Æblefest

Jeg har stadig ikke helt fået sparket gang i bloggen igen efter en periode, hvor jeg er gået lidt i stå. Ikke at jeg ikke laver noget, men jeg får ikke lige taget billeder, og jeg får ikke prøvet så mange nye ting af. Jeg tror dog nok, at jeg skal blive lidt mere opfindsom igen :)

I går skete der dog noget, som jeg gerne vil give videre til inspiration, selvom jeg vanen tro ikke rigtig fik taget billeder af det. Vi holdt nemlig "æblefest" i vores gård, hvor vi har et stort æbletræ med nogle helt vildt velsmagende æbler. 

Fra morgenstunden blev husbond kostet ud for at plukke nogle æbler fra træet, så vi kunne koge æblemos. Derefter skrællede jeg på livet løs, og junior fik de skrællede, udkernede og kvartede æbler, som han så kunne skære i stykker og lægge i gryden. Det var bare et hit, og da vi senere serverede æblekagen, kunne han jo stolt fortælle, at det var ham, der havde lavet den. Igen vil jeg gerne anbefale Kiddikutter kniven, som vi har købt hos Kitchen4kids. Der er ingen risiko for at skære igennem de små fingre, og lige præcis til sådan noget som frugt og grønt er den rigtig god, fordi man kan "save" igennem stykkerne.

Vi lavede to kager: en gammeldags æblekage med flødeskum (den som mosen blev brugt til), og så en æbletærte med kanel. Opskrifterne kommer her:

Æblekage med flødeskum

ca. 8-10 æbler (afhænger af størrelsen)

1 stang vanilje

ca. 1 1/2 dl vand

ca. 1 dl sukker

Makroner

2 dl piskefløde

Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i store stykker og kom dem i gryden sammen med vand og vaniljestang (korn + den tomme stang). Portionen her passer ca. til min 3 liters gryde. Kog æblerne møre og mos dem. Smag til med sukker. Mængden afhænger meget af smag og æblernes sødme. Lad mosen køle helt af.

Læg derefter æblemosen i lag sammen med knuste makroner i en skål. Top med letpisket flødeskum.

Æbletærte med kanel

Mørdej:

240 g hvedemel

125 g iskoldt smør

1 1/2 dl sukker

1 æg

evt. en smule vand, hvis ægget ikke er så stort

Fyld:

2 skrællede æbler i både

2 spsk sukker

1 tsk kanel

Skær smørret i små stykker og smuldr det så hurtigt du overhovedet kan i melet. Det skal have konsistens som smuldredej. Bland sukker i. Saml dejen hurtigt med ægget og evt vand, hvis du ikke har nok væde i ægget. Pak dejen ind i film og læg den på køl i en time.

Tænd ovnen på 200 grader.

Del dejen i to dele: 2/3 dele af dejen i den ene og 1/3 del i den anden. Rul den store del ud på et meldrysset bord, og læg den i en tærteform. Skræl æblerne og skær dem i både. Fordel dem jævnt og pænt på tærtebunden og strø sukker og kanel over. Rul den anden portion dej ud, så den ca passer henover æblerne. Tryk kanterne godt ned, så fyldet er helt dækket. Pensl med vand og drys evt. lidt sukker over.

Bag tærten 30-40 minutter. Smager dejligt både lun og kold.

Udover kagerne lavede vi friskpresset æblemost af en halv spand æbler. Uha det smager altså godt - sådan helt friskpresset. Desværre ser det jo ikke så pænt ud, da det jo bliver helt brunt med det samme, når det kommer i kontakt med luften. Men så kan man jo tænke over, hvorfor det, vi køber, ser ud som det gør ;o)

Blandet hjemmeproduktion

Jeg får ikke blogget så meget, som jeg gerne ville for tiden. Det er ikke en gang fordi, jeg ikke får produceret noget, for jeg har faktisk gang i rigtig mange ting for tiden. Men jobsøgningen fylder rigtig meget lige nu, og jeg må erkende, at når jeg er færdig med at skrive ansøgninger, så gider jeg ikke rigtig sidde foran computeren mere. Det er faktisk lidt skidt, fordi bloggen er jo mit "skrive-frirum", og erkendt, ansøgningerne er en sur pligt. Bestemt ikke fordi jeg ikke vil have et job - det vil jeg helt ubeskriveligt gerne. Men det er hårdt at sidde dag ud og dag ind og krænge sin sjæl ud - specielt når der ikke rigtig er bid i den anden ende. Mange sender nok standardansøgninger, men det er ikke min stil, så jeg lægger et ret stort arbejde i hver eneste ansøgning, så de kræver også meget.

Men nok om det. Det skal ikke være en klagesang, for det er bestemt ikke meningen. Det var bare en forklaring :)

Der sker rent faktisk rigtig meget for tiden. Som du kan se på juniors arm, nåede vi til økologisk høstfest i den sidste uge i august. I år nåede vi faktisk til to forskellige, da vi om lørdagen efter et arrangement i juniors børnehave, kørte forbi Mangholm som ligger lige udenfor Hillerød. Det var på vejen hjem, og vi havde egentlig bare tænkt at kigge forbi og køre igen. Men pludselig var vi i gang med at bage snobrød, var på havevandring og junior fik en træktur på en pony. Helt fantastisk eftermiddag og Mangholm er bestemt et besøg værd. Du kan læse mere om stedet på deres facebookside.

