Den seneste uge har været et glimrende eksempel på, at intentionerne kan være nok så gode, men så bliver man indhentet af virkeligheden, og kortene skal pludselig blandes, så kabalen kan gå op.
Husbond skulle til Paris på konference i ugen der gik, og det har været planlagt længe. Derfor havde jeg sørget for at planlægge mad, børnehaveafhentning osv. godt for at undgå for mange stressmomenter. Men ak, på vej til lufthavnen ringede børnehaven til husbond, og bad os afhente et stk junior med dårlig mave. Yes, mor tog benene på nakken og fik afhentet barn med diarré og alle madplaner blev skrottet til fordel for hvidt toastbrød (føjføjføj), mariekiks og hvide ris. Det stod menuen så på i nogle lange dage, hvor vaskemaskinens ydeevne også stod sin prøve. Afhentningsproblematikken blev afløst af jongleren med aktivering af sygt barn og midlertidig hjemmearbejdsplads. Og i enden lykkedes det hele.
Men nu er alt ved det normale: junior er rask og husbond er hjemvendt. Så nu er vi tilbage på vores gamle livsstil igen, og jeg håber, at der kommer til at gå rigtig lang tid, inden jeg skal se et stykke toastbrød igen. På den anden side er det en meget god påmindelse om, hvorfor vi laver tingene selv normalt.
PS. Har du en rest hvidt brød tilbage - enten købt eller hjemmebagt - så er en gang arme riddere altså ikke helt ved siden af. Så kommer der da lidt godt ud af det :)
Over & out og i gang med en ny uge
Ingen kommentarer:
Send en kommentar