Toplækker ulden sweater i vævestrik - x 2...

Til jul strikkede jeg en superlækker sweater til junior. Hånden på hjertet er det klart det flotteste stykke håndarbejde, jeg har lavet til dato. Faktisk synes jeg ikke helt, at billederne yder den retfærdighed, for mønstret er virkelig smukt og tidsløst, men jeg håber, at I kan få en fornemmelse for det.

Men ak og ve, trøjen havde sneget sig med i en almindelig vask og det kunne den bestemt ikke holde til, så den smukke uldne sweater blev til en filtet trøje i miniudgave. Øv bøv, det var surere end surest :(

Det nytter dog ikke at blive ved med at ærgre sig over det, så nu er jeg gået i gang med en ny magen til, og det skrider ret godt frem.

Den er strikket i Cool Wool fra Lana Grossa (brun og grå), og modellen er fra min lokale garnpusher, Anita Garn i Brønshøj. Jeg kan meget godt lide finten med, at man strikker vævestrik, så man undgår de halvløse tråde på bagsiden i forbindelse med farveskiftene. Modellen har jeg tilpasset en smule, da der var en knaplukning i halsen. Det syntes jeg var unødvendigt til et barn, der sagtens selv kan tage tøj på. Derfor lavede jeg en almindelig rund hals, og strikkede den op på strømpepinde.

Cool Wool er et dyrt bekendtskab. Jeg mener, at jeg gav 46 kr pr nøgle, og der går 5 nøgler på en størrelse 4 år længde/2 år bredde, som er den der passer til min knægt. Til gengæld får du en toplækker trøje i et førsteklasses materiale, som barnet i hvert fald ikke fryser i. Det er selvfølgelig i en afvejning, som man skal gøre op med sig selv, men jeg betaler gerne lidt ekstra for de gode materialer. Derudover har jeg muligheden for at tilpasse størrelsen, så den passer min dreng, hvor højde og drøjde ikke harmonerer 100% med de gængse størrelser.

Blandet hjemmeproduktion

Jeg får ikke blogget så meget, som jeg gerne ville for tiden. Det er ikke en gang fordi, jeg ikke får produceret noget, for jeg har faktisk gang i rigtig mange ting for tiden. Men jobsøgningen fylder rigtig meget lige nu, og jeg må erkende, at når jeg er færdig med at skrive ansøgninger, så gider jeg ikke rigtig sidde foran computeren mere. Det er faktisk lidt skidt, fordi bloggen er jo mit "skrive-frirum", og erkendt, ansøgningerne er en sur pligt. Bestemt ikke fordi jeg ikke vil have et job - det vil jeg helt ubeskriveligt gerne. Men det er hårdt at sidde dag ud og dag ind og krænge sin sjæl ud - specielt når der ikke rigtig er bid i den anden ende. Mange sender nok standardansøgninger, men det er ikke min stil, så jeg lægger et ret stort arbejde i hver eneste ansøgning, så de kræver også meget.

Men nok om det. Det skal ikke være en klagesang, for det er bestemt ikke meningen. Det var bare en forklaring :)

Der sker rent faktisk rigtig meget for tiden. Som du kan se på juniors arm, nåede vi til økologisk høstfest i den sidste uge i august. I år nåede vi faktisk til to forskellige, da vi om lørdagen efter et arrangement i juniors børnehave, kørte forbi Mangholm som ligger lige udenfor Hillerød. Det var på vejen hjem, og vi havde egentlig bare tænkt at kigge forbi og køre igen. Men pludselig var vi i gang med at bage snobrød, var på havevandring og junior fik en træktur på en pony. Helt fantastisk eftermiddag og Mangholm er bestemt et besøg værd. Du kan læse mere om stedet på deres facebookside.

Om søndagen var vi naturligvis hos Buresødal ved Slangerup. Der får vi jo både grøntsager og økologisk kalvekød fra, og vi er alle tre rigtig glade for stedet. Høstmarkedet var nedtonet lidt i år, men der var stadig mulighed for at gå en tur med Bondemand Steen i marken, få lidt lækkert at spise og - for yngstemanden vigtigst af alt - prøve at sidde i bondens traktor. Vi fik også provianteret lidt æblemost fra Bellingehus, som ligger lige ved siden af. For hulan det smager bare godt. Jeg kunne leve af det, men det ville vist blive en lidt dyr vane.

Apropos det med de dyre vaner så er der absolut ingen tvivl om, at vores "vane" med at leve så økologisk som muligt er meget dyr. Det sætter rigtig mange tanker i gang hos mig. Ikke mindst fordi midlerne er så små, som de er lige nu pga. min jobsituation. Jeg har flere gange tænkt, at jeg kunne skære rigtig meget af vores madforbrug, hvis jeg købte konventionelle produkter i stedet for økologiske. Det kunne give råderum andre steder. Men så kigger jeg lidt nærmere på varerne, læser varedeklarationen og får en grim smag i munden. Nej, det vil jeg ikke byde min krop - og slet ikke min søns. Jeg ved godt, at andre lever ganske glimrende på konventionelle varer, men det er min faste overbevisning, at vores vej er sundere, og det håber jeg vil vise sig på sigt. Så jeg prøver at spare, hvor jeg kan; bl.a. ved så vidt muligt at undgå madspild og ved f.eks. at bage brød selv. Men tvivlen nager lidt ind i mellem...

Men hvad producerer vi så for tiden? Ja der er lavet hyldebærsaft til efterårets og vinterens snuer. Husbond har i år i bedste MacGyver stil fremstillet en hyldebærplukker ved hjælp af teleskopstangen til æbleplukkeren, en saks, et kabel og bremsegrebet på en cykel. Ovenfor kan du se den mandlige del af familien i gang med at afprøve vidunderet i haven. Og yes, den virker :)

Derudover sidder jeg lige nu og nyder et glas limonade med chokolademynte. Jeg har jo en hel koloni af diverse mynte i murerbaljerne i gården, og jeg er lidt dårlig til at få det brugt til andet end mit vand. Men det er jo ikke ligefrem en måde, man kan gemme det på, og det vil jeg gerne, da jeg ikke kan bruge det hele. Varianten her smager dejligt, og jeg har taget udgangspunkt i opskrifterne her. Dog har jeg brugt mindre sukker (hvilket jeg næsten altid gør, da jeg ikke bryder mig om for sød saft). Jeg brugte 3/4 liter vand og 500 g sukker, og jeg kunne måske godt finde på at bruge lidt mindre næste gang. Men dejlig smager det, og jeg tror, at jeg skal lave en variant med grapefrugt mynte. Den har jeg nemlig koloenormt meget af.

Og strikkepindene er der også gang i. Der bliver strikket strømper til den store guldmedalje af det garn jeg har fået af min mormor. Hun har erkendt, at hun ikke kommer til at strikke mere, så nu er det overdraget til mig. Det bragte så min total af garn op på tre plastikposer, så nu har jeg sat mig for, at nu skal jeg ikke købe nyt, før jeg har fået brugt mere eller mindre op af det andet. Noget er så små rester, at det ikke kan blive til noget, men der er stadig en del at gå i gang med. Med den mission tror jeg, at vinterens projekter er sikrede.

Symaskinen har stået lidt stille den seneste måneds tid, men nu skal der syes bukser til junior. Mere om det senere.

Det begynder tidligt :)

Mor, jeg skal lige strikke noget til dig!

Og nej, han har selvfølgelig ikke strikket stykket selv - bare lånt et færdigstrikket ærme fra kurven, men moderen var selvsagt såååå stolt over interessen :)

Stribet sweater med lynlås - i barnestørrelse

Der har været gang i pindene på det seneste. I weekenden rykker vi i sommerhus i det nordjyske, og jeg havde lidt en ubevidst målsætning om at færdiggøre en sweater til junior, inden vi skulle af sted. Det er jo ikke den varmeste tid, så en god og varm sweater vil forhåbentlig gøre lykke.

Mønstret er - som altid fristes man til at sige - fra Anita Garn i Brønshøj, men jeg har tilladt mig en kunstnerrisk frihed, da de sorte striber skulle have været retriller. Det var jeg ikke helt pjattet med, så jeg valgte at strikke glat i stedet for. Jeg er MEGET tilfreds med resultatet. I forhold til mine tidligere projekter vil jeg tillade mig at sige, at jeg virkelig har rykket mig. Kraven blev ikke helt perfekt - der er lidt skønhedsfejl og jeg kunne ikke få lynlåsen til at nå helt op (selvom jeg brugte den størrelse der stod i opskriften), men det er blevet ok. Sammensyningerne, som tidligere har voldt voldsomme problemer, er virkelig blevet spot on denne gang. Derudover er det et mere avanceret mønster end jeg tidligere har lavet, så jeg synes alt i alt, at jeg har formået at bruge teknikkerne, jeg har lært og har lavet et flot resultat (IMHO).

Det kan være lidt svært at se, men den øverste halvdel af trøjen - den sorte del - er i et perlemønster. Du kan se det lidt tydeligere herunder:

Garnet, som jeg har brugt, er den forholdsvis nye Cotton Merino fra Drops, som udmærker sig ved at være så lækker at strikke i, og så er den udviklet, så den skulle være særligt god til maskinvask. Det kan man som medlem af en børnefamilie godt blive lidt glad over :P

Mønster og garn var i øvrigt udvalgt af ingen ringere end min husbond (!) og var en del af min fødselsdagsgave tilbage i november. Jeg har haft gang i nogle andre projekter (og havde også en omgang bøvl med mit håndled), så jeg fik først lejlighed til at gå i gang med det for nylig. Det har ikke taget ret lang tid (måske tre uger hvor jeg ikke har strikket mere end et par timer om dagen pga. selvsamme håndled), så det er et dejligt hurtigt projekt sammenlignet med nogle af de andre ting, jeg har lavet.

Strikkede og filtede hjemmesko

Puha for en start på året. Jeg nåede lige at konstatere, at junior var blevet rask igen, før næste omgang feber satte ind. Denne gang med dertilhørende mellemørebetændelse :( Stakkels lille mand. Han var godt nok hårdt ramt med meget høj feber, og også lidt stakkels forældre for de er godt nok også ved at være trætte nu. Men nu håber vi, at det er overstået :)

Jeg har gang i lidt af hvert for tiden, og med et temmelig sygt barn den forgangne uge har det meste foregået i sofaen. I øjeblikket strikker jeg lidt på en babyvest, hækler på noget frugt/grønt til juniors køkken og så laver jeg hjemmesko til familien.

Foreløbig er det blevet til hjemmesko til junior og til mig selv. Faktisk er jeg af den type, der helst laver til andre først - inden jeg laver til mig selv, og "mine" hjemmesko var faktisk også tiltænkt husbond, men efter filtning (ved 40 grader) i maskinen var de altså blevet en størrelse dame i stedet for en størrelse herre (ganske enkelt for smalle til en herrefod…), så jeg er på den igen, og denne gang har jeg lavet opskriften væsentlig bredere (og lidt længere) end originalen.

Uldsko er dejlig varme og meget enkle at strikke, fordi de er strikket i ét stykke i ret. Så det er et rigtigt tv-projekt og et man kan have liggende ved siden af, hvis man har brug for en pause i det, man lige har gang i. Opskriften har jeg fra Anita Garn i Brønshøj, men størrelserne er ret små, så jeg tilpasser opskriften en hel del. Du kan finde tilsvarende opskrifter online, hvis du ikke lige bor i nabolaget.

Nu glæder jeg mig til lidt weekend. Jeg synes, at vi trænger til at slappe lidt af sammen, så i morgen skal vi en lille tur i biffen til en gang "begynderbio", hvor der er plads til at de mindre størrelser kan vænne sig til biografoplevelsen. Det har jeg ret store forventninger til :)

Granny stripes vol. 2

Jeg har før blogget om et lille barnetæppe i "bedstemorstriber", som blev lavet til en lille ny pige i venindekredsen. Da jeg var færdig med det, gik jeg ganske kækt straks i gang med et nyt bare i større format - denne gang til junior.

Lad det være sagt: nu skal jeg lige have en pause fra granny stripes, for de sidder godt nok i håndleddet og i hovedet. Jeg har også måttet tage nogle pauser ind i mellem, så jeg ikke fik helt knald i låget. Men i går blev det så den store dag, hvor jeg blev helt færdig til juniors store glæde (han har i den forgangne måned ofte båret hækletøjet hen til mig med beskeden om: "Færdig nu, mor! Ha' den på!"). Så det har fået plads på sengen, og så skal der bare puttes :)

Fremgangsmåden er den samme som her, men jeg slog 150 luftmasker op i stedet og har i alt brugt 12 nøgler garn (bomuldsgarn fra Søstrene Grene). Tæppet måler ca. 100 x 120 cm.

Grunden til, at jeg pludselig fik så travlt, var, at strikkeaftenerne startede igen i går hos Anita Garn i Brønshøj, og en trøje til øglen har ligget i bunden af strikkekurven siden maj, fordi jeg ikke kunne hitte ud af den. Nu har jeg så målt på hans tøj, og trøjen er i den størrelse han bruger nu, så nu skal der bare speedstrikkes, så han kan nå at få glæde af den. Jeg kan ikke lide at have halvfærdige projekter liggende, så derfor gav jeg den en skalle med at få gjort tæppet færdigt, inden jeg skulle videre med trøjen.

Patentstrikket børnetrøje

For efterhånden et stykke tid siden skrev jeg om det, der nærmest har været mit evighedsprojekt, nemlig den patentstrikkede trøje til junior. Jeg blev færdig med den for nogle uger siden men har ikke fået blogget om den, som jeg ellers skrev, at jeg ville.

Det har været en enormt lærerig rejse. Man kan sige, at da jeg startede med den var jeg temmelig meget nybegynder. Nu synes jeg faktisk godt, at jeg kan placere mig selv i gruppen "let øvet" i stedet for. Jeg var aldrig gået i gang med den, hvis det ikke havde været sådan, at jeg kunne få hjælp til strikkeaftenerne i Anita Garn, men nu er den som sagt efter meget hårdt arbejde blevet færdig. Sammensyningen drillede, og set i bakspejlet skulle jeg nok have valgt at vente med at gå i gang med den del til jeg havde fået lidt vejledning. Efter jeg fik den kom det i hvert fald til at se væsentlig pænere ud. Men sådan er det. det kan jeg ikke ændre nu, og jeg er enormt stolt af, at den er færdig. Nå skal barnet så bare lige blive et års tid ældre, så han rent faktisk kan passe den ;o)

Opskrift og garn har jeg købt i Anita Garn i Brønshøj. Størrelsen hedder 4 år men umiddelbart ser den ikke voldsomt stor ud, så jeg håber, at den lille fyr kan passe den næste år.

Strikkeaften hos Anita Garn i Brønshøj og årets første grillaften

I går aftes var jeg til strikkeaften i den lokale garnbiks. Ok, indrømmet, med det fantastiske vejr så var det med lidt tungt hjerte, at jeg forlod min solplads i gården og i stedet gik ind i butikken for at sidde der resten af aftenen, men da vi først kom i gang, var det nu meget hyggeligt.

Jeg har haft et "evighedsprojekt" (sådan har det lidt føltes), som er en patentstrikket trøje til knægten. Det er det første helt store arbejde, jeg er gået i gang med, og jeg har været i gang siden januar tror jeg. Dvs at jeg har selvfølgelig også lavet andre ting imens, for ind i mellem er jeg gået i stå og har behøvet hjælp til at komme videre. Bl.a. havde den ligget en måneds tid nu, fordi jeg havde problemer med sammensyningen i patentmønsteret. Men nu var det blevet tid til endnu en strikkeaften med den dygtige og søde Lone, som styrer de små hold, og så gik det hele meget nemmere. Nu mangler jeg bare at sy lynlåsen i, og så er den færdig. Det er helt vildt! Jeg kan næsten ikke forstå, at den er ved at være der. Jeg vil gerne anbefale kurserne på det kraftigste, hvis man ikke er garnekspert. Der er folk på mange niveauer, så man hverken keder sig eller føler sig dum.

Nå ja, og så var aftenen i aftes jo også årets første grillaften for vores vedkommende. Da bagkanten var lidt skarp, havde jeg besluttet at det skulle være lidt nemt. Så det blev pølser, der blev smidt på Cobb'en sammen med skiver af squash og peberfrugt og ikke mindst friske asparges. Og så serverede jeg et supernemt hjemmebagt brød til. Det var et festmåltid for alle. Og til dessert var der friske jordbær og blåbær. MUMS!