Om søndagen var vi naturligvis hos Buresødal ved Slangerup. Der får vi jo både grøntsager og økologisk kalvekød fra, og vi er alle tre rigtig glade for stedet. Høstmarkedet var nedtonet lidt i år, men der var stadig mulighed for at gå en tur med Bondemand Steen i marken, få lidt lækkert at spise og - for yngstemanden vigtigst af alt - prøve at sidde i bondens traktor. Vi fik også provianteret lidt æblemost fra Bellingehus, som ligger lige ved siden af. For hulan det smager bare godt. Jeg kunne leve af det, men det ville vist blive en lidt dyr vane.

Apropos det med de dyre vaner så er der absolut ingen tvivl om, at vores "vane" med at leve så økologisk som muligt er meget dyr. Det sætter rigtig mange tanker i gang hos mig. Ikke mindst fordi midlerne er så små, som de er lige nu pga. min jobsituation. Jeg har flere gange tænkt, at jeg kunne skære rigtig meget af vores madforbrug, hvis jeg købte konventionelle produkter i stedet for økologiske. Det kunne give råderum andre steder. Men så kigger jeg lidt nærmere på varerne, læser varedeklarationen og får en grim smag i munden. Nej, det vil jeg ikke byde min krop - og slet ikke min søns. Jeg ved godt, at andre lever ganske glimrende på konventionelle varer, men det er min faste overbevisning, at vores vej er sundere, og det håber jeg vil vise sig på sigt. Så jeg prøver at spare, hvor jeg kan; bl.a. ved så vidt muligt at undgå madspild og ved f.eks. at bage brød selv. Men tvivlen nager lidt ind i mellem...

Men hvad producerer vi så for tiden? Ja der er lavet hyldebærsaft til efterårets og vinterens snuer. Husbond har i år i bedste MacGyver stil fremstillet en hyldebærplukker ved hjælp af teleskopstangen til æbleplukkeren, en saks, et kabel og bremsegrebet på en cykel. Ovenfor kan du se den mandlige del af familien i gang med at afprøve vidunderet i haven. Og yes, den virker :)

Derudover sidder jeg lige nu og nyder et glas limonade med chokolademynte. Jeg har jo en hel koloni af diverse mynte i murerbaljerne i gården, og jeg er lidt dårlig til at få det brugt til andet end mit vand. Men det er jo ikke ligefrem en måde, man kan gemme det på, og det vil jeg gerne, da jeg ikke kan bruge det hele. Varianten her smager dejligt, og jeg har taget udgangspunkt i opskrifterne her. Dog har jeg brugt mindre sukker (hvilket jeg næsten altid gør, da jeg ikke bryder mig om for sød saft). Jeg brugte 3/4 liter vand og 500 g sukker, og jeg kunne måske godt finde på at bruge lidt mindre næste gang. Men dejlig smager det, og jeg tror, at jeg skal lave en variant med grapefrugt mynte. Den har jeg nemlig koloenormt meget af.

Og strikkepindene er der også gang i. Der bliver strikket strømper til den store guldmedalje af det garn jeg har fået af min mormor. Hun har erkendt, at hun ikke kommer til at strikke mere, så nu er det overdraget til mig. Det bragte så min total af garn op på tre plastikposer, så nu har jeg sat mig for, at nu skal jeg ikke købe nyt, før jeg har fået brugt mere eller mindre op af det andet. Noget er så små rester, at det ikke kan blive til noget, men der er stadig en del at gå i gang med. Med den mission tror jeg, at vinterens projekter er sikrede.

Symaskinen har stået lidt stille den seneste måneds tid, men nu skal der syes bukser til junior. Mere om det senere.

Vitaminer fra haven

Efter et par dage underdrejet med mellemørebetændelse hos junior, så var det rart med en tur i haven her til aften. Selvom vi ikke nåede så meget, var det godt at se, at det hele så fornuftigt ud efter halvanden uges fravær. Ikke mindst fik vi høstet hokkaido, majs, bønner og blomster. Det er nok de mindste hokkaido, jeg har set, men jeg håber, de vinder på smagen.

Buketter med sommerblomster bliver jeg altså bare aldrig træt af :)

Paris Market gulerødder

Mums siger jeg altså bare :)

Hjemmelavet makeup - mascara

For et stykke tid siden husker du måske, at jeg fik en dejlig gave af min mand og min søn i anledning af mors dag. Jeg fik nemlig et par kits til at lave hjemmelavet makeup.

Jeg skal ærlig indrømme, at det kløede lidt i fingrene for at komme i gang med at lave det, men omvendt syntes jeg også det var ærgerligt ikke at bruge op af den gode og dyre makeup, jeg allerede havde. Derfor har jeg utålmodigt ventet, men nu er min nuværende mascara ved at være tom, så derfor har jeg i weekenden lavet mascara.

På papiret så det meget nemt ud. Røre det sammen, komme det i en engangssprøjte og sprøjte det i beholdere. Og ja for en gangs skyld gik det som ventet. Det tog ikke mere end et kvarter at lave de tre stk, du ser ovenfor, og nu har jeg i hvert fald mascara til de næste halvandet år.

Mascaraen er fin. Absolut ikke en der giver kæmpevipper, men det er jeg heller ikke ude efter. Min makeup skal være afdæmpet og naturlig, så den er perfekt til min smag. Nu må jeg så bare se at få brugt noget mere øjenskygge, så jeg også kan komme i gang med at lave en portion af det.

Det komplette sæt inkl. vejledning fra Urtegaarden

Ingredienser rørt sammen i en lille skål med den tilhørende spatel

Massen er fyldt i engangssprøjten og er klar til at blive fyldt i beholderne

Høsttid i haven

Som jeg skrev for en uges tid siden, er det nu - efter vi kom fra sommerferie - for alvor blevet høsttid i haven. I mine øjne er det fantastisk at kunne servere et måltid, hvor hovedparten af ingredienserne er af egen avl. Det har også fået mig til at åbne øjnene for at kombinere ingredienser på andre måder, end jeg ellers ville gøre, fordi jeg har råvarerne i huset, og tro mig, det vi selv har dyrket, skal absolut ikke gå til spilde (og den tankegang er jo lige til at få hjertebanken over i disse "stop madspild" dage). Normalt følger jeg mere slavisk en opskrift, men nu sammensætter jeg mere på kryds og tværs.

På billedet herunder består menuen f.eks. af lakserillette med hjemmerøget laks, nye kartofler med smør, rødbeder bagt i ovn med olie, salt og peber, små fine og helt rå gulerødder samt blancherede bønner og så en tomatsalat med basilikum og mozzarella. Alle grøntsager minus tomater (de var fra min mors drivhus) var høstet i haven. Og det er den fine buket med sommerblomster også.

Og høstet det bliver der. Lad os dog starte med et enkelt billede fra vores Urban Garden:

De små Paris Market gulerødder (eller karotter) er så fine og smager dejligt. Jeg bredsåede dem, og det vil jeg ikke gøre en anden gang. Der kommer de til at stå på række, hvor jeg så kan tynde ud i dem. Det andet bliver for rodet og svært at overskue. Det var samme problematik med radiserne, så konklusionen er blevet at så i rækker næste år. Dog er jeg lidt i tvivl om, hvorvidt det ikke bare skal være almindelige gulerødder i så fald næste år - evt. af en lidt kort slags. De tager ikke meget lodret plads, og der er trods alt noget plads i dybden i sådan en murerbalje. Det er i hvert fald en overvejelse til næste år.

Ok, her kommer så noget, som vi ikke har høstet endnu - nemlig hokkaido græskar. Men de er så fine, så I skal altså ikke snydes for et par billeder. Sneglene har været storslemme ved græskar og squash, men det er da blevet til et par græskar. Vi har også sat et par planter med butternutsquash men de blev sat senere, så de er ikke begyndt at blomstre endnu. Det var overskudsplanter fra en anden havedyrker. Derfor det sene tidspunkt.

Herunder ser du majs, squash og hokkaido bedet. Det står simpelthen så smukt.

Og ja så var der lige majsen. Det var med lidt bange anelser, at jeg plantede dem ud, fordi jeg lige deromkring hørte en masse skrækhistorier om kæmpestore planter, der gav små bitte og nærmest uspiselige majs. Alt for meget plads til alt for lidt. Og se så lige her:

Indrømmet, der kommer vist ikke mere end et par kolber på hver plante, men de er KÆMPE! Og de smager helt fantastisk. Vi stod og sammenlignede lidt smågrinende med dem man kunne købe i Brugsen. De var vel halv størrelse af de basser, vi har i haven :) Næste år skal der mange flere majs på matriklen.

Jeg har ikke fået taget billeder af alt vi har høstet. Der har hele sommeren (og er stadig) buskbønner, der er gulerødder, rødbeder (jeg har udtyndet de små og nu står der de tilbage, der skal vokse sig store og syltes) og kartofler. Og inden sommerferien har vi høstet masser af ribs og hindbær foruden det grønne og blomsterne.

Nu varer det ikke længe før der er æbler. Jeg har også sået spinat, de steder vi allerede har høstet, så det håber jeg, at vi kan få i løbet af efteråret sammen med porrer, måske lidt løg og så ikke mindst græskar.

Husk at henkoge tomater

Nu hvor vi smager en smule på efteråret, begynder vi at tænke fremad. Fremad mod de kolde og mørke vintermåneder, hvor den dejlige og varme sommer føles så uendelig langt væk. På disse kolde dage ved jeg, at det hele bare føles lidt bedre, hvis jeg kan hive lidt frem fra gemmerne, som smager af sommer og sol. Her kommer vi ikke uden om de henkogte tomater. Jeg lavede dem første gang sidste år, og de reddede flere gange en småtrist efterårs- eller vintermiddag. Derfor står årets anden portion tomater netop nu og syder i ovnen. Opskriften er enkel, og du finder den lige her. 

I år har jeg spicet den lidt op med en skefuld økologisk balsamico i hvert glas, da jeg oftest ender med at komme det i tomatsaucen alligevel. Ellers gør jeg helt, som jeg plejer. Eller næsten, fordi i år består de hovedsageligt af købte tomater. Vi har ikke fået ret mange herhjemme pga. diverse utøj. Der kommer lidt i haven, men de er ikke modne endnu, og nu tør jeg ikke vente så længe mere. Men bliver de modne, vil jeg bestemt ikke afvise, at de også ryger på glas.

Apropos glas, så er Nettobutikker i nærmeste omegn blevet ryddet for glas af undertegnede. Efter adskillige katastrofer sværger jeg nu til at henkoge i Weck glas, som du ser på billedet ovenfor. De er bundsolide, lukker til og er nemme at stable. Efterhånden vil vi skifte alle vores henkogningsglas ud med Weck modellen, men økonomien er desværre ikke til at gøre det på én gang, så hvert år kommer der gradvist flere til.

Har du cherrytomater i drivhuset eller haven, så er det også lækkert at ovnbage dem, lægge dem i glas og overhælde med olivenolie. Du kan se, hvordan jeg gjorde sidste år her.

Sommer åh sommer, hvor blev du af?

Et meget godt billede på vores sommerferie, som på trods af vores vanlige antipati mod strandture rent faktisk kom til at foregå rigtig meget ved stranden. Hvor var vi heldige med vejret i løbet af vores 2 1/2 uge i sommerhus. Ikke mindst fordi vi, trods den voldsomme varme, havde en meget behagelig temperatur pga. vesterhavets nærhed.

Nu er vi i gang igen, og det er blevet til et glædeligt gensyn med børnehaven, husbond er tilbage på arbejde og jeg prøver at få gang i forretning, jobsøgning og alt det andet, der hører med.

Men minderne fra sommerferien lader vi stå et øjeblik endnu, og her er lidt stemningsbilleder:

Morgensopning sammen med mormor

Mange og store is

Ribs, solbær og hindbær blev omsat til saft og marmelade

Bondegårdsbesøg, hvor der blev fodret geder

Junior fik en ridetur på søde Bertha

Stolt dreng har været med i hønsehuset og hente æg (og fik lov til at få et med hjem)

Og bondegårdsturen blev afsluttet med snobrødsbagning og -fortæring

Bondegården "Klithusegården" var et besøgslandbrug, som ligger i forbindelse Skallerup Seaside Resort. Det er gratis for gæster på feriecentret, men hvis man, som vi, ikke bor der, kan man komme ind mod en meget beskeden betaling (20 kr pr person).

Derudover var vi i Fårup Sommerland, på Oceanarium i Hirtshals og ude at køre med Sandormen på Grenen ved Skagen - bare for at nævne nogle få ting. Alle tre ting kan på det varmeste anbefales, og vi glæder os allerede til, vi kommer igen.

Herhjemme havde den urbane have overlevet takket være naboers førstehjælp. Dog havde bladlusene gjort det af med flere af de indendørs planter, men det er åbenbart den store dræber i år. Derudover var agurkeplanten stået af, men den havde bestemt også gjort sin pligt med knap 30 små og fine skoleagurker.

I nyttehaven stod det hele ganske flot, da vi kom tilbage. Søde "medhavenyttere" havde givet lidt førstehjælp i den totale tørke med et par kander vand. Derfor var det eneste, der ikke overlevede, vores ærteplanter. Så vi har næsten ikke fået ærter i år - af egen avl i hvert fald - men sådan er det jo. Der vindes og der tabes.

Snart følger et indlæg om vores høst fra nyttehaven. Det bliver nemlig til en del i disse dage :)

Sommerferie!

Efter et par hårde uger er vi landet i sommerhus. Vi satser på godt vejr i de næste par uger.

Vi plejer at lade os inspirere i sommerferien, så jeg regner med at have materiale til et par indlæg efter ferien.

God sommer

Glatte sommerben - opskrift på hjemmelavet barbercreme

Specielt om sommeren er det bare skønt at gå rundt med glatte ben, men denne opskrift kan selvfølgelig bruges året rundt, og den tager ingen tid at lave.

I mange år har jeg brugt uparfumeret balsam eller babyolie til mine ben, fordi jeg slet ikke kan tåle de barberprodukter, der findes på markedet. Om det er parfume eller noget helt andet, der gør, at jeg slår ud af det, ved jeg faktisk ikke. 

Nu har jeg dog i et stykke tid afprøvet denne metode, og det giver altså bare nogle ultrabløde ben. Opskriften har jeg fundet her, hvor du kan se den originale engelske opskrift. Jeg har dog modificeret den lidt, da jeg ikke er så vild med duften af olivenolie, og jeg har derfor brugt mandelolie i stedet for. Derudover har jeg ændret lidt på størrelsesforholdet og mængderne. I denne bøtte har jeg til ca. en måneds forbrug.

Hjemmelavet barbercreme

30 g kokosolie

30 g sheasmør

40 g mandelolie

Kom alle ingredienser i en lille gryde og smelt det ved svag varme (det går ret stærkt). Hæld det op i en skål (som kan tåle at blive pisket i efterfølgende), og lad det køle helt af - gerne i køleskab.

Pisk cremen kraftigt igennem med en håndmixer eller lignende og kom den i en tætsluttende krukke - jeg bruger et weck syltetøjglas. Opbevares køligt - evt i køleskab.

Konsistensen er lidt som smør, så man skal skrabe en lille klump ud, og så er den ret let at smøre på benet.

Arbejdsindsatsen er her til at overse. Det tager vel maks. 10 minutter, og ingredienserne er en del af det "standardkit" du bør have i dit skab, hvis du gerne vil lave plejeprodukter selv.

Tunika

Ja undskyld det lidt dårlige billede, men jeg har ikke de helt vildt fantastiske muligheder for at tage billeder af hængende tøj i vores lille lejlighed, så den måtte op på dørkarmen i stuen/køkkenet, og der er lidt meget visuel støj i baggrunden.

Jeg håber, at I - ikke desto mindre - kan få en idé om, hvordan den ser ud. Jeg havde som erklæret mål for 2014, at jeg gerne ville prøve at sy noget til mig selv, og det mål er nu nået. Mønstret er en dame tunika fra Minikrea, og den er syet i str M. Næste gang skal den dog være en størrelse mindre, fordi jeg måtte sy den ind efterfølgende, fordi den var blevet for stor.

Næste gang vil jeg også prøve at lave en kjolemodel, hvor jeg lægger ca. 15 cm til i bunden, så den får lidt mere længde. Superfin model som er meget nem at sy og nem at variere. Der er rynketråd i hals- og ærmekant, og det var nok det, der tog mest tid. Det drillede mig lidt - ikke mindst fordi jeg ikke er vant til at håndtere så store stykker stof, men resultatet blev pænt, og jeg har lært et par tricks til næste gang.

Faste læsere ved, at jeg er utroligt glad for Minikrea mønstrene til børn, og jeg håber også, at de laver flere til voksne. Jeg er i hvert fald frisk på at sy noget mere til mig selv. Se hele sortimentet fra Minikrea her.

Stof og bånd, som du ser herover, er købt hos Kits Modestoffer i Vanløse. I alt er der vel materialer for mellem 150 og 200 kr, så det er en meget fin pris for en tunika, som ikke kan købes i H&M :) Den er lidt kort at bruge alene, men sammen med et par leggins er det en fin model. Som sagt vil jeg næste gang lave den lidt længere, så det bliver en decideret kjole.

Status på Urban Gardening - indendørs

På det seneste har jeg gjort delstatus for vores aktiviteter i nyttehaven og i vores "urban garden" i baggården. Men jeg mangler det tredje ben, som er det vi dyrker indendørs i vores vindueskarme. Det har været en meget blandet fornøjelse i år, først og fremmest forårsaget af helt enorme mængder bladlus, som har taget livet af tomatplanterne, som ellers lovede så godt, og chiliplanterne hænger med en vis legemsdel i vandskorpen.

Jeg kan ganske enkelt ikke slippe helt af med dem. Jeg har prøvet vand med opvaskemiddel og hjemmelavet insektsæbe, men intet får helt has på dem, så jeg må vist bare erkende, at der ikke bliver mange chilier i år, og så må vi prøve igen til næste år, for det har kunnet lykkes. Derudover trøster jeg mig med, at det ikke kun er mig, der døjer. Så at sige alle andre havebloggere, jeg læser, taler om 2014 som et kæmpe bladlusår pga. den milde vinter.

Men jeg er stadig rigtig træt af, at tomaterne er gået til. Jeg har kunnet se, at dem jeg har givet væk, er blevet rigtig fine, så det er enormt ærgerligt, at mine egne ikke overlevede :( Næste år ved jeg ikke om jeg vil dyrke fra frø. Jeg så på Gartneriet Toftegaards hjemmeside, at de har nogle varianter, som kunne være interessante for vores vinduesmodel, så dem kunne jeg godt tænke mig at prøve næste år. Jeg mangler stadig at finde den helt rigtige model, så eksperimenterne fortsætter.

Årets absolutte succeshistorie er vores elskede agurkeplante, som blev plantet i en blanding af mistro og håb, fordi måske kunne vi få en smule agurker ud af det, men nej en agurkeplante kunne nok ikke gro i et vindue… Det skal jeg ellers love for at den kunne. Indtil videre har vi fået knap 30 små skoleagurker! Ja jeg skrev rigtigt: TREDIVE! Planten stortrives i den lune og høje vindueskarm, hvor jeg har passet den dagligt med vand og flydende gødning. Kombinationen af formiddagssol og rigeligt med vand og gødning har den åbenbart godt kunne lide, og selv med den begrænsede plads, har den produceret over alle forventninger. Agurkedyrkning er kommet for at blive her på matriklen :)

I øvrigt har vi besluttet at lade agurkeplanten stå lidt endnu. Det var meningen, at den senest skulle fjernes når vi rejser på ferie, hvilket sker til weekenden, men den står simpelthen så flot og producerer fortsat agurker, så naboen overtager pasningen og kan forhåbentlig få agurker mens vi er væk. Dog ser det ud til, at der kommer færre nu, så den er nok ved at være ovre dens storhedstid. Men den har nu også gjort det godt!

Peberfrugten er også ramt af bladlus, så jeg er i tvivl om, hvorvidt der kommer frugter på. Men indtil videre får den lov til at stå.

Inspiration til brug af ribs (og lidt hindbær)

Vi har høstet enormt mange ribs i den nyttehave, som vi hjælper med at passe. Der er ikke rigtig andre, der har været interesseret i dem, og jeg syntes bestemt ikke, at de skulle gå til spilde, så de er kommet med os hjem. Fuglene har også taget godt for sig, men der har været rigeligt med bær til os. Et slag på tasken er, at jeg har plukket lidt over 2 kg i alt - og det er så fordelt over nogle gange, så f.eks. lavet saft løbende over de seneste par uger.

Her kommer nogle af de opskrifter jeg har brugt:

Øverst i indlægget ser du nogle fantastiske muffins med kokos og ribs. Jeg syntes, det var en dejlig mundfuld - sur og sød på samme tid. Opskriften fandt jeg hos Anne au Chocolat, og du finder den her. Opskriften viser meget store muffins, men jeg lavede i små linseforme, og jeg mener, at der blev ca. 12. Dejlig opskrift som jeg helt sikkert skal lave igen.

Vi har vel alle forskellige minder fra vores barndom. Et af mine er min mors og mormors produktion af ribs- og solbærsaft. Jeg tror nok, at det var en meget koncentreret udgave, de lavede dengang, men jeg har brugt denne opskrift fra Valdemarsro, som giver en version, hvor jeg blander op ca. "half and half" med saft og vand. Så passer den til min smag. Mængden af sukker afhænger meget af bærrets sødme, så det er vigtigt at smage sig frem. Jeg glemte at komme vaniljestang i, og saften smagte ganske glimrende alligevel.

En del af saften blev også frosset ned i små isforme (købt i Søstrene Grene til 13 kr for en holder til 6 små is - bemærk detaljen med den lille krave på formen, så væsken ikke løber ud i hånden, når isen smelter. Det er rigtig smart!). Det giver den lækreste ribsis med en god kraftig smag. Her får man virkelig valuta for pengene, for dens lige kan man ikke købe i butikkerne. Og i disse meget varme dage ryger der altså en del is indenbords. 

Endelig blev en portion blandede bær lavet til rødgrød, som blev nydt med fløde i går aftes. Portionen rækker faktisk så langt, at der også er til os tre i dag. Tricket er jo nok, at spiser man det med rigtig fløde, så mætter det så meget, at man ikke spiser så meget af det. Men derfor er det selvfølgelig ikke noget, vi skal spise hver dag.

Jeg sjussede mig lidt frem til opskriften, men her kommer sådan ca., hvordan jeg lavede den (tag sukkerindholdet med et gran salt, fordi det afhænger helt af bærrenes sammensætning og sødme

Rødgrød

300 g blandede og rengjorte bær (i dette tilfælde ribs, hindbær og en smule solbær og jordbær)

3 dl vand

ca. 3/4 dl sukker

3 tsk kartoffelmel rørt ud i lidt vand

Sukker til at drysse over grøden

Skær evt. lidt større bær (f.eks. jordbær) i mindre stykker og kom bær, og vand i en gryde. Lad det koge til bærrene akkurat er kogt møre ca. 5 minutter. Kom sukker i gryden og lad det koge med et par minutter til det er godt opløst. Rør kartoffelmel med en smule vand i en kop. Tag den kogende grød af varmen og med det samme, hælder du jævningen i grøden under konstant omrøring. Det er meget vigtigt, da der ellers vil komme jævningsklumper i grøden, og det er ikke så rart. Tilsæt jævningen lidt ad gangen i en tynd stråle, da det er svært at sige, hvor meget du skal bruge.

Hæld grøden op i en skål, drys lidt sukker ovenpå (for at undgå skind) og lad den køle helt af i køleskabet, inden du spiser den med fløde eller mælk.

Vi har også plukket rigtig mange hindbær i haven, som primært er blevet brugt til marmelade. Her bruger vi som altid vores standardopskrift på marmelade. Den finder du her. Foreløbig er det vist blevet til 9 glas, så det bliver - heller - ikke hindbærmarmelade, vi går ned på i år.

Nu er vi efterhånden ved at have plukket en del, men der bliver nok ved med at komme nogle hindbær, som vi plukker i denne uge og i næste uge, inden vi skal på ferie. Derudover har vi sat net over en lille ribsbusk, som står i let skygge. Derfor er bærrene ikke helt modne på denne endnu, og fuglene har ikke opdaget de lyserøde bær. De er dog næsten ved at være der nu, så jeg regner med at kunne nå at høste dem inden ferien. Derudover er der en lille busk med stikkelsbær, som jeg også tror er ved at være plukkemodne, så mon ikke også vi når det inden ferien.

Aftenens høst efter en kort tur i haven

Squash, grønne og lilla bønner samt lidt udtyndede rødbedeblade til salaten.

En håndfuld solbær og lidt ribs (der var desværre ikke så meget tid i dag, da der også skulle luges og vandes i varmen)

Og så fik husbond lige plukket 800 G hindbær mere. Det bringer vel totalen op på mellem 3 og 4 kg hindbær! Jeg tror ikke vi kommer til at mangle hindbærmarmelade i år :)

Den opmærksomme læser kan måske få øje på et par jordbær iblandt? Fuglene forcerer uden problemer nettet, så der bliver vist ikke mange jordbær i år, desværre.

Status på urban gardening primo juli

Det er blevet tid til en status på mit projekt "Urban Gardening". I år skelner jeg mellem vores "have", som er nyttehaven, vi hjælper med at passe, i Skovlunde, og vores "urban garden", som er det vi dyrker i vores baggård her i Brønshøj og i vindueskarmen.

Et af de nye tiltag i år, er det vertikale jordbærbed, som du kan se, hvordan jeg lavede her. Det blev jo plantet alt for sent, men op kom det, og lige nu går det for alvor stærkt. Der er røde bær på hver dag, og det er blevet fast tradition, at junior lige skal forsyne sig med dagens portion om morgenen på vej ind i børnehaven. Det er enormt hyggeligt, og han glæder sig til det hver dag. Indrømmet, en gang i mellem kommer jeg til at hapse et af de små bær i løbet af dagen, men ellers så får han alle bær.

Jeg var lidt spændt på, hvordan planterne ville gro i lommerne, og jeg må sige at det er gået over al forventning. Der er ingen tvivl om, at hvis de var blevet plantet en måned tidligere, var det nok blevet endnu bedre, men der er kommet fine bær på (også nogle små hårde men sådan er det jo). Det blev en blanding af forskellige planter, der var til overs i det supermarked, jeg fandt dem i. Min plan er at plante dem ud i haven, når de er færdige her sidst på sommeren, og så vil jeg købe nye til næste år. Jeg tænker at prøve Ostara til næste år, da det kunne være meget smart med remonterende bær, når de præcis bliver dyrket på denne måde. Jeg har hørt, at Ostara ikke skulle være så søde som andre bær, men jeg har lyst til at prøve, og så må vi se hvad dommen er. Hele princippet i Urban Gardening er jo også, at man er nødt til at tænke i pladsbesparende løsninger, da pladsen er trang, så flere bær på lidt plads, kan vi godt lide.

En enkelt kommentar mere er, at jeg er glad for, at jeg satte flamingopladen bagpå. Den er ikke så køn, men lommerne er ikke vandtætte, så det er en god idé for at undgå fugt på væggen.

I mine tre murerbaljer gror der pt. en smule pluksalat, som jeg bruger af hver dag. Det gror hurtigt til igen, og jeg sørger for at pleje det med vand og flydende gødning. Derudover er ærterne ved at være der nu (perfekt når vi nu går på ferie om halvanden uge :( men jeg var nødt til at genså to gange). Det er dog ikke alle der er lige langt fremme, så jeg tror også, at der er ærter til vi kommer hjem. Junior fik den første bælg i går, og den faldt bestemt i hans smag. Derudover står de små Paris Market karotter fint, og jeg kunne forestille mig, at de er ved at være klar til høst, når vi er retur.

Radiserne og ruccola er færdige for denne gang. Jeg vil så lidt mere, når vi kommer fra ferie, da vi så er henne i august, og der er varmen formodentlig løjet lidt af. Der sår jeg også en portion pluksalat mere. Jeg har netop sået lidt rødbeder i et stykke derude - ikke fordi det skal blive til rødbeder. Det er for at høste de spæde blade til salaten. Det smager skønt. Jeg prøvede at bredså radiser, men det blev ikke nogen succes for mig. Så efter sommerferien laver jeg små rækker igen. Det har fungeret meget bedre tidligere.

Jeg har glemt at tage billede af tomatplanterne i gården, men de står rigtig fint. Det bliver nok ikke de største tomater i mands minde, men jeg håber og tror, at de når at blive modne. Jeg har taget toppen, da de nu når op til vinduet, og så har jeg måttet tynde et par grene ud på midten, da de skyggede fuldstændig for tomaterne.

Og kan I huske denne her? Squashplanten som jeg plantede ud for tidligt, og som jeg måtte bære ind og ud det første stykke tid pga. min dumhed? Den voksede overhovedet ikke, og jeg troede den var færdig. Derfor plantede jeg i stedet en stor rose, som jeg havde fået i gave, i den murerbalje, den stod i. Nu var planten jo ikke helt død, så jeg lod den stå ude i siden - helt inde under metaltrappen. Og der har den så levet i al ubemærkethed og har åbenbart levet godt, for nu er den meget større og flottere end de planter jeg kæmpede for sidste år, som gav niks og nada. De blev vandet og gødet hver dag og pudset og plejet. Den her klarer det selv. En gang i mellem er der røget en rest gødningsvand ned til den, men ellers har den passet sig selv bag rosen. Nu bliver det spændende at se, om der rent faktisk kommer frugter på, fordi indtil videre er blomsterne desværre ikke blevet befrugtet. Men det samme mønster kunne jeg jo se med agurkerne herinde, og de er i den grad kommet efter det!

Jeg har jo også en del projekter herinde, men de kommer i et blogindlæg for sig selv en af dagene. Og så skylder jeg også nogle opskrifter på retter med ribs :)

Dagens sanketur

Lidt vilde hindbær til et træt børnehavebarn, når han kommer hjem om lidt.

Og ikke mindst en flot buket ærteblomster. Dette er ikke en man normalt finder i naturen, men for enden af vores vej er et stykke friareal/"grøftekant" og her er der nok nogen, der på et tidspunkt har smidt en håndfuld frø. Hvert år kommer der så masser af smukke ærteblomster, og dem har jeg taget lidt med hjem af. De lå alligevel næsten ud over kørebanen, så de var næsten dømt til at blive kørt over...

Haveglæder og panderynker

Vi har nu efterhånden haft adgang til nyttehaven i en halvanden måneds tid, og det er blevet tid til en lille status. Lad det være sagt med det samme - vi har lært utrolig meget, og det har været fantastisk for os at kunne "øve os" i at havedyrkning på denne måde, for hold op hvor er der meget at lære.

Hvis vi tager det positive først, så elsker elsker elsker vi at være i haven. Det er hårdt arbejde, men det er godt for sjælen og for kroppen og såmænd også for kuløren. Husbond kunne i hvert fald fortælle mig, at i alle de år vi har kendt hinanden, har han ikke set mig med så meget farve. Nu er jeg meget lys, så det siger ikke så meget, men lidt har også ret :) Jeg kan mærke på mit eget velbefindende, at det er enormt sundt for sjælen at komme ud og rode i haven, og selvom kroppen til tider er øm oven på gravearbejde og lugning, så er det på den sunde måde, som går over igen. 

Og så er der jo processen i at dyrke og høste. I går fik vi hjemmedyrkede kartofler til vores aftensmad sammen med hjemmeavlet persille, hjemmedyrkede agurker og ikke mindst hjemmelavet ribssaft. Det smagte fantastisk, og rub og stub blev spist, fordi der var bestemt ikke noget der skulle gå til spilde :) Kartoflerne var Blå Congo fra haven, og jeg kan godt afsløre, at junior syntes det var ret sejt at kartoflerne var blå!

Jeg elsker mad og gode råvarer, og de bliver absolut ikke dårligere af at være hjemmedyrkede. Husbond og jeg har talt om det, og vi har et helt andet forhold til det vi selv dyrker. Det skal udnyttes fuldt ud, og jeg tænker, at det måske er der, kæden er hoppet af i forhold til det omfattende madspild, vi har i samfundet i dag. Vi tænker ganske enkelt ikke over, hvor lang tid det tager at producere noget, fordi vi bare hiver det ned fra hylderne i supermarkedet. Det giver i hvert fald stof til eftertanke…

Men som jeg antydede, så har det ikke været lyserødt det hele i vores liv som havedyrkere. Vi overtog det jo ret sent, og derfor havde vi ret travlt med at få noget i jorden. Derfor fik vi ikke arbejdet jorden godt nok igennem, inden vi såede, og med den tunge lerjord, der er i haven, så har det betydet, at vores udbytte nok ikke bliver voldsomt stort i år. Vi skal ganske enkelt have forbedret jorden til efteråret, og så må vi se, om ikke det hele ser bedre ud i næste sæson, hvor vi har mere tid.

Kartoflerne fik vi sat ret sent, og da jeg ikke havde kunnet opstøve skimmelresistente læggekartofler, betød det desværre, at vi opdagede skimmel i toppene her i weekenden. Vi kappede toppene med det samme og er nu begyndt at grave op. Der er ikke meget, og de er ikke ret store, men der skal nok blive til et par måltider i hvert fald. Og så er vi blevet en erfaring rigere, må vi erkende. Kartofler skal lægges tidligere, lægges dybere, og så skal nogle i hvert fald være af den skimmelresistente slags, så sæsonen holder lidt længere.

Jorden virker heller ikke specielt rig på næringsstoffer. Det er tung tung lerjord, så den skal forbedres og gennemarbejdes. Der er alt for meget senegræs, som vi er nødt til at få gjort kål på, og så skal vi have blandet den med noget, så den bliver knap så tung.

Åhhh og så er der sneglene. De er jo et kapitel for sig, og jeg ved simpelthen ikke, hvad løsningen er. De er overalt - specielt når vi er derude om morgenen - og de guffer løs. Vi hakker dem over og sætter ølfælder, men de er stadig et stort problem. Vi vil ikke lægge gift, fordi det stemmer ikke overens med vores måde at dyrke have på, så vi må gøre hvad vi kan ellers. Men føj for den hvor er de klamme!

Hvis jeg skal opsummere, så synes jeg klart at glæderne opvejer skuffelserne. Vi har usandsynligt meget at lære, men vi skal nok finde ud af det. Og når man kan høste sine egne grøntsager og frugt, så er det som om, det er det hele værd. Vi har plukket rabarber, hindbær og ribs og har som sagt  - desværre tidligere end planlagt men trods alt - høstet kartofler. Bønnerne er på vej, og mon ikke vi når at få inden ferien? Squashen burde også kunne give lidt inden ferien, hvis ikke sneglene spiser det inden da. Og senere kommer der forhåbentlig græskar, majs, flere bønner, flere squash, rødbeder, gulerødder, ærter og sommerblomster. Forhåbentlig men måske ikke. Vi bliver hele tiden overrasket og lærer undervejs.

Næste indlæg kommer til at handle om det, vi har lavet af bærrene, so vi har høstet indtil videre.

Jubilæumsindlæg - nr 100

Bloggen har været stille den sidste uges tid, fordi det gik op for mig, at næste indlæg var nummer 100. Det er lidt af en milepæl for en blog, som i bund og grund startede som noget, jeg ikke regnede med at fortsætte. Egentlig var det tænkt som en måde at få mig i gang med at skrive igen, men den er vokset på mig, og jeg må erkende, at det har fungeret på mange flere måder, end jeg havde regnet med.

Så nu sidder jeg her med indlæg nummer 100. Normalt er jeg ikke meget til tomme indlæg - min blog skal indeholde inspiration, læring og erfaringer, men i dag fraviger jeg og kigger tilbage på de forgangne 100 indlæg. Ovenfor kan du se et ganske lille udpluk af de ting, der har været på bloggen. Set i bakspejlet har jeg fået lavet mange flere ting, end jeg havde regnet med, men vigtigst af alt er det blevet væsentlig mere varieret end forventet. Det er jeg overbevist om, at jeg kan takke bloggen for. Det har inspireret mig til at gå nye veje og ikke bare fortsætte med de klassiske, som jeg kender (selvom det nu også er godt en gang i mellem).

Tak til jer der har læst med - jeg kan se på statistikken, at der er andre der kommer forbi, og jeg håber, at I er blevet inspireret.