Om at være selvforsynende

Dette er et indlæg, som jeg har gået og tumlet med et stykke tid, fordi jeg vil gerne dele nogle af mine erfaringer om en - delvist - selvforsynende livsstil. Det, der har holdt mig tilbage er, at jeg er lidt i tvivl, om jeg nedgør konceptet "selvforsyning", fordi vi er bestemt stadig en stor del af forbrugssamfundet. Omvendt vil jeg også argumentere for, at vi gør, hvad vi kan for at forsyne os selv med nogle af de varer, vi skal bruge.

Min definition af selvforsyning er derfor "at man helt eller delvist producerer varer til eget forbrug - varer, som man ellers ville have været nødt til at købe". 100% selvforsynende bliver vi aldrig, og det har jeg i bund og grund heller ikke noget ønske om at være. Til gengæld er jeg yderst kvalitetsbevidst mht. de varer, vi køber. Vi forsøger så vidt muligt at vælge økologiske råvarer. Vi køber meget lidt - og vigtigst af alt færre og færre - færdigvarer, fordi vi efterhånden har fået indbygget en rutine, hvor vi lige så let kan lave det selv. Tidligere købte vi ofte en færdig tærtedej, når vi skulle have tærte til aftensmad, men nu har vi fundet en opskrift, som fungerer - også til hverdagsbrug. Dette er blot et eksempel, hvor vi har ændret adfærd. Vi køber heller ikke 100% økologisk. Er der et økologisk alternativ, så vælger jeg det, men jeg løber heller ikke rundt i 4 butikker for at få puslespillet til at gå op.

Men hvad forsyner vi så os selv med? Ja, du kan kaste et blik på listen af indlæg på denne blog, og så vil du få et ganske godt indblik i, hvad vi laver. Eller du kan kigge lidt på billederne øverst i indlægget. Ellers kommer der her en hurtig liste:

• Laver så meget mad fra bunden som muligt
• Bager 98% af vores brød selv
• Sylter
• Dyrker frugt og grønt både i vindueskarm og nyttehave
• Laver gaver o.l. selv
• Syr
• Strikker
• Hækler
• Eksperimenterer med kropsplejeprodukter
• Forsøger at få det meste ud af det vi har - så lidt spild som muligt

Alle disse ting bliver passet ind i et familieliv med to voksne i fuldtidsjobs og et barn i børnehave, så min pointe er, at selvforsyning - ud fra min definition - ikke er forbeholdt hjemmegående, landmænd, bonderøve på TV osv. I en eller anden udstrækning kan alle godt være med. Det handler om interesser og prioritering. Interesserer du dig for det nære og det enkle liv, så prioriterer du det også.

Jeg indrømmer gerne, at mit ambitionsniveau er højt - til tider også for højt, men der går også sport i det. Jeg får en eller anden barnagtig følelse af sejr, når jeg SELV har lavet noget, som jeg ellers ville være nødt til at købe. Omvendt er det også vigtigt ikke at knække halsen på, at alt skal være hjemmelavet, økologisk og bæredygtigt.

Derfor indrømmer jeg også gerne, at jeg til tider springer over hvor gærdet er lavest. Enderne skal mødes, og jeg vil hellere sidde og hygge med min familie over en stenovnspizza fra pizzeriaet på den anden side af vejen end stresse over at skulle nå at sætte et hjemmeproduceret måltid på bordet - lige den dag hvor det hele går i fisk. Men leve af det hver dag - det hverken kan eller vil jeg.

I den kommende tid vil jeg dele nogle tips, der har hjulpet mig i mine bestræbelser på en selvforsynende livsstil, og jeg vil også fortælle om de drømme, jeg har for fremtiden. Her spiller en udvidelse af selvforsyningsprincippet en stor rolle.

Her til slut kommer tip #1:

Prioriter! Som nævnt ovenfor så tror jeg rigtig meget på prioriteringer. Man kan ikke prioritere alt lige højt, og forskellige ting prioriteres forskelligt undervejs i livet. Det samme gælder i det selvforsynende liv. Prioriter hvad der er vigtigst for dig. I mit tilfælde lagde jeg ud med at sige, at jeg gerne ville være så selvforsynende som muligt, når det galt brødbagning. Det lå lige til højrebenet, fordi jeg altid har bagt meget og vel nærmest har haft det på rygraden siden teenageårene. Derfor var det et naturligt fokuspunkt for mig. Siden er flere kommet til, og nogle ting har jeg afprøvet og vurderet, at det ikke var der, jeg ville lægge mine kræfter.