På svampetur

I går var familien på tre en tur på svampejagt i Hareskoven. Husbond og jeg har længe talt om, at vi godt kunne tænke os at komme ud med en vejleder, som kunne give os nogle fifs til at genkende de svampe, man helt sikkert kan spise.

Jeg selv er lidt af en kryster, så jeg vil være 100% sikker på, at det er ufarligt, før jeg spiser det og ikke mindst, inden jeg tilbyder det til min lille søn. Derfor var det enormt vigtigt for mig at få en eller anden form for vejledning. For et stykke tid siden så jeg, at FOF ville arrangere en familiesvampetur netop i går, så det fik vi meldt os til. Der var en naturvejleder med, og han sendte os ud på små ture, hvor vi plukkede de svampe, vi fandt, og så fik vi dem identificeret hos ham. Der var både spiselige, måske spiselige og ikke-spiselige. Vi fik en rigtig god introduktion til svampene og fik også en lille portion svampe med hjem, som røg i en omgang risotto i går aftes.

Vi fik at vide, at det bestemt ikke har været noget godt svampeår i år, men vi fik da lidt forskelligt i kurven, som du kan se ovenfor. Vi valgte kun at tage de "helt sikkert spiselige" med hjem. Der var masser af honningsvampe, men da ca. hver 20. ikke kan tåle dem, så tog vi ingen chancer der. Til gengæld fik jeg "gevinst", da jeg fandt selskabets eneste (og ret store eksemplar af) Karl Johan svamp.

Den berømte og elskede Karl Johan - klart den største svamp vi fik med hjem. Karl Johan er den type svamp, der hedder en rørhat, og disse er gode at gå efter, når man vil finde spisesvampe, fordi der i området, vi bor i, ikke findes giftige rørhatte. Enkelte kan dog være bitre, så man skal lige smage på svampen, inden den ryger i gryden.

Endnu en rørhat - dog af en anden art

"Falske kantareller". Smager ikke af så meget, men de gav lidt fyld i risotten. Vi fandt desværre ikke rigtige kantareller.

Og til slut et par "løgbruskhat", som dufter og smager kraftigt af hvidløg.

Det var en rigtig god og lærerig tur. Vores største udbytte af turen var, at vi fandt ud af, at vi vil koncentrere os om at finde rørhatte, for de er så nemme at genkende og ikke farlige for nogen. Og så selvfølgelig kantareller, hvis vi en anden gang falder over dem :)

Som jeg skrev, så endte vores fangst, som blev på knap 200 g svampe, i en lækker cremet svamperisotto. Jeg vil tro, at portionen passer til en familie på to voksne og to børn til hovedret, og så kan man evt. supplere op med lidt ekstra, for mange børn har et lidt anstrengt forhold til svampe (kan afsløre at junior også sorterede lidt i retten).

Svamperisotto med blandede svampe

1 lille hakket løg (gerne skalotte)

1 fed hvidløg

15 g smør

1 spsk olivenolie

250 g risottoris (jeg foretrækker arborio)

1 1/2 dl hvidvin

ca. 7 dl god grøntsagsfond eller kyllingefond

Salt og peber

ca. 200 g friske svampe

15 g smør

ca. 75 g friskrevet parmesan

Hak løg og hvidløg fint og svits det nænsomt i en sautépande i en blanding af smør og olivenolie. Når løget er klart (og ikke branket) tilsættes risene, og de steges med til de får en klar skal. Hæld hvidvinen over, og når den er absorberet begynder du at tilsætte fond lidt ad gangen. Tilsæt ca. 1/2 dl ad gangen og lad risene absorbere det, inden du tilsætter mere. Rør konstant forsigtigt i gryden. Det skal koge i alt ca. 20 minutter. Det bør svare til, at fonden er brugt op og absorberet. Smag på risen. Den må ikke være hård men skal være "al dente"

Skær svampene i skiver og rist dem i lidt smør på en pande. Riv parmesanosten fint. Tilsæt begge dele til risottoen og smag til med salt og peber.

Server rygende varm! Risotto er ikke så spændende genopvarmet, så nyd den, mens den er allerbedst.