man gør det på ungernes præmisser, så kan man sagtens lade dem være med - helt ned fra to-tre-års alderen. Selvfølgelig skal de ikke udstyres med en saks, så de kan klippe i fingrene, men de kan sagtens tegne og lime og samle. Det vinder nok ikke nogen skønhedskonkurrencer, men det betyder ikke noget for mig.

Det, du f.eks. kan bruge, er:

• karton i forskellige farver
• lim
• en god saks
• tusser eller farveblyanter
• Evt. fjer eller dun i forskellige farver
• Evt. silkepapir eller lignende (sjovt at kramme sammen og lime på)
• Evt. pallietter eller lignende (pas selvfølgelig godt på at de ikke ryger indenbords - og er du ikke tryg ved det, så kan de sagtens undværes)
• VIGTIGT VIGTIGT! En god voksdug på bordet. Det kan ikke undgås at noget ryger ved siden af.

Du kan finde skabeloner til forskellige sjove figurer online og f.eks. på www.cchobby.dk og www.pandurohobby.dk hvor du også kan købe materialer til levering i hele Danmark.

Her er det udvalg, jeg købte for få penge - til mange timers underholdning:

TIP: Det kan være en god investering at bruge en halv time en aften, hvor barnet eller børnene er lagt i seng, på at tegne lidt op på karton og klippe ud. Er tålmodigheden ikke så stor, når lysten melder sig, så kan de hurtigt komme i gang. Og husk at du selv sætter niveauet :)

Førstehjælp til tørre læber

I går skrev jeg om efterårssnuens ankomst. En anden - mindre heldig - konsekvens af det køligere vejr er tørre læber. Sådan er det i hvert fald for mig. Jeg får altid enormt tørre og sprukne læber i efteråret og om vinteren, og passer jeg ikke på, går der nemt hul på det.

Blandt læbepomaderne på markedet har jeg kun fundet ganske få, som rent faktisk afhjælper problemet. De fleste fremskynder det bare, fordi, hvis ikke man smører og smører i et væk, så bliver læberne bare endnu mere tørre og ømme bagefter, når virkningen er forbi.

Jeg tænkte, at det måtte kunne gøres smartere, og jeg ville prøve at se, om jeg ikke selv kunne gøre det. Mine kriterier var, at der ikke skulle være noget kunstigt i det, at det ikke skulle koste en formue at lave og, at det skulle indeholde noget naturligt, som aktivt gik ind og arbejdede med problemet.

I bogen "Magiske Måneder" af Helle Schjønning, som jeg har lånt på biblioteket, fandt jeg tilfældigt den opskrift, jeg søgte. Den indeholder nemlig morgenfrue, som fra naturens side er en helende plante. Jeg gav det et skud og halverede portionen i bogen, så jeg i alt fik tre små bøtter, og det er rigeligt til mig til en hel vinter. Tricket er nemlig, at denne virker i længere tid, så jeg smører faktisk kun efter måltiderne, og så arbejder det stille og roligt og tørrer ikke ud med det første. Smagen er behagelig og ret neutral. Den er måske en smule fedtet, fordi der er olie og kakaosmør i, men selvom jeg notorisk er lidt sart med den slags, så er det inden for rammerne for mig.

Her kommer opskriften på læbepomade:

30 ml mandelolie
5 g tørrede morgenfruer
15 g bivoks
10 g kakaosmør
1/2 tsk E-vitamin
3 små læbepomadebøtter i plastik eller glas

Kom morgenfruer i et lille syltetøjsglas og hæld mandelolien over. Luk glasset og sæt det i vindueskarmen i et par uger, hvor du ind i mellem lige ryster glasset.

Efter et par uger tager du en lille ren skål og lader olien løbe i gennem en sigte. Jeg kom morgenfruerne op i en hvidløgspresser og pressede det, så jeg fik alt det gode med.

Smelt kakaosmør og bivoks i vandbad i en skål, der tåler varme. Olien tilsættes under omrøring. Tag gryden af varmen og tilsæt E-vitamin. Rør rundt igen til det er opløst. Lad det køle et kort øjeblik (det stivner meget hurtigt, så ikke for længe) og hæld det op i bøtter. Når det er stivnet, er det klar til brug.

Konsistensen er lidt hård, når den er stivnet, men den er bestemt til at arbejde med. Arbejdsindsatsen med at lave det er meget begrænset, og det, der tager længst tid, er næsten at gøre remedierne rene bagefter.

Jeg købte ingredienserne hos Netspiren.dk, og jeg har masser tilbage, selvom jeg købte den mindste volumen, jeg kunne. Nu tænker jeg, at jeg skal se, om jeg også kan løse mit andet problem nemlig de tørre hænder i de kolde måneder. Man må kunne bruge nogle af de samme ting i hvert fald. Fortsættelse følger :)

Hjemmelavet tykmælk - næsten...

I sommerferien prøvede jeg for første gang at lave hjemmelavet tykmælk, og det smagte virkelig godt. Slet ikke som det man køber, for konsistensen er helt anderledes. Meget mere porøs men smagen fejler bestemt ikke noget.

Jeg fandt opskriften i Anne Hjernøe's "Annes spisekammer", og det er jo nærmest noget, der kan laves med bind for øjnene. Opskriften har du her:

Tykmælk

1 liter øko mælk (jeg brugte begge gange minimælk, men i opskriften står der sødmælk)
2 dl øko kærnemælk
1 dl øko piskefløde

Rør det hele sammen i en stor skål, som du sætter et lunt sted i et døgns tid med et klæde over. Nu er tykmælken færdig, men den smager bedst kold, så sæt den på køl i nogle timer, inden den skal spises.

Da vi kom hjem fra ferie, ville jeg prøve at lave det igen, men her gik det desværre galt. Tykmælken skilte, og jeg stod tilbage med to små flasker, der ikke kunne bruges til en dyt, så jeg måtte købe det næstbedste alternativ nemlig den fra Øllingegård, som dog også smager fortrinligt. Jeg er ikke helt klar over, hvad der gik galt. Måske har mælken ikke været frisk nok? Jeg har læst flere steder, at mælken skal være tappet senest et døgn, inden den bruges. Nogle varmer mælken og fløden op og køler det ned, inden de tilsætter kærnemælken. Det tror jeg, at jeg vil prøve en anden gang. Men som sagt, første gang, jeg lavede denne opskrift, blev det fint, så det kan altså lade sig gøre.

I øvrigt havde jeg lavet en hjemmelavet rabarberkompot og hjemmelavet rugbrødsdrys til. Og det fungerede nu også godt til købeudgaven :)

Ingredienserne er blandet i en skål

Står i et døgn med klæde over

Åh nej, den er begyndt at skille :( Og det blev hurtigt værre endnu

Så måtte jeg bide i det sure æble og købe, men med hjemmelavet rabarberkompot og rugbrødsdrys gik det alligevel...

Kærlighed til jordbær og hyldeblomstsaft

Der er to ting (i hvert fald når det kommer til mad), som jeg især forbinder med sommer: hyldeblomst og jordbær. Hyldeblomstsaft har jeg nu lavet tre portioner af, og det smager fantastisk. Vi er ikke særlig meget til alt for sød mad og drikke i vores familie, så jeg har brugt en opskrift, hvor hylden og citronen særligt træder frem, og der er sparet lidt på sukkeret. Opskriften har jeg fundet i forrige nummer af Boligliv, og for os sidder den lige i skabet!

Hyldeblomstsaft:

25 hyldeblomstskærme
2 økologiske citroner
20 g citronsyre (1 brev)
600 g rørsukker
1 liter kogende vand

Jeg gennemgår lige hyldeblomsterne for det værste utøj og skyller dem evt. ganske kort. Læg dem i en skål (gerne en med låg) med citronerne skåret i forholdsvis tynde skiver ovenpå. Opløs sukker og citronsyre i det kogende vand. Hæld over hyldeblomster og citroner og rør godt rundt. Når blandingen er svalet lidt af, sættes den på køl og står i ca. 4 dage. Rør rundt en gang om dagen.

Når blandingen har stået i 4 dage, lægger jeg et tyndt viskestykke i et dørslag og placerer den over en stor skål. Hæld forsigtigt blandingen op i dørslaget og lad dryppe godt af. Hæld på rene flasker (der bliver ca. 1,3 liter) og opbevar på køl. Der er ingen konservering i, så jeg vil anbefale at bruge det i løbet af en måneds tid, men sørger du for at holde det koldt, kan det sikkert godt stå lidt længere.

Lørdag gik turen til selvpluk af jordbær i nærheden af Hillerød. Og man kan da vist roligt sige, at vi fik plukket jordbær. Små 9 kilo blev det til i løbet ca. 40 minutter, og dertil kommer nok ca. ½ kg som endte i maven på junior. Det var en af de oplevelser, vi kan leve højt på længe. Selvom knægten kun er 2 år og en sjat, så kan han sagtens være med til det. Godt nok var nogle af bærrene, han plukkede, knap så modne, men han havde en fest og var så stolt af det. Vi plukkede også en smule stikkelsbær, men på det tidspunkt var det begyndt at regne, og bærrene var ikke vildt modne, så vi blev enige om at komme tilbage en anden dag.

Da vi kom hjem stod den på syltning til den store guldmedalje. Det blev til 8 glas jordbær-rabarber marmelade, 3 glas ren jordbærmarmelade og 2½ glas stikkelsbærmarmelade. Og så frøs vi ca. 2 kg jordbær ned til smoothie o.l. og lavede en portion jordbæris til senere brug. Og så blev der selvfølgelig spist mange bær i løbet af dagen, og desserten stod på jordbær med fløde. Velbekomme!

Min grundopskrift på bærmarmelade er:

2 dele bær
1 del syltesukker
lidt citronsaft
ca. 1 vaniljestang til 1 kg bær
2 dl vand til 1 kg bær
(evt. atamon)

Kom frugt, vand, citronsaft og korn fra vaniljestang (+ den tomme stang) i en gryde og kog ca. 10 minutter til bærrene er kogt godt ud. Tilsæt syltesukker og kog igennem et par minutter. Hæld en teskefuld marmelade på en underkop og sæt i køleskabet et par minutter. Hvis den ikke løber, når du vender koppen på højkant, er konsistensen fin. Hvis marmeladen er for tynd, kan du smage på marmeladen, og kan den tage mere sukker, kan du tilsætte mere syltesukker. Alternativt kan du røre lidt geleringsmiddel op i lidt sukker og blande i under omrøring. Lav prøven igen og tjek konsistensen. Tag gryden af varmen og tilsæt evt. atamon (se hvor meget på flasken). Hæld på rene glas skyllet i atamon (se igen hvordan på flasken). Med konservering kan marmeladen holde længe forudsat, at glassene er helt rene og tætte. Har du ikke tilsat konservering, skal marmeladen opbevares på køl.

Opskriften her er på en marmelade, som ikke skriger af sødme fra sukker. Vi foretrækker at kunne smage bærrene, men smag og behag er individuel, så man kan sagtens bruge mere sukker. Tror at Dansukker, som laver syltesukker, siger, at forholdet skal være 1:1, men det synes jeg er alt for sødt. Opskriften bruger jeg til al den marmelade, jeg laver. Jeg sørger for at smage og justere mængderne alt efter, hvilken slags frugt jeg bruger, men basisopskriften er den samme. Faktisk kan jeg ikke huske, hvornår vi sidst har købt et glas marmelade. Det er faktisk ret så nemt at lave selv.

Høst af det grønne

Har lige været en tur ude i det kolde blæsevejr. Fy for den da - det er godt nok blevet koldt. Håber prognoserne holder, så der bliver sommervejr i vores ferie. Vi må vente og se :)

Men nu til formålet med min lille tur. Jeg skulle lige hente lidt salat til frokosten. Og det skete ude i murerbaljen i gården, hvor vi har radiser, rucola og ærter. Ærterne begynder nu at sætte bælge, og jeg forventer, at vi i løbet af en lille uges tid kan høste de første. Men rucola og radiser har vi efterhånden spist i et par uger. Det er intet mindre end fantastisk og kan (næsten) stille min trang til at få en have (nå ja måske ikke alligevel). Jeg læste et tip om, at man skulle nøjes med at plukke rucola som babyleaves et par centimeter over jorden. Så skulle der blive ved med at komme nye blade. Det ser ud til at virke, for jeg har som sagt plukket hver dag i et par uger, og der bliver ved med at komme nye. Jeg tror såmænd, at jeg kan blive ved indtil vi tager på ferie. Planen er så at så noget nyt lige inden vi tager af sted, udstyre naboen med en vandkande og så kan vi forhåbentlig fortsætte i sensommeren. Det er kun en enkelt række, men det lader til at være udmærket til os.

Tomaterne ser også fine ud. Der er masser på planterne - i hvert fald når man tager med i betragtning, at de står uden for - så der skal vi nok få en fin høst, men måske bliver det først i august.

Squash'en vil til gengæld ikke lykkes for mig. Blomsterne bliver ikke bestøvet - de blomstrer og falder af. Det er rigtig irriterende og jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg har set, at der er bier i gården, så omgivelserne er ok. Nu må jeg se, når de andre planter, jeg har sået, får blomster. Det kan være, at det bare er den sort, der er problemer med. Lad os se. Det skulle jo være en nem plante at dyrke, så det må kunne lykkes :)

Og ja så er der vores chili planter, der er et helt kapitel for sig. Den ene er bare mere vild end den anden - tror aldrig vi før har haft så stor succes med dem. Vi kommer ikke til at mangle chili til vinter i hvert fald!  (Beklager at billederne ikke er så gode - mørke og kameraet i iPhonen er ikke en god kombi...)

Regnvejr

Så kom regnen, og med den også lysten til at sidde foran computeren igen :) Eller det vil sige, at den godt nok har været tændt for arbejdes skal der jo, men så snart muligheden har været der, har jeg taget benene på nakken og bevæget mig uden for. Heldigvis betyder det for mit vedkommende ikke at ligge på en solvogn og skabe refleksproblemer for flyene på himlen - det er mit liv simpelthen for kort til (og min tålmodighed slet ikke udviklet til), så her kommer et udpluk af hvad den seneste uge bl.a. har budt på:

Grønt er godt!

Åh hvor ville jeg gerne have en have!! Det kommer nok også en dag, men manglen på en sådan skal nu ikke afholde mig fra at dyrke det, jeg kan, af grønt med de ressourcer, vi har.

I praksis vil det sige, at de fleste af vores (heldigvis meget dybe) vindueskarme er inddraget til planter. Herunder ser du vores køkkenvindueskarm, som huser diverse krydderurter, et par chiliplanter + lidt forspiring. I andre vinduer er der busktomat, mere chili, nogle pengetræer jeg har klippet af moderplanten og meget mere, som ikke selv er fremdyrket. Jeg har plantet nogle tomat, squash og bredbladet persille ud i vores gård. Det var lidt tidligere end beregnet, men planterne var blevet så store, at de ikke havde det godt indenfor mere. Så nu må vi se, hvad der sker. Der er i det mindste lovet varme det næste stykke tid.

Jeg regner med at skulle lave lidt flere squashplanter i dag (så er der en backup, hvis de andre går til), og der skal sås ærter og radiser udenfor. Ærter er familiens yngste medlems absolutte favorit, og heldigvis plejer de godt at kunne klare sig i en murerbalje, så det synes jeg bestemt, vi skal have. Radiser er min egen favorit, og de er ret taknemlige.

Dilemmaet for mig er lidt, at jeg simpelthen ikke ved, hvor meget jeg kan tillade mig/ønsker at plante uden for. Vi deler jo gården med rigtig mange andre, og dem skal der selvfølgelig også være plads til. Omvendt er lysten til at plante så meget derude heller ikke så stor, for det er ikke alle, der behandler tingene så pænt, og jeg har oplevet at planter er trampet ned eller hevet op, blomster har mistet hovederne osv. Det bliver jeg også ret træt af. Men sådan er det jo, når man skal dele. Så skal der være plads til alle :)

Om at gøre det selv...

Lad mig starte med at præsentere mig selv. Jeg er i starten af 30'erne, gift, og så er jeg mor til verdens dejligste ballademager på to år. Vi bor i lejlighed i Brønshøj på toppen af København, og på trods af den til tider ret trange plads, så har både min mand og jeg en kriblen i fingrene for at gøre tingene selv. Vi elsker begge at bage og lave mad, og gennem de senere år har jeg fået interesse for noget så (troede jeg) gammeldags og husmoderagtigt som håndarbejde. Det lå den onden lyneme ikke i kortene skulle jeg hilse og sige, men det er nok rigtigt, hvad de siger. Når man bliver mor, udvikler mange et redebyggegen, som man slet ikke var klar over eksisterede. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at det giver mig positiv energi, og den bølge rider jeg på.

Der er mange grunde til, at vi gør tingene selv. Først og fremmest fordi vi synes det er sjovt. Syntes vi ikke det, så vil jeg godt garantere, at vi ikke var gået i gang. Derudover er der noget med kvaliteten af det, vi selv laver: brødet smager af mere, maden mætter længere, og jeg bliver så barnligt stolt, når knægten render rundt for fuld fart i en trøje, jeg har syet til ham. Kvaliteten, både rent fysisk og oppe i vores hoveder, er bare så meget bedre, end i det vi køber. Det betyder, at så vidt det overhovedet er muligt, så prøver vi at lave tingene selv, og er tiden i minus, ja så ved vi nu hvad vi skal kigge efter, når vi skal købe, og så får vi også et bedre produkt der.

Det er vigtigt for mig at understrege, at vi absolut ikke er hellige. Kommer vi sent hjem en aften og planlægningen er kikset, så er vi bestemt ikke for fine til at bestille en pizza i stedet. Det skal der helt klart være plads til. Men når vi så har spist og nydt den, så glæder vi os også til at få hjemmelavet mad igen. Det er efter min mening en balance, hvor man ikke skal være fanatisk på hverken den ene eller den anden måde.

Og så lige et par ord om det med tiden, for jeg bliver tit spurgt, hvor jeg finder tiden til de her ting. Og svaret er, at med en vis rutine, så behøver tingene altså ikke at tage så lang tid. I hvert fald hvis man holder sig fra monsterprojekterne. Det hele er en afvejning af, hvad vi bruger tiden på, og regel nummer et er ikke at kaste sig ud, hvor man ikke kan bunde, for der er ikke noget mere demotiverende end kulsejlede projekter.

På bloggen her vil jeg skrive om alle de ting vi laver selv - og det kommer jeg til at tolke meget bredt, så forvent ikke detaljerede opskrifter i alle indlæg. Meget af det er også ment som inspiration.

Jeg håber vi ses :)