Nattøj

Nattøj skal der til i disse køligere tider, og det kan man sagtens sy selv - i hvert fald når det er i børnestørrelse. Jeg har lavet et par sæt efterhånden ud fra samme grundmønster, men som jeg tidligere har skrevet, så er det fantastiske ved et grundmønster, at man sagtens kan variere det, så denne gang blev det med raglanærmer - og så fik ærmerne en anden farve end kroppen og bukserne. Det giver et helt andet udtryk.

Stoffet er købt for efterhånden længe siden hos Englestof i Hørsholm og har pænt ventet på, at jeg fik taget hul på projektet.

Raglandetaljen med de "skrå" ærmer

Pakket og klart!

Kaffe (det sorte guld)

Kaffe er en af mine livsnerver. Så er det sagt. Jeg har altid været glad for kaffe (i hvert fald i de voksne år), og i de senere år har min opfattelse af god kaffe ændret sig radikalt, så jeg nu fravælger kaffen, hvis den ikke er god nok. Denne ændring kan min mand nok tage en stor del af æren for, selvom jeg allerede inden, vi lærte hinanden at kende, var begyndt at ændre min opfattelse af god kaffe.

Hvad er så god kaffe? For mig er det ikke så vigtigt, om det er cappuccino, espresso, stempel eller hvad det er. På helt sin egen måde har hver slags sine forcer, og jeg drikker dem alle gerne (dog ikke på samme tid). Der findes efterhånden en masse forskellige typer, men her er dem, der er vigtigst for mig.

Cappuccino

Cappuccino er "standardkaffen" herhjemme. Vi drikker næsten altid cappuccino til morgenmaden og også nogle gange om eftermiddagen. Den består af 1 del espresso og 2 dele steamet mælk.

Cafe Latte

Cafe Latte har fået et skidt ry herhjemme og det er faktisk rigtig synd. Den er blevet det man drikker, hvis man "egentlig ikke kan lide kaffe, men gerne vil prøve alligevel". En Latte kan smage ganske udmærket, hvis man laver den på ordentlige friskristede bønner og behandler mælken ordentligt. Og efter min helt personlige mening er det en dødssynd at komme sukker i, fordi smagen er så mild i forvejen. Kommer du sukker i, stjæler den hele smagen. En cafe latte består af 1 del espresso og 3 dele steamet mælk

Espresso

En espresso er den rene vare, og den skal man bestemt ikke have for meget af. For mig er en espresso det jeg gerne vil skifte en dessert ud med. Da jeg for nogle år siden boede i Spanien, blev man ofte spurgt, om man ville have dessert eller kaffe efter måltidet. Valgte du kaffe, fik du så en espresso (eller café solo som den hedder på de kanter) eller cortado (en del espresso og en del mælk). Denne type kaffe er den eneste, som jeg bruger sukker til. En skefuld i en lille kop så er det helt helt dessertagtigt for mig.

Bemærk at mange caféer sejler rundt i begreberne, så selvom du bestiller en cappuccino på en café, er det ikke sikkert, du får en sådan. Så vælg dine vandhuller med omtanke :) 

Stempel vs. filter

Stempelkaffe skal kværnes grovere end, hvis det er til filter. Køber du kaffe i supermarkedet, så vælg hele bønner og kværn dem så enten selv derhjemme i en kaffemølle eller brug den i butikken. Husk at vælge en grov indstilling. Jeg synes, at stempelkaffe har en bedre og mere intens smag end filterkaffe, så det er klart mit foretrukne valg indenfor "sort kaffe ". Hvis vi har flere gæster og ikke vil bruge alt for lang tid på at lave cappuccino til alle, så er det stempelkaffen, vi vælger.

Aeropress

Min mand har introduceret mig for et nyt koncept, nemlig kaffe lavet på en aeropress. Det foregår på en måde, hvor du blander kværnet kaffe og vand, skaber et lufttryk og presser kaffen ud gennem et filter. Det er i bund og grund filterkaffe men deluxe udgaven. Vi bruger oftest denne løsning når vi f.eks. er i sommerhus.

Jeg synes, at det allervigtigste, når man laver god kaffe, er, at kaffen er friskristet. Vi bestiller grønne bønner fra et sted i England og rister selv en lille portion ad gangen. Min mand har bestemt styr på sit kaffeudstyr, og vognparken ser du her:

Maskinen til venstre og kværnen til højre (ikke på billedet er kafferisteren, som mest af alt ligner en lille mikrobølgeovn)

I går fortalte jeg, at min mands bryllupsdagsgave var i det gastronomiske hjørne, og måske har du allerede gættet, at vi taler om kaffe? Min gave til ham havde han faktisk allerede indløst, da han i sidste uge var på Latte Art kursus hos The Coffee Collective. Latte Art er den kunst man kan lave med den steamede mælk i f.eks. cappuccino. Det er ikke særlig let, men han har fået nogle gode tips, og som du kan se øverst i indlægget, er han blevet ganske god allerede.

Bryllupsdag

I dag for tre år siden tog husbond og jeg en tur på Københavns Rådhus. Der lå en lille baby inde i sin mors mave, og inden foster blev til baby, besluttede vi at sige ja til hinanden ved en uformel men - for os - meget betydningsfuld ceremoni.

Indrømmet, vi er ikke de store festaber, så det blev bare en dag med de nærmeste, og bryllupsdagen i dag bliver heller ikke til det helt vilde. Vi spiser en god middag sammen herhjemme, og så har vi købt en gave til hinanden. Min ser du ovenfor. To dejlige bøger om svampe og spiselige vilde planter og så en høstsaks, som kan klippe selv hårde grene over.

Nu skal vinteren gå med at læse og undersøge, så vi forhåbentlig kan finde lidt flere ting til gryden næste år. Og så må vi se, om vi ikke kan finde tid til en svampetur til i år. Jeg begynder i hvert fald at læse nu.

P.S Min gave til mit livs kærlighed var også i det gastronomiske hjørne. Den hører du om i morgen.

En søndag aften...

Nu hvor vejret er gået til den kølige side, kan man med god samvittighed sætte sig på sin plads i sofaen :)

Brødchips

For et par uger siden havde jeg et lille uheld i køkkenet... Selvom jeg normalt altid bruger en præcisionsvægt til gær og salt, når jeg bager (netop for at sikre et ensartet resultat), så havde jeg denne gang fået kommet for meget salt i brødet. Det var virkelig blevet meget salt, og jeg syntes helt ærligt ikke, at det smagte godt. På den anden side syntes jeg heller ikke, at det var fedt at smide det ud, så jeg besluttede at lave brødchips af det i stedet for.

Normalt når man laver brødchips, vil man drysse salt oven på, men da brødet her netop var blevet for salt, undlod jeg denne del. Men opskriften herunder er tilpasset, så du bruger helt almindeligt brød.

Brødchips

en rest brød - gerne tørt men selvfølgelig ikke muggent

olivenolie

god flagesalt

evt. rosmarin

Tænd ovnen på 225 grader

Skær brødet i så tynde skiver, som overhovedet muligt. Læg skiverne på en bageplade med bagepapir og dryp olivenolie over. Drys jævnt med lidt salt og evt hakket rosmarin. Bag brødchipsene til de er gennemtørre og gyldne, men pas på de ikke bliver brændte!

TIP: Har du en rest foccacia, er det næsten det perfekte brød at bruge. Foccacia bliver hurtigt kedeligt, så det smager ikke godt daggammelt men som brødchips bliver det lækkert igen. I så fald vil jeg dog ikke bruge ekstra rosmarin.  

Server chipsene til et glas vin eller øl eller bare helt for sig selv :)

Havtorn - med et par opskrifter

For et par uger siden var vi ude at plukke havtorn sammen med nogle venner. Havtorn er jo blevet det nye sort, efter det nordiske køkken har vundet en plads i danskernes hjerter. Bærret er meget rigt på c-vitamin, så med et godt indtag, skulle der være mulighed for at holde en snue for døren.

Havtorn er et utrolig smukt orange bær, som vokser på buske med nogle modbydeligt store pigge på. Buskene vokser gerne, hvor naturen er vild, og andet ikke rigtig gider gro - f.eks. i sommerhusområderne langs den nordjyske vestkyst. Denne gang gik vores tur dog ikke så langt, da vi i stedet søgte mod Vestamager, hvor man også kan finde en del.

Den nemmeste måde at plukke bærrene på er simpelthen ved forsigtigt at klippe grene af. Man skal selvfølgelig ikke klippe hele planten ned men klippe lidt, som om man ville beskære busken. Der skal jo også være til næste år :)

Lad det være sagt, som det er: det er et møg-arbejde at gøre bærrene i stand! Jeg synes, at den letteste måde er at komme grenene i fryseren og fryse dem minimum 48 timer. Tag derefter en gren op ad gangen og klip de små bær forsigtigt af med en knibtang eller lignende. Det tager sin tid, men bærrene er meget skrøbelige og splatter nemt ud, hvis man ikke er forsigtig. Jeg har hørt, at man bare skulle kunne ryste dem af grenen, hvis bærrene er frosne, men det er der altså ikke nogen, der har fortalt de bær, jeg har plukket, suk...

Når bærrene er renset og vasket, skal de bruges hurtigt. Vi lavede en omgang syltede havtorn (som vi ikke har smagt endnu) og resten røg i muffins sammen med hvid chokolade. Her kommer opskrifterne:

Syltede havtorn (opskriften er fra Anne Hjernøes "Annes spisekammer)

300 g havtorn
150 g lyst rørsukker
atamon til skylning af glas

Havtorn og sukker koges i en gryde, til bærrene er glasklare og sukkerlagen tykner. Hæld blandingen på rene og atamonskyllede glas og luk glassene med det samme.

TIP: jeg tænker at de skal spises sammen med en god ost, men nu må vi se...


Muffins med hvid chokolade og havtorn (16 stk)

100 g smør
2 æg
1 1/2 dl sukker
1 tsk vaniljesukker
2 dl mælk
3 dl hvedemel
1 dl grahamsmel
2 tsk bagepulver
1 knsp salt
100 g havtorn
100 hakket hvid chokolade

Topping:
200 g friskost
1 dl creme fraiche
1 dl flormelis
1 citron

Tænd ovnen på 190 grader.

Smelt smørret. Pisk æg, sukker og vaniljesukker til en hvid og luftig masse. Tilsæt smeltet smør og mælk og rør godt rundt.

Bland hvedemel, grahamsmel, bagepulver og salt og sigt det i æggemassen. Rør det godt rundt. Tilsæt havtorn og hvid chokolade og fordel det godt i dejen.

Hæld dejen op i 16 muffinforme (gerne papirforme der er sat ned i en metalform). Fyld formen ca 3/4, for de hæver lidt.

Bag dine muffins i ca. 15 minutter til de er gyldne. Tjek med en gaffel eller en kødnål, om der hænger dej fast. Gør der ikke, er de færdige. Lad dem køle af på en rist.

Til toppingen river du skallen af hele citronen (på den fine side på rivejernet). Pres citronen - du skal ca. bruge 2 spsk saft til toppingen. Pisk friskost, creme fraiche og flormelis godt sammen og tilsæt til slut citronskal og citronsaft. Smag til.

Når kagerne er kølet af, pyntes de med topping.

Note: Der er stor forskel i smagen af havtorn. Nogle er sursøde andre er decideret bitre. I mine muffins kom der begge dele, så nogle bidder var ret bitre mens andre smagte fantastisk! Jeg ved faktisk ikke om der er et trick til, hvordan man kan kende forskel?

På svampetur

I går var familien på tre en tur på svampejagt i Hareskoven. Husbond og jeg har længe talt om, at vi godt kunne tænke os at komme ud med en vejleder, som kunne give os nogle fifs til at genkende de svampe, man helt sikkert kan spise.

Jeg selv er lidt af en kryster, så jeg vil være 100% sikker på, at det er ufarligt, før jeg spiser det og ikke mindst, inden jeg tilbyder det til min lille søn. Derfor var det enormt vigtigt for mig at få en eller anden form for vejledning. For et stykke tid siden så jeg, at FOF ville arrangere en familiesvampetur netop i går, så det fik vi meldt os til. Der var en naturvejleder med, og han sendte os ud på små ture, hvor vi plukkede de svampe, vi fandt, og så fik vi dem identificeret hos ham. Der var både spiselige, måske spiselige og ikke-spiselige. Vi fik en rigtig god introduktion til svampene og fik også en lille portion svampe med hjem, som røg i en omgang risotto i går aftes.

Vi fik at vide, at det bestemt ikke har været noget godt svampeår i år, men vi fik da lidt forskelligt i kurven, som du kan se ovenfor. Vi valgte kun at tage de "helt sikkert spiselige" med hjem. Der var masser af honningsvampe, men da ca. hver 20. ikke kan tåle dem, så tog vi ingen chancer der. Til gengæld fik jeg "gevinst", da jeg fandt selskabets eneste (og ret store eksemplar af) Karl Johan svamp.

Den berømte og elskede Karl Johan - klart den største svamp vi fik med hjem. Karl Johan er den type svamp, der hedder en rørhat, og disse er gode at gå efter, når man vil finde spisesvampe, fordi der i området, vi bor i, ikke findes giftige rørhatte. Enkelte kan dog være bitre, så man skal lige smage på svampen, inden den ryger i gryden.

Endnu en rørhat - dog af en anden art

"Falske kantareller". Smager ikke af så meget, men de gav lidt fyld i risotten. Vi fandt desværre ikke rigtige kantareller.

Og til slut et par "løgbruskhat", som dufter og smager kraftigt af hvidløg.

Det var en rigtig god og lærerig tur. Vores største udbytte af turen var, at vi fandt ud af, at vi vil koncentrere os om at finde rørhatte, for de er så nemme at genkende og ikke farlige for nogen. Og så selvfølgelig kantareller, hvis vi en anden gang falder over dem :)

Som jeg skrev, så endte vores fangst, som blev på knap 200 g svampe, i en lækker cremet svamperisotto. Jeg vil tro, at portionen passer til en familie på to voksne og to børn til hovedret, og så kan man evt. supplere op med lidt ekstra, for mange børn har et lidt anstrengt forhold til svampe (kan afsløre at junior også sorterede lidt i retten).

Svamperisotto med blandede svampe

1 lille hakket løg (gerne skalotte)

1 fed hvidløg

15 g smør

1 spsk olivenolie

250 g risottoris (jeg foretrækker arborio)

1 1/2 dl hvidvin

ca. 7 dl god grøntsagsfond eller kyllingefond

Salt og peber

ca. 200 g friske svampe

15 g smør

ca. 75 g friskrevet parmesan

Hak løg og hvidløg fint og svits det nænsomt i en sautépande i en blanding af smør og olivenolie. Når løget er klart (og ikke branket) tilsættes risene, og de steges med til de får en klar skal. Hæld hvidvinen over, og når den er absorberet begynder du at tilsætte fond lidt ad gangen. Tilsæt ca. 1/2 dl ad gangen og lad risene absorbere det, inden du tilsætter mere. Rør konstant forsigtigt i gryden. Det skal koge i alt ca. 20 minutter. Det bør svare til, at fonden er brugt op og absorberet. Smag på risen. Den må ikke være hård men skal være "al dente"

Skær svampene i skiver og rist dem i lidt smør på en pande. Riv parmesanosten fint. Tilsæt begge dele til risottoen og smag til med salt og peber.

Server rygende varm! Risotto er ikke så spændende genopvarmet, så nyd den, mens den er allerbedst.