Om at holde øjnene åbne, når man er ude

Lad mig fortælle jer en historie, som gør mig glad. Den starter egentlig sådan lidt i det dårlige hjørne. Lad det være sagt, som det er: jeg følte ikke, at jeg var helt på toppen i går. Fysikken drillede lidt og mentalt synes jeg, det er hårdt at komme i gang efter ferien. Jeg ved godt, at jeg skal jo i gang, men i går kunne jeg bare ikke holde ud at sidde inde mere, så efter frokost gik jeg en tur, og vejret var fantastisk. Det bliver man da glad af.

Vi bor ret tæt på Utterslev Mose, så jeg lagde turen der forbi, og på vejen dertil opdagede jeg noget, der fangede min interesse. De buske havde altså ikke torne nok til at være brombærbuske. Jeg gik lidt tættere på, og nej minsandten: det var det største hindbærkrat med MEGET modne hindbær. Jeg smagte på dem, og de var bare gode. De fleste var "past-their-prime", men dem, der var tilbage, havde en fantastisk smag. Jeg fortsatte min gåtur men kunne ikke glemme min opdagelse. Så jeg gik hjem efter en pose og nogle gummirøjsere og gik tilbage til stedet. Det var et værre krat, så jeg var glad for min beslutning om at tage røjserne med. En hurtig omgang pluk (ca. 15-20 minutter) gav 250 g bær, som jeg i går aftes kogte til en omgang marmelade efter denne opskrift.

I det seneste års tid er vi blevet meget opmærksomme på at se os omkring, når vi er ude i det grønne. Ofte finder man guld, som jeg gjorde i går. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme ud med en professionel, som kan forklare mig lidt mere om spiselige planter, for her er jeg lidt tilbageholden. Det bliver mest til hindbær, brombær, hyldebær/blomster, æbler og mirabeller. Andet har jeg lidt svært ved at genkende og er ikke så modig. Så det håber jeg kan blive muligt en dag.

Men lad dette være en opfordring til alle om at kigge op, ned, til højre og til venstre, når I er ude for at nyde naturen :)