Grej til ønskesedlen

Hvis jeg var rig, flyttede den her ind hos mig i weekenden! Men ikke-nikke-rig-er-jeg så indtil videre må den flytte ind i mine drømme og på min ønskeseddel. Jeg har jo længe drømt om en anordning til min urban garden, hvor jeg kunne indkapsle og aflukke, så planterne kunne få ro og fred til at vokse sig store og stærke og ikke blev ødelagt af storskidende katte og andet utøj. Samtidig har man jo som urban gardener det problem, at man i den varme periode skal stå klar med vandkanden flere gange om dagen for at undgå, at djævelskabet tørrer ud.

Alle mine problemer (i hvert fald dem der relaterer sig til ovenstående - alt det andet, må jeg nok selv klare ;o)) ville være løst med ovenstående inventar. Vidunderet hedder en Quadgrow Patio Allotment og består af 4 potter (jeg ser to tomatplanter, en squash og en potte med læggekartofler stå klar i mine drømme) samt en bred og lav til f.eks. salat, radisser og andet sjov. Men er det så anderledes end min nuværende installation med murerbaljer, tænker du så nok? Ja det er det for anordningen er udstyret med selvvanding, som sørger for den perfekte vanding af planterne i op til 10 dage. Og så kan man udvide med drivhus låg, så man kan sikre planterne en god start - specielt i det drilske danske forårsvejr, hvor temperaturerne desværre svinger ret meget. Og i mit tilfælde kunne det holde katte ude indtil planterne er store nok til, at jorden ikke er attraktiv som kattebakke.

Er der så en bagside af medaljen? Ja det er der desværre, fordi vidunderet koster 480 kr hos fritidogbolig.dk som i sin fysiske form holder til i Holbæk. Dertil skal så lægges drivhustoppen til salatbedet. Alt i alt meget mere end jeg har råd til, men det koster jo ikke noget at drømme, så det gør jeg :)

Det er snart ved at være tid til endnu en update fra vindueskarmen. Den kommer i næste uge, hvor du kan se hvordan min vindueskarm ser ud primo maj. Vil du se, hvordan den så ud primo april, kan du klikke her.

Hjemmelavet "figenstang møder kage"

Mit barn er vist som børn er flest. Han ELSKER figenstænger, og jeg må indrømme, at jeg køber mange. Prisen er fornuftig (oftest kan man få en pose til 9-10 kr), og når man henter et træt børnehavebarn, kan det let redde resten af dagen, hvis man lige tilfører et skud energi på den måde. Så figenstænger er i høj kurs herhjemme, og det vil de blive ved med at være, for de har nogle åbenlyse fordele, som jeg ikke helt kan producere selv.

Men jeg har gjort et forsøg, som helt sikkert skal gentages. Inden vores påskeferie i det nordjyske bagte jeg en plade "venskabsbarer", som du kan finde i Sif Orellanas "Kram i madkassen". Venskabsbarerne er fyldt med lækre tørrede frugter og knasende nødder, og det er virkelig en luksusudgave af en figenstang i mine øjne (selvom de egentlig ikke indeholder figner - dog alle mulige andre tørrede frugter) - deraf overskriften: Figenstang møder kage.

En lille bradepande foret med bagepapir. Efter de er kølet af i formen, skæres de ud i passende barer.

Barerne smager skønt, de er bløde og lækre og har stadig et godt knas pga. nødderne. Jeg lavede en blanding af hasselnød, valnød og mandel og det fungerede rigtig godt. I dette tilfælde har jeg fulgt opskriften mere eller mindre til punkt og prikke, og derfor gengiver jeg den ikke her på bloggen (af respekt for forfatterens copyright). Så jeg vil anbefale en tur til nærmeste boghandel eller bibliotek, for det er bestemt en opskrift, der fortjener at blive afprøvet.

Nu spørger du sikkert dig selv, hvorfor den hjemmeproducerende mor så ikke siger farvel og tak til de købte figenstænger, og det kan du såmænd have ret i. Men Castus stængerne har bare noget, jeg ikke kan hamle op med: De ligger pakket ind i små cellofan poser og kan holde i en evighed i bunden af en taske, så jeg har altid en feberredning i min rygsæk, og disse har altså kun en holdbarhed på ca. en uge. Derfor ryger der stadig figenstænger i min indkøbskurv, men venskabsbarerne er kommet for at blive - både for børn og voksne.

Barerne kan sagtens komme med på tur - jeg pakkede dem ind enkeltvis i smørrebrødspapir med en elastik om. Så var de hverken fedtet sammen eller blevet tørre af at ligge.

Hjemmeproduceret sommertøj i børnestørrelse

Jeg er nok ikke den eneste, der har nydt den seneste tids forårsfornemmelser, og selvom vejrprofeterne nu igen varsler koldt vejr, så er jeg ved at gøre klar til sommeren - i hvert fald på børnetøjsfronten. Noget er købt, men der er også røget lidt gennem symaskinen. 

En T-shirt med politibilmotiv. Jeg er ret pjattet med detaljen med den orange ribkant i halsen… Mønstret er fra "Sy børnetøj 0-3 år". Og det er samme mønster, der er brugt på næste billede.

Den opmærksomme læser vil måske genkende dette stof. Det er resterne fra juniors rævekostume. Der var lige nok til en T-shirt. Dejligt at få brugt af stofresterne.

Og så lige et par shorts. Jeg har taget udgangspunkt i Minikrea mønstret til smalle bukser. Og så har jeg lagt lidt til og fra i forhold til et par andre shorts i skabet. Nu afventer jeg så, om de passer, eller om jeg har regnet helt galt ;o)

Stribet sweater med lynlås - i barnestørrelse

Der har været gang i pindene på det seneste. I weekenden rykker vi i sommerhus i det nordjyske, og jeg havde lidt en ubevidst målsætning om at færdiggøre en sweater til junior, inden vi skulle af sted. Det er jo ikke den varmeste tid, så en god og varm sweater vil forhåbentlig gøre lykke.

Mønstret er - som altid fristes man til at sige - fra Anita Garn i Brønshøj, men jeg har tilladt mig en kunstnerrisk frihed, da de sorte striber skulle have været retriller. Det var jeg ikke helt pjattet med, så jeg valgte at strikke glat i stedet for. Jeg er MEGET tilfreds med resultatet. I forhold til mine tidligere projekter vil jeg tillade mig at sige, at jeg virkelig har rykket mig. Kraven blev ikke helt perfekt - der er lidt skønhedsfejl og jeg kunne ikke få lynlåsen til at nå helt op (selvom jeg brugte den størrelse der stod i opskriften), men det er blevet ok. Sammensyningerne, som tidligere har voldt voldsomme problemer, er virkelig blevet spot on denne gang. Derudover er det et mere avanceret mønster end jeg tidligere har lavet, så jeg synes alt i alt, at jeg har formået at bruge teknikkerne, jeg har lært og har lavet et flot resultat (IMHO).

Det kan være lidt svært at se, men den øverste halvdel af trøjen - den sorte del - er i et perlemønster. Du kan se det lidt tydeligere herunder:

Garnet, som jeg har brugt, er den forholdsvis nye Cotton Merino fra Drops, som udmærker sig ved at være så lækker at strikke i, og så er den udviklet, så den skulle være særligt god til maskinvask. Det kan man som medlem af en børnefamilie godt blive lidt glad over :P

Mønster og garn var i øvrigt udvalgt af ingen ringere end min husbond (!) og var en del af min fødselsdagsgave tilbage i november. Jeg har haft gang i nogle andre projekter (og havde også en omgang bøvl med mit håndled), så jeg fik først lejlighed til at gå i gang med det for nylig. Det har ikke taget ret lang tid (måske tre uger hvor jeg ikke har strikket mere end et par timer om dagen pga. selvsamme håndled), så det er et dejligt hurtigt projekt sammenlignet med nogle af de andre ting, jeg har lavet.

Min vindueskarm - primo april

Ak ja, på sådan en gråvejrsdag er det svært at tage pæne billeder i en stuelejlighed på stenbroen, men jeg vil da lige vise fremdriften på gården :)

Jeg har endnu en gang været plaget af sygdom, så mit forspiringsprojekt stod lidt i stampe. De små planter skulle ganske enkelt have været priklet ud et par uger før, men det blev altså først i torsdags - altså for en uge siden. Det betød, at en del af planterne havde det ret skidt, da det endelig skete, men nu efter en uge i nye omgivelser - med mere plads - har de fleste klaret det.

Et udpluk af sweet 'n' neat planterne - mere end til vores forbrug

I sidste ende kunne jeg ikke nænne at kassere nogen af de små sweet 'n' neat planter, så de er alle blevet sat i potter. To af de gule klarede ikke ompotningen, men der er masser af planter - også flere end hvad vi kan have, så jeg må vist se om jeg kan få afsat dem andetsteds. Når vi til påske kører mod nordjylland, medbringer jeg 12 bøftomatplanter til min mor og en række tagetes. Det giver et overskud på 10 bøftomatplanter som jeg donerer her og der. Og resten af tagetesplanterne kommer i potter i gården.

Chiliplanteudbyttet er blevet lidt blandet. Apachen er jo en sikker vinder, og selvom den lige skulle komme sig efter priklingen, så har jeg nu nippet den, og det tegner til, at der også bliver planter til at give væk i år. Trinidad perfume viste sig til gengæld ikke at være så spiringsdygtig (eller også skulle den have mere varme end, hvad min vindueskarm kunne klare). Af de 9 frø jeg såede, er der kun blevet to planter, så det bliver kun til eget forbrug, men det er nu også ok. Vi har jo ikke prøvet denne sort før, så nu kan vi teste i år, om det er noget.

Endelig fik jeg også i torsdags sået to miniagurkefrø og to squashfrø. Squash'en gik jo slet ikke sidste år, men det var mest for at fylde pladsen lidt ud. Det ene squashfrø er kommet, så overlever planten, ryger den nok i en stor murerbalje i gården. Så må vi se om der er mere held næste år. Det ser ud til at begge miniagurkeplanter kommer, så nu må vi se, om det kan lykkes at holde planterne herinde. Jeg tror dog kun, at der er plads til én plante i vinduet, så overlever begge, bliver jeg nok nødt til at finde et andet hjem til den.

Det var alt fra byfarmen i denne ombæring. Håber om en måneds tid at kunne vise yderligere fremdrift :)

Kurv med hæklet frugt og grønt

Et andet nytårsforsæt var jo, at jeg gerne ville blive bedre til at hækle efter opskrift. Jeg har hidtil udelukkende hæklet "repetitionsarbejde", og det har været godt at starte på, men nu er tiden kommet til noget mere udfordrende. Tilbage i januar begyndte jeg at researche på, hvad jeg kunne tænke mig at lave, og valget faldt tidligt på en kurv med frugt og grønt til junior, som skulle være færdig til hans fødselsdag. Og voilá, fødselsdagen er på mandag, og ovenfor ser du, hvad jeg har nået på de forgangne måneder.

Det tager alt sammen udgangspunkt i denne bog af Maja Hansen. Jeg har tilpasset lidt undervejs, men grundlæggende er det disse opskrifter, jeg har brugt.

Jeg har brugt to forskellige slags garn: Drops Paris, som er hæklet med nål 4 og Mayflower Cotton 8, som er hæklet med nål 3. Tomater og porrer skulle have været lavet i Paris, men jeg syntes, det blev for stort (og jeg havde mere Cotton 8 tilbage), så de blev lavet i en mindre udgave. Som fyld har jeg brugt en opsprættet billig pude fra Ikea.

Her kan du se tingene hver for sig:

En bakke med 10 jordbær

Tre tomater

En halv appelsin

En skive appelsin

Fem radisser

Fem gulerødder

En pære (farven snyder lidt)

Tre pastinakker

En banan (min personlige favorit)

To porrer

To æbler

Det var det hele. Det har været et stort arbejde, så jeg håber, at knægten bliver glad for det. Jeg synes i hvert fald det har været sjovt at lave, og jeg har lært enormt meget undervejs. Det er ikke svære projekter, men det er ikke et TV projekt, fordi man hele tiden skal tælle og holde styr på, hvor man er i regnestykket. Så sæt god tid af til det, hvis du vil i gang, så der også er plads til at lave lidt andet.

Nu lægger jeg det lidt på hylden og finder et andet projekt, men jeg har lidt mere garn tilbage, så mon ikke der kommer mere indhold i kurven på et senere tidspunkt...

Bogtips vol. 3

Så er det blevet tid til endnu en omgang boginspiration. Det bliver en blandet landhandel denne gang med både mad og gør-det-selv.

Vi lægger ud i gør-det-selv hjørnet med en bog, som i flere år har stået i min bogreol - altså når den ikke lige har ligget på bordet, i sofaen eller ved madrassen. Med denne statement har jeg også ligesom slået fast, at det er en af favoritterne :) Dorthe Chakravartys historie kan jeg spejle mig rigtig meget i: livet går pludselig for stærkt, kæden hopper af, du overvejer hele dit liv og finder ud af, at du må prioritere anderledes. Dorthe har ligesom jeg selv fundet en ro og glæde i arbejdet med at prøve at være en smule selvforsynende og ikke mindst i håndarbejdet. Så når jeg griber bogen, får jeg inspiration til de ting, jeg også selv kan gøre.

Når det så er sagt, så har jeg generelt et problem med opskrifterne i bogen - både håndarbejdsopskrifterne og madopskrifterne. De stemmer bare ikke med mine mål, så jeg skal næsten altid rette til, og der har også sneget sig nogle svipsere ind, bl.a. i opskriften på patchworkbolde, hvor der står, at man skal lave sekskantede stykker - det får man altså ikke nogen rund bold ud af ;o)

Men det ændrer ikke ved, at det er en af mine favoritter. Er jeg lidt i kulkælderen, så hjælper det gerne med en halv times inspirationslæsning i den.

"Mad til 2 dage" står pt. ikke i min bogreol, men det kommer den til. I øjeblikket har jeg bibliotekets udgave, og jeg må sige, at den er ikke mindre end genial. I en husholdning som vores, hvor vi prioriterer kvalitet og økologi, så skal råvarerne udnyttes maks. og eksempelvis er det meget dyrt, hvis man ikke kan strække en portion økologisk kød over minimum 2 dage. Det er lige præcis, hvad denne bog lægger op til, og vi har efterhånden prøvet flere af kombinationerne, og de holder bare. Punktum. Nogle opskrifter tager mere tid end andre, men generelt er det til at overkomme, og opskrifterne er overskueligt opbygget, så man bliver ikke snydt af tidsrøvere undervejs. 

Et af vores forsætter fra nytår var, at vi gerne ville spise flere måltider uden kød. Det er bestemt ikke fordi vi ikke kan lide kød, men som sagt køber vi gerne økologisk kød, og hvis det skal være hovedbestanddelen i vores måltider, så bliver det hurtigt en meget dyr fornøjelse. Derfor har vi søgt inspiration til vegetariske opskrifter.

En af bøgerne vi bruger er Hugh Fearnley Whittingstalls "Grøn hverdagsmad fra River Cottage". Og den har bestemt potentiale! Problemet med vegetariske retter er, at man sjældent kan nøjes med bare at lave én ret. Det skal næsten altid være en kombination af flere små retter, for at det for alvor batter. Det tager bare længere tid at lave, og det harmonerer ikke så godt med hverdagens travlhed. Men vi prøver, og det lykkes for det meste at have et par vegetariske dage om ugen.

Det store plus ved denne bog er, at ingredienserne er enkle og let tilgængelige. Det er grønsagerne, der bærer retten, og der skal ikke nødvendigvis en masse specielle ingredienser i.

Green Kitchen Stories er endnu en vegetarkogebog, men i modsætning til Grøn hverdagsmad er der her tale om "ægte vegetarer", som går all in (den anden er mere en inspiration til at spise flere grøntsager). Det betyder også, at der pludselig åbner sig en helt ny verden af ingredienser, som ikke lige står i vores køkkenskab. For os er det lidt en showstopper, fordi vi har ikke økonomi til at gå ud og skifte hele indholdet af køkkenskabet ud, men vi har prøvet flere af opskrifterne, og der er kommet lækre resultater ud af det. Det bliver dog aldrig nogen grundbog for os, men den er fin til inspiration.

For at være ærlig så er forfatterne altså også lidt for hellige til min smag. Jeg synes, at alle har ret til deres egne holdninger, og jeg bliver træt, når der går moralprædiken i den, og det synes jeg, at der gør her. Det er det store minus ved bogen - sammen med de ikke helt så tilgængelige ingredienser. Omvendt er den spækket med fede billeder og sjov inspiration.

Min subjektive konklusion er, at hvis du som os gerne vil spise flere grøntsagsbaserede måltider men ikke vil gå all-in og blive vegetar eller veganer, så er det River Cottage bogen, du skal have fat i. Den er mere i øjenhøjde med den dødelige forbruger :)

Det var mine bogtips for denne gang. Jeg har flere i ærmet, og næste gang tror jeg, at vi kaster os over håndarbejdsbøgerne.