torsdag den 9. maj 2013

Grill flütes

Som jeg skrev i går, havde vi i forgårs årets første grillaften, og det er vi da glade for nu, hvor gårsdagen bare regnede væk. Det viser nu en gang bare, at man skal gribe chancen, mens den er der. Sådan gælder det jo med de fleste ting i livet :)

Som jeg skrev, så havde jeg bagt et supernemt brød til maden, for det skulle gå lidt hurtigt, og jeg ville helst bruge krudtet på at ordne grøntsager. Så jeg komponerede selv en opskrift ud fra, hvad jeg havde ved hånden. Normalt foretrækker jeg langtidshævet brød, men planlægningen smuttede i går, så det blev med forholdsvis meget gær, så det kunne nå at hæve. Det betyder desværre også, at brødet allerede i dag ikke er så spændende mere, men i går aftes var det totalt overskud :) Her kommer så opskriften:

Grillflütes med ølandshvede
25 g gær
3 dl vand (lunkent)
1 dl mælk
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
ca. 500 g ølandshvedemel

Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter mælken. Rør olien og ca 2 dl mel i. Tilsæt derefter saltet og rør godt. Gradvist tilsættes resten af melet. Pas på ikke at tilsætte for meget for dejen må ikke blive for fast. Ælt med hænderne så snart du kan og nå den er sammenhængende skal den ud på bordet og æltes godt igennem til den er elastisk. Læg den tilbage i skålen og lad den hæve lunt ca. 1 time. Tag den ud på bordet og del i tre, som formes til lange flütes i bagepladens længde. Snit brødene på langs. Et snit i hver. Tænd ovnen på 225 grader. Lad efterhæve ca. 20 minutter til ovnen er varm. Pensl med mælk og bag i ca. 15 minutter til de er gyldne. Lad dem køle let af og server til grillet kød med lidt smør, eller hvad du har lyst til.

De er absolut bedst nybagte men kan også spises dagen efter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar