Hjemmelavet "figenstang møder kage"

Mit barn er vist som børn er flest. Han ELSKER figenstænger, og jeg må indrømme, at jeg køber mange. Prisen er fornuftig (oftest kan man få en pose til 9-10 kr), og når man henter et træt børnehavebarn, kan det let redde resten af dagen, hvis man lige tilfører et skud energi på den måde. Så figenstænger er i høj kurs herhjemme, og det vil de blive ved med at være, for de har nogle åbenlyse fordele, som jeg ikke helt kan producere selv.

Men jeg har gjort et forsøg, som helt sikkert skal gentages. Inden vores påskeferie i det nordjyske bagte jeg en plade "venskabsbarer", som du kan finde i Sif Orellanas "Kram i madkassen". Venskabsbarerne er fyldt med lækre tørrede frugter og knasende nødder, og det er virkelig en luksusudgave af en figenstang i mine øjne (selvom de egentlig ikke indeholder figner - dog alle mulige andre tørrede frugter) - deraf overskriften: Figenstang møder kage.

En lille bradepande foret med bagepapir. Efter de er kølet af i formen, skæres de ud i passende barer.

Barerne smager skønt, de er bløde og lækre og har stadig et godt knas pga. nødderne. Jeg lavede en blanding af hasselnød, valnød og mandel og det fungerede rigtig godt. I dette tilfælde har jeg fulgt opskriften mere eller mindre til punkt og prikke, og derfor gengiver jeg den ikke her på bloggen (af respekt for forfatterens copyright). Så jeg vil anbefale en tur til nærmeste boghandel eller bibliotek, for det er bestemt en opskrift, der fortjener at blive afprøvet.

Nu spørger du sikkert dig selv, hvorfor den hjemmeproducerende mor så ikke siger farvel og tak til de købte figenstænger, og det kan du såmænd have ret i. Men Castus stængerne har bare noget, jeg ikke kan hamle op med: De ligger pakket ind i små cellofan poser og kan holde i en evighed i bunden af en taske, så jeg har altid en feberredning i min rygsæk, og disse har altså kun en holdbarhed på ca. en uge. Derfor ryger der stadig figenstænger i min indkøbskurv, men venskabsbarerne er kommet for at blive - både for børn og voksne.

Barerne kan sagtens komme med på tur - jeg pakkede dem ind enkeltvis i smørrebrødspapir med en elastik om. Så var de hverken fedtet sammen eller blevet tørre af at ligge.