At tage frø

Nu er høstsæsonen efterhånden ved at være overstået. Tomatplanterne udenfor er blevet ribbet for de grønne tomater, der er tilbage (og syltet med vanilje - det kommer der et blogindlæg om, når jeg har smagt på sagerne). Vi har stadig chiliplanter og et par små tomatplanter (sweet 'n neat varianten) i vindueskarmen, men de får ikke meget sol nu, så udbyttet kan snart gøres op.

Inden du rydder det hele, skal du selvfølgelig huske at tage frø af de planter, der har været en succes, og som du gerne vil dyrke igen til næste år. Jeg har i år taget frø af lidt af hvert både blomster, chili og tomater, for vi har virkelig haft nogle gode sorter i år. Planen er nu, at jeg begynder at forspire tidligt næste forår, og så skulle vi gerne kunne producere planterne selv til næste år. Går det helt galt, kan vi jo sagtens nå at købe i stedet. Grøntsagsfrø som ærter, radiser, salat osv. har jeg valgt ikke at tage fra, da jeg skal bruge så lidt til min byhave, at jeg hellere bare vil købe dem og spare min tid til noget andet.

Her vil jeg ganske kort beskrive, hvordan jeg har taget frø i år, for det afhænger lidt af, hvilken type det er:

Chili:
Chilierne er ret taknemlige. Du fjerner bare frøene fra frugten, når du alligevel skal bruge den. Lad frøene tørre på et stykke køkkenrulle i en uges tid, inden du kommer dem i frøposer. Jeg har i år taget frø af alle 4 varianter, vi har haft. Den lille Apache har jeg selv fremdyrket flere gange og passer perfekt til en vindueskarm. De andre er store planter, som vi kun kan have indendørs pga. vores meget høje vinduer, og vi skal lige evaluere til næste år, om de skal dyrkes igen. Specielt citron-chilien er vi ret vilde med, så den vil vi nok gerne have igen.

Apache - lille plante med godt udbytte af frugter med ok styrke

Blomster:
De fleste blomster sætter frøstande, som du bare kan klippe af, når de er tørret ind. Jeg gemmer dem i et åbent glas i vindueskarmen i et par uger, og så opbevarer jeg dem i frøposer til foråret. I år har jeg taget af hornvioler samt nogle lilla blomster fra min mors have, som jeg faktisk ikke kender navnet på. Jeg regner også med at så tagetes, morgenfruer og tallerkensmækker til næste år, men nu må vi se. Har du dem i haven, er de i hvert fald nemme at tage frø af. Bare husk at tørre dem godt, inden de bliver pakket væk.

Tomater:
Tomatfrø er de mest besværlige. Ikke fordi det er svært, men fordi det tager lidt tid. Jeg har ikke prøvet det før, men med hjælp fra Google har jeg fundet denne vejledning, som jeg har fulgt i år. Først skraber du frøene med en ske ud af en flot moden tomat. Læg frøene sammen med den saft, der hænger ved, op i et glas med vand og rør rundt. Læg et stykke køkkenrulle over og sæt det evt. fast med en elastik. Lad nu glasset stå på køkkenbordet i en uges tid, hvor du lige rører i det en gang om dagen. Efter 5-7 dage vil den fedtede hinde omkring frøet være væk, og du kan nu tage frøene op og lade dem tørre en uges tid på et stykke køkkenrulle. Derefter opbevares de i en frøpose.

Apropos frøposer har jeg fundet dem, du kan se på det øverste billede, online. Dem har jeg printet, foldet og limet, og deri hviler mine frø indtil næste år. Hent frøposerne her. På siden tingtilhaven.dk kan du faktisk finde mange sjove gør-det-selv projekter, så det er bare med at komme i gang :)

Tomatfrø ligger til tørre

Om at sy børnetøj

Hånden på hjertet: for et halvt år siden kunne jeg ikke tråde en symaskine. Jeg ville virkelig ønske, jeg kunne, men jeg kunne simpelthen ikke hitte ud af det der med at sy. Med møje og besvær kunne jeg sy en knap i en skjorte (ok indrømmet, en enkelt gang kom jeg altså til at sy den fast i mit eget ærme, men det er en anden historie).

Men det begyndte at trække i mig det der med at begynde at sy selv, og det var mest for at kunne lave noget til junior - helt præcist bukser til ham. Vi har skabet fyldt med bukser i forskellige størrelser, som han aldrig er kommet til at kunne passe, fordi de er for store i livet. Derfor kunne jeg bestemt godt se fidusen i at kunne sy bukser til ham, som var tilpasset, så han rent faktisk også kunne passe dem.

Jeg havde dog stadig det problem, at jeg ikke kunne hitte ud af det der med symaskiner, og det skulle jeg finde en løsning på. Det, jeg gjorde, var at melde mig til aftenskolekursus, hvor jeg kunne lære grundteknikkerne, så jeg:

1. kunne lære at læse en opskrift
2. kunne gennemskue, hvad det forskellige krimskrams på symaskinen betød
3. kunne tage mål på junior, så tøjet rent faktisk passede
4. ikke mindst kunne blive fortrolig med at sy

Efter 3 måneders kursus havde jeg opnået lige præcis det. Jeg er bestemt ikke nogen ørn til at sy, og jeg vover mig ikke ud i de vildt avancerede ting, men jeg kan lave et udmærket basisprodukt, som junior føler sig godt tilpas i, og jeg har fundet nogle gode grundmønstre, som jeg kan variere i det uendelige. Måske får jeg senere lyst til at begive mig ud i noget, der er endnu sværere, og ellers har jeg det rigtig godt med de ting, jeg har lært at lave i dag. Ikke mindst når jeg tænker et halvt år tilbage i tiden :)

Et godt grundmønster er guld værd

Trøjer i sødt stof (her med hvaler) er altid et hit

Iført hjemmesyet nattøj med "julestjerner" på (citat junior)

Børn i køkkenet

Der æltes!

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi meget gerne vil overføre vores glæde ved at lave mad til vores 2 1/2 årige søn. Derfor er han, når han selv har lyst, med i køkkenet og hjælper til med det, han kan. Han får selvfølgelig ikke lov til at komme i nærheden af skarpe knive, men han har helt og holdent forstået konceptet med, at han ikke må røre ved varme ting, så har vi blot udpeget noget varmt for ham, så holder han snitterne væk fra det. Derfor har jeg ingen betænkeligheder ved at lade ham være med - når han altså selv har lyst. Det, han typisk gerne vil, er at røre i gryden, smage til, piske, ælte, rulle med kagerulle og stikke figurer ud.

Til min egentlig ret store overraskelse har jeg fundet ud af, at der faktisk er mange, der ikke deler min holdning på dette punkt. Jeg har hørt flere sige, at det er uhygiejnisk, og det må jeg indrømme, at jeg ikke helt forstår. Børn skal da lige så vel som voksne have vasket hænder grundigt, inden de går i køkkenet, så om man er barn eller voksen, så starter man ud med rene hænder. Ja, det er rigtigt, at børn meget gerne vil smage undervejs, men herregud, så er der ti skeer at vaske op bagefter og hvad så? Herhjemme gør vi det, at junior får at vide, at kommer fingrene i munden, så vasker vi fingre igen, og så er det bare sådan.

Et andet argument er, at børn sviner i køkkenet, og ja det er helt korrekt! Mig gør det nu ikke det store, for vores køkken kan vaskes af igen, så for mig er det nu ikke det helt store problem.

Jeg synes helt klart, at fordelene ved at lade ungerne være med - så tidligt som muligt - opvejer ulemperne. Børnene får et mere naturligt forhold til mad. De ser, hvordan tingene bliver lavet, og mange gange vil de dermed også hellere smage på tingene, fordi "det var jo det, du lavede, ovre i køkkenet før". Jeg håber med denne taktik at få et barn, der bliver mindre kræsent, når han bliver større, og som vil blive lige så glad for at lave mad, som hans forældre er.

Og før jeg lyder alt for hellig, så er der altså også dage, hvor jeg ikke orker hans "hjælp", men så kan han for det meste sælges et eller andet, som han kan stå og piske i selv i stedet for :)

Der er også andre måder at stimulere børns interesse for mad på. På Brønshøj Bibliotek var der i weekenden en lille 30 minutters teaterforestilling for børn i aldersgruppen 2-4 år. Det handlede om en kok, som skulle lave mad til Kong Gulerod, der kom på besøg, men uha hvor gik der meget galt, inden maden kom på bordet. Junior var ét stort smil og har fortalt løs om det lige siden, så falder du over noget lignende, kan det varmt anbefales.

Men hvad siger du? Synes du, at børn skal være med i køkkenet? Og hvorfor/hvorfor ikke?

Pærer pocheret i hyldebærsaft

Som jeg tidligere har skrevet, så har vi en del hyldebærsaft på lager, fordi vi ikke rigtig kunne styre os, da vi skulle plukke hyldebær på vores sommerhustur. Vi kan heldigvis rigtig godt lide en kop varm hyldebærsaft, men det kunne nu også være lidt rart, hvis man også kunne bruge det på andre måder.

Jeg faldt over en opskrift, hvor man pocherede friske pærer i hyldebærsaften, og tilfældigvis havde jeg nogle pærer liggende, som trængte rigtig meget til at blive spist. Køleskabet indeholdt også en lille rest piskefløde, som skulle bruges asap, så jeg fik kreeret denne lille dessert, som passer perfekt til afslutning på en efterårsmiddag.

Til 4 personer skal du bruge:

4 pærer (gerne godt modne)
1/4 liter hyldebærsaft
1/2 liter vand
150 g sukker
2 dl piskefløde

Skræl pærerne og skær blomsten i bunden væk men lad kernehus og stilk blive på. Kog sukker, saft og vand op i en gryde, og når det koger, lægges pærerne i. Lad dem simre lige så stille under låg i ca. 10 minutter. Tag gryden af varmen og lad pærerne køle helt af i lagen (vend dem gerne rundt ind i mellem med en ske, så farven bliver ens)

Pisk fløden lige inden servering og anret med en pære og en klat flødeskum på hver tallerken.

Kanelbullar

I dag er det den 4. oktober, og vores broderfolk over Øresund kalder dagen i dag for Kanelbulladagen, hvilket i bund og grund (som jeg har forstået det) betyder, at man skal spise en farlig masse kanelbullar. Selvom jeg ikke er svensker, så siger jeg bestemt ikke nej til muligheden for at spise kanelsnegle, som er en af de kager, jeg rigtig godt kan lide :) Dog har jeg aldrig prøvet at bage den svenske udgave, så jeg tog forskud på glæderne i går og bagte en pladefuld til glæde for den lille familie (og så er der også lidt til i dag, så vi kan fejre dagen med "svensken").

Opskriften, jeg brugte, tager udgangspunkt i denne hos Frk. Kræsen, men i min lettere tidsnød, fik jeg lavet nogle ændringer undervejs (ikke helt med vilje men jeg er frisk og kalder det kunstnerrisk frihed :P). Opskriften kommer her:

Kanelbullar (12 stk)

Dej:
1/4 pakke gær (konventionel gær i dette tilfælde pga. den korte hævetid)
2 1/2 dl mælk
40 g smør
1/2 dl sukker
1 knsp salt
ca. 500 g hvedemel

Remonce:
40 g smør
2 tsk kanel
1 tsk kardemomme
knap 1/2 dl sukker

1 æg til pensling
Perlesukker
12 papirsmuffinforme

Lin mælken i en lille kasserolle, kom gæren op i en røreskål eller et dejfad og hæld den lune mælk over. Rør til gæren er opløst. Tilsæt sukker og salt. Kom ca. halvdelen af melet op i en lille skål og smuldr smørret deri. Kom blandingen i dejen og rør godt rundt. Tilsæt resten af melet gradvist og ælt dejen godt igennem på bordpladen. Pas godt på ikke at tilsætte for meget mel. Læg dejen tilbage i skålen og lad den hæve en halv time under et viskestykke.

Lav remoncen mens dejen hæver. Kom ingredienserne op i en skål og lad det stå ved stuetemperatur et kvarters tid. Rør det godt rundt, så massen bliver ensartet.

Rul dejen ud på et meldrysset bord til et rektangel på ca 30 x x 40 cm. Smør remoncen på og rul den sammen til en roulade. Skær 12 stykker ud. Læg 12 muffinforme af papir på en bageplade og læg en kanelbulla på hver (jeg plejer lige at folde snippen ind under dejen til slut, så bliver de pænere). Tænd ovnen på 225 grader og lad sneglene hæve 20 minutter.

Pensl med sammenpisket æg og drys hver kanelbulla med lidt perlesukker. Bag dine kanelbullar i ovnen i 12-15 minutter. Lad dem køle lidt af på en rist inden du går ombord.

Ubagte og står og hæver en sidste gang...

Klar til at spise!

Bemærk at der i denne svenske udgave er væsentlig mindre remonce i end i de danske kanelsnegle, jeg kender. Derudover er der væsentlig mindre smør i dejen. Det er jo nok lidt en smagssag, hvad man er til, men jeg tror nu nok, at jeg kunne finde på at bage disse igen i stedet for de danske, for samvittigheden har det dog trods alt lidt bedre efter at have spist en (eller af to...) af disse end efter at have spist de danske for slet ikke at tale om bagerens udgave, som man lige så godt kan smøre direkte på hofterne! Med andre ord er disse bestemt en anbefaling værdig :)

Førstehjælp til tørre læber

I går skrev jeg om efterårssnuens ankomst. En anden - mindre heldig - konsekvens af det køligere vejr er tørre læber. Sådan er det i hvert fald for mig. Jeg får altid enormt tørre og sprukne læber i efteråret og om vinteren, og passer jeg ikke på, går der nemt hul på det.

Blandt læbepomaderne på markedet har jeg kun fundet ganske få, som rent faktisk afhjælper problemet. De fleste fremskynder det bare, fordi, hvis ikke man smører og smører i et væk, så bliver læberne bare endnu mere tørre og ømme bagefter, når virkningen er forbi.

Jeg tænkte, at det måtte kunne gøres smartere, og jeg ville prøve at se, om jeg ikke selv kunne gøre det. Mine kriterier var, at der ikke skulle være noget kunstigt i det, at det ikke skulle koste en formue at lave og, at det skulle indeholde noget naturligt, som aktivt gik ind og arbejdede med problemet.

I bogen "Magiske Måneder" af Helle Schjønning, som jeg har lånt på biblioteket, fandt jeg tilfældigt den opskrift, jeg søgte. Den indeholder nemlig morgenfrue, som fra naturens side er en helende plante. Jeg gav det et skud og halverede portionen i bogen, så jeg i alt fik tre små bøtter, og det er rigeligt til mig til en hel vinter. Tricket er nemlig, at denne virker i længere tid, så jeg smører faktisk kun efter måltiderne, og så arbejder det stille og roligt og tørrer ikke ud med det første. Smagen er behagelig og ret neutral. Den er måske en smule fedtet, fordi der er olie og kakaosmør i, men selvom jeg notorisk er lidt sart med den slags, så er det inden for rammerne for mig.

Her kommer opskriften på læbepomade:

30 ml mandelolie
5 g tørrede morgenfruer
15 g bivoks
10 g kakaosmør
1/2 tsk E-vitamin
3 små læbepomadebøtter i plastik eller glas

Kom morgenfruer i et lille syltetøjsglas og hæld mandelolien over. Luk glasset og sæt det i vindueskarmen i et par uger, hvor du ind i mellem lige ryster glasset.

Efter et par uger tager du en lille ren skål og lader olien løbe i gennem en sigte. Jeg kom morgenfruerne op i en hvidløgspresser og pressede det, så jeg fik alt det gode med.

Smelt kakaosmør og bivoks i vandbad i en skål, der tåler varme. Olien tilsættes under omrøring. Tag gryden af varmen og tilsæt E-vitamin. Rør rundt igen til det er opløst. Lad det køle et kort øjeblik (det stivner meget hurtigt, så ikke for længe) og hæld det op i bøtter. Når det er stivnet, er det klar til brug.

Konsistensen er lidt hård, når den er stivnet, men den er bestemt til at arbejde med. Arbejdsindsatsen med at lave det er meget begrænset, og det, der tager længst tid, er næsten at gøre remedierne rene bagefter.

Jeg købte ingredienserne hos Netspiren.dk, og jeg har masser tilbage, selvom jeg købte den mindste volumen, jeg kunne. Nu tænker jeg, at jeg skal se, om jeg også kan løse mit andet problem nemlig de tørre hænder i de kolde måneder. Man må kunne bruge nogle af de samme ting i hvert fald. Fortsættelse følger :)

Med efterår kommer...

...efterårssnot i lange baner :(

Jeg håber, håber og atter håber, at vi ikke bliver lige så hårdt ramt som sidste år, hvor vi på skift og oftest på samme tid alle tre blev smækket ned igen og igen og igen. Det var en meget lang og hård efterår og vinter. I år bør junior dog også have lidt mere immunforsvar, når han trods alt har et par sæsoner under frakken i institution.

Ikke desto mindre har han og jeg nu taget efterårets første omgang. Vi tilbragte dagen i går i sofaen med varm hyldebærsaft og Ramasjang, og det var nu også meget hyggeligt men kun for en enkelt dag. Han er nu helt frisk igen, mens jeg stadig kæmper lidt, selvom det klart er i bedring. Så jeg holder mig i varmen og fortsætter hyldebærkuren med computeren i skødet (hurra for hjemmearbejdsplads).

I år har jeg i øvrigt taget et nyt våben i brug. Jeg har købt noget, der hedder Manuka honning, som skulle være særligt bakteriedræbende og faktisk i en sådan grad, at det bruges af hospitaler til sårbehandling. Jeg har givet mig selv og jr en skefuld her de sidste to dage, så hvem ved, om det har forkortet perioden? Min obligatoriske halsbetændelse plejer i hvert fald ikke at aftage allerede efter en dag. Om ikke andet så har jeg hørt at tro kan flytte bjerge, så jeg tror og tror og labber honning i mig til den store guldmedalje.

Hvad med dig? Hvad gør du for at undgå efterårssnuen